Event
Operaparken, Papirøen og Holmens vilde forvandling
Frederik Lindskov tager os denne gang med på byvandring og formidler mødet mellem kunst, filosofi og arkitektur - fra Broens Gadekøkken, Papirøen, Operaparken, Arsenaløen til Børnebyen.
Den Grønlandske Handelsplads, Broens Gadekøkken, København K
Monday, 7 September 2026
10:00 - 15:00
DKK 325.00
Danish
Vi mødes ved Inderhavnsbroen ved Broens Gadekøkken og går forbi kulturhuset Nordatlantens Brygge og de prisbelønnede huse på Krøyers Plads. Vi ser det nye kunstværk på kajen i anledningen af Dronning Margrethes 50-års jubilæum og føjer Tróndur Paturssons Kosmisk Rum og Eva Sørensens Krystalsten til listen af kunstværker på vores vej.
Vi besøger den nyåbnede og spektakulære ø i inderhavnen, Papirøen. Her finder vi Danmarks dyreste lejlighed klods op ad en hel karré af almene boliger, og på den centrale plads er betonen dekoreret som et gigantisk papirklip af H.C. Andersen. Ved det kommende vandkulturhus er der bygget en enorm træbrygge til hyggeophold direkte ved vandkanten. Operaparken er en frodig øhave delt i seks klimazoner med et tropisk orangeri i midten opvarmet af solceller på Operaens tag. Her strækker en regnskov fra parkeringskælderen sig op mod lyset, og det hele er så vildt og nyt, at man slet ikke kan tro, at vi her befinder os i hjertet af gamle København.
Vi går gennem Kongeporten til Arsenaløen, passerer Operaen og ser det gyldne boldbur danne port over indgangen til Børnebyen – Danmarks største daginstitution. Vi går igennem en ombygget motortorpedobådshal opført under Den Kolde Krig, som i dag er luksuslejligheder med udsigt til voldene, kanonbådsskurene og Amager Bakke. Holmens nyåbnede øer har simpelthen det hele og er stedet, hvor Danmarks stolte fortid møder byens unge puls.
Mødested: Den Grønlandske Handelsplads, Broens Gadekøkken ved Inderhavnsbroen (Christianshavnssiden), Strandgade 95, 1401 København K.
Guidet tur slut: Ved Børnebyen (Prinsessegade 74-76, 1422 København)
Distance: ca. 4 km
Herefter går vi til Kanalhuset, Overgaden Oven Vandet 62A, 1415 København K
Her får vi 2 stykker smørrebrød. Hertil en drikkevare (øl/vin/vand) efterfulgt af dagens kage samt kaffe og te.
Kokken blander 4 slags slags smørrebrød, som serveres på store delefade, så der er lidt at vælge imellem.
=======================
Arrangør: Seniorforum, IDA København
Jens Peter Jakobsen, tlf.: 20722725
Mail: jpjakobsen@gmail.com
Hvis man bliver forhindret i at deltage, bedes man kontakte Jens Peter Jakobsen
Prices
Unemployed IDA member | 325 kr. |
Member | 325 kr. |
Senior member | 325 kr. |
Student member | 325 kr. |
Options
Ledsager | 325 kr. |
Practical Information
Where
Strandgade 95
1401 København K
When
10:00 - 15:00