Event
Nivaagaard Teglværks Ringovn med efterfølgende spisning
Nivaagaard Teglværks Ringovn med efterfølgende 2 retters menu
Nivaagaard Teglværks Ringovn, Nivå
Wednesday 2 August 2023
17:00 - 21:15
DKK 340.00
Danish
Ringovnen på Nivaagaard Teglværk er den eneste af de bevarede teglværksbygninger, der er fredet. Den fortæller i dag historien om den teknologiske udvikling, der i midten af 1800-tallet fandt sted i Danmark og resten af Europa. Samtidig står den som repræsentant for et næsten forsvundet industrimiljø.
Ringovnen omtales i en brandtaksation over Nivaagaard Teglværks bygninger af 30. juli 1870 og er dermed nr. 7 i rækken af cirkulære ringovne, der blev bygget til kontinuerlig teglbrænding i Danmark. Den er således ikke den ældste, men den eneste bevarede. Vi har fundet tre andre i Tyskland og en i Japan. Men af dem synes ringovnen i Nivå at være den ældst bevarede og den der i sin konstruktion er mest tro mod sin opfinders – den tyske ingeniør Friederich Eduard Hoffmann – oprindelige konstruktion og virkemåde.
Restaureringen af Nivaagaard Teglværks Ringovn blev muliggjort ud fra opmålinger udført af arkitektskolen i Århus i 1978. Den 6. juni 1984 blev den selvejende institution Nivaagaard Teglværks Ringovn dannet, og året efter, i 1985, blev Ringovnen fredet.
Efter at have stået uvirksom i 17 år (fra 1967 til 1984) uden vedligeholdelse, var ringovnen ret medtaget af vind og vejr. Først blev klimaskærmen restaureret og så udarbejde man en etapeopdelt handlingsplan for den øvrige restaurering. I 2014 lykkedes det så at få den sidste etape finansieret og gennemført – det var de tre “mavebælter”, der holder bygningen og hvælvingen på plads. Og så kom vi af med de tre midlertidige bånd, der var blevet sat op. Så nu fremstår de, som da ovnen blev taget i brug i 1870. Siden har det heller ikke været nødvendigt at reparere hvælvingen.
Husk robust tøj og fodtøj, da der ikke er ganske støvfrit i ovnen. Det meste af rundvisningen foregår under tag, men påklædningen bør alligevel tage hensyn til vejrliget.
Bygningen på Teglværksvej nr. 10 tilhører også Ringovnsmuseet. På gavlenden står der Nivaagaard Teglværk. I skal længere frem ad vejen til nr. 23 og ind ad porten. Der er parkering uden for hegnet.
Rundvisningen tager ca. 1,5 time og efterfølgende er der spisning kl. 18.45 på Restaurant Trekosten, Nivå Strandpark 29, hvor vi skal spise 2 retters menu (forret og hovedret).
Drikkevarer er for egen regning.
Arrangør: Stig Skødt tlf. 22 42 78 43
Prices
Unemployed IDA member | 340 kr. |
Member | 340 kr. |
Senior member | 340 kr. |
Student member | 340 kr. |
Options
Ledsager | 380 kr. |
Practical Information
Where
Teglværksvej 23
2990 Nivå
When
17:00 - 21:15