Event
Planeterne og Star Wars
Kom med IDA og hør de gode melodier om intergalaktisk kærlighed ude i det mørke rum, i hvert fald hvis man spørger John Williams, som med sin skelsættende musik til Star Wars-filmene satte helt nye standarder for, hvor ikonisk filmmusik kunne blive.
Odense Koncerthus, Odense C
Thursday 30 October 2025
19:00 - 21:00
DKK 125.00
Danish
IDA har været så heldige at sikre sig pladser til denne musikalske rumrejse sammen med Odense Symfoniorkester:
Kom med på et musikalsk rumeventyr uden sidestykke, når Odense Symfoniorkester udforsker kendte og ukendte galakser i et gigant-program med det helt store udtræk. Gustav Holsts Planeterne er et symfonisk hovedværk, som det kræver betydelige instrumentale muskler at realisere, og de 7 satser, der indkapsler essensen af planeterne i vores solsystem, får her følge af Colin Matthews’ tilføjelse: Pluto – uagtet at vi nu ikke længere må kalde den en planet. Ligetis Atmosphères er lyden af at være udspændt i rummet uden mulighed for at komme tilbage – og det hørte Stanley Kubrick, da han katapulterede stykket til verdensberømmelse som en usynlig og uhyggelig medspiller i sin banebrydende film Rumrejsen år 2001.
Men der er også gode melodier og intergalaktisk kærlighed derude i det mørke rum, i hvert fald hvis man spørger John Williams, som med sin skelsættende musik til Star Wars-filmene satte helt nye standarder for, hvor ikonisk filmmusik kunne blive. Og at det er langt mere end blot filmmusik, beviser han fra den allerførste, gåsehudsfremkaldende akkord: det er kompositorisk og musikalsk håndværk af allerfineste karat – musik, der med rette er gået hen og blevet en klassiker i koncertsale verden over.
Dørene åbner kl. 18 og koncerten starter kl. 19. Ida's frivillige står klar fra kl 18.15 ved indgangen for at dele billetter ud. Kom gerne i god tid sammen med dem du gerne vil sidde sammen med, så sørger vi for at i kommer til at sidde sammen selv om i køber billetten hver for sig.
Prices
Unemployed IDA member | 125 kr. |
Member | 125 kr. |
Senior member | 125 kr. |
Student member | 125 kr. |
Options
Ledsager | 356 kr. |
Practical Information
Where
Claus Bergs Gade 9
5000 Odense C
When
19:00 - 21:00