Event
Omvisning på Politimuseet
Vi har fået mulighed for at komme en søndag formiddag og blive vist rundt i museet af en pensioneret politibetjent. Omvisningen varer 2 timer. Efterfølgende spiser vi på restaurant Sebastopol
Politimuseet, København N
Sunday, 5 October 2025
10:00 - 14:00
DKK 375.00
Danish
Forrige århundreders politi
Museets stueetage giver et levende indblik i politiets dramatiske historie fra middelalderens barske retshåndhævelse over nattevægteren til 1800`tallets mere moderne organiserede politi, med nye og mere effektive efterforskningsmetoder til det 20. århundredes bekæmpelse af sociale uroligheder og vidt forgrenede internationale politisamarbejde.
Forbryderfotos og politihånd
I rummene kan man bl.a. se nogle af landets mest unikke forbryderfotos og den berømte politihånd fra det 18. århundrede, der er det første polititegn i dansk historie.
Indsatsdragter og terrorberedskab
Ved midten af det 20. århundrede hørte sammenstød mellem politi og grupper af befolkningen til sjældenhederne. Her i begyndelsen af det nye årtusinde er konfrontationer langtfra ualmindelige. Terror er ligeledes blevet en del af danskernes – og dermed også politiets – virkelighed. Begge udviklinger har betydet store ændringer i politiets udstyr, beklædning og metoder.
Politiet under besættelsen
Nazitysklands besættelse af Danmark var på alle måder en dramatisk tid for politiet. Her beskrives denne for dansk politi så vigtige periode, og man får et indtryk af de begivenheder og dilemmaer, der resulterede i dansk politis deportation til tyske koncentrationslejre d. 19. september 1944.
Detentionen
Til et rigtigt politimuseum hører også en detention – og en sådan er der i sandhed også på Politimuseet. Her kan man se hvordan en detentionscelle tidligere var indrettet og samtidig stifte bekendtskab med bl.a. flugtkongen Lorentzen, der utallige gange undveg fra de danske fængsler.
Drabsrummet
Politimuseet har som det eneste museum i Danmark et udstillingsrum, der udelukkende er helliget forskellige former for drab. Rummet er fyldt med dramatiske og også fascinerende historier, som f.eks. de berømte hypnosemord og sagen om Englemagersken, der myrdede fattige børn i 1920`ernes København.
Kriminalteknik
Identifikation af forbrydere igennem eksempelvis, dna, fingeraftryk, ballistiske undersøgelser og fodaftryk, er en meget væsentlig del af politiets efterforskning. I efterforskningsrummet får man et indgående indblik i disse metoder, samtidig med at den besøgende i dette rum får en beskrivelse af politiets brug af de kriminaltekniske metoder i flere konkrette sager, som f.eks. drabet i Fasanskoven, der blev opklaret ved hjælp af dna-metoden.
Indbrud og forfalskning
Opklaringen af pengeskabstyverier, forfalskninger og andre former for berigelseskriminalitet har altid optaget meget af politiets tid. I museets udstilling om berigelseskriminalitet kan man stifte bekendtskab med nogle af de berømteste forfalskningssager og pengeskabstyve som Det Borende X og brødrene Saas, der år efter år udfordrede politiets efterforskere.
Narkosmugling og organiseret kriminalitet
I de sidste 50 år er indsmuglingen af narkotika og den organiserede kriminalitet blevet stadig større arbejdsområder på politiet. Der er udstillet genstande, som stammer fra forskellige typer af indsmuling af narkotika - og som knytter sig til rockere og bander fra Bullshit og Hells Angels til Loyal to Familia.
Uopklaret
Nogle sager bliver aldrig opklaret. De stiller flere spørgsmål end svar. Via genstande, der aldrig før er vist, kan man dykke ned i en række vidt forskellige uopklarede sager og coldcases fra de sidste hundrede år. Fokus er sat på efterforskning, kriminalteknik og konspirationsteorier op gennem det 20. århundrede.
Efter omvisningen går vi den korte tur til Sankt Hans Torv og restaurant Sebastopol. Her får vi to retter: kyllingemouse og Mignon duroc. Hertil en valgfri drikkevare.
Arrangør: Klaus Højbjerg Hansen
email: klaus.hojbjerg@yahoo.dk
Prices
Unemployed IDA member | 375 kr. |
Member | 375 kr. |
Senior member | 375 kr. |
Student member | 375 kr. |
Options
1. ledsager | 375 kr. |
Practical Information
Where
Fælledvej 20
2200 København N
When
10:00 - 14:00