Event
Thyholm tæt på Oddesundbroen, Thyholm
Saturday 2 November 2024
13:30 - 16:30
DKK 50.00
Danish
Iført waders og bevæbnet med fangsnet og spande skal I på safaritur i den vestlige del af Limfjorden.
Når I er blevet ekviperet med waders og fangstgrej, får I en grundig instruktion i fangstregler og fangsttidspunkter. Jeres guide deler også rundhåndet ud af sin store viden om det specielle dyr.
Derefter går vi samlet ud på naturvejledernes ”hemmelige sted”, hvor der er stillehavsøsters i millionvis – men også nogle få af de eksklusive ”Limfjordsøsters”, som er kåret til verdens bedste østers. På vores ture vi har fangstgaranti, og vi lover, at der er nok til alle.
Når fangsten er bragt sikkert i land, står den på østersfest på stranden.
Her får du kyndig vejledning i at åbne østers, og du får masser af fif og tricks til at sikre, at kvaliteten er god og din østers sikker at spise.
På vores østersture tilberedes der altid østers på mindst seks forskellige måder – tre rå varianter og tre, der skal en tur på grillen. Oplevelsen kan skylles ned med champagne ad libitum.
Vi lover at ”De ka’ li´ østers” efter tre timers vestjysk vildmarksluksus.
Du skal medbringe:
Varmt og praktisk tøj (eksempelvis tykke strømper og skiundertøj).
Et ekstra sæt tørt tøj, til hvis uheldet er ude.
Plads i bilen til den spand, du får af Hedevang Outdoor.
Prices
Unemployed IDA member | 50 kr. |
Senior member | 50 kr. |
Student member | 50 kr. |
Member | 50 kr. |
Options
Ledsager | 300 kr. |
Practical Information
Where
Sortevej 7
7790 Thyholm
When
13:30 - 16:30