Online Event
Power pitching der huskes
Vidste du, at det tager sølle 20 sekunder for et andet menneske at vurdere dig, når I møder hinanden første gang? Eller at 80 procent af dét, der afgør, om du får et job, handler om kemi mellem dig og jobintervieweren?
Webinar
Thursday 13 April 2023
16:00 - 18:30
DKK 0.00 - DKK 100.00
Danish
Pitching er en værdifuld færdighed, som vi alle kan have stor nytte af at mestre. For kun når vi pitcher os selv og vores idéer karismatisk, kan andre mennesker få øjnene op for os og begynde at tro på vores løsninger.
Før eller senere i din karriere får du brug for at kunne præsentere dig selv og din faglighed kortfattet og tydeligt. Det kan være, når du skal lande drømmejobbet. Eller når du har landet drømmejobbet og får en drøngod idé, som du skal have din leder (der forresten ikke er ingeniør) til at forstå og købe ind på.
Med vores undervisning i power pitching får du hands-on-teknikker til at pitche dig selv, dit fagfelt, din idé eller hele din arbejdsplads kortfattet og præcist. Det gør du gennem interaktiv undervisning, hvor du arbejder praktisk orienteret med korte og fængende pitches, der sikrer, at andre forstår og lytter til dig og dine idéer.
Vi arbejder i dybden med, hvordan en god pitch opbygges, og du får mulighed for at teste en række forskellige, effektive metoder af gennem forløbet. For eksempel hvordan du kan appellere til modtagerens følelser eller nysgerrighed.
I dag handler det ikke kun om at være dygtig, vi skal også kunne sælge os selv og vores viden.
Som deltager kommer du til at:
- Forfatte, gennemarbejde og fremføre en række pitches af 30 sek., 1 min. og 2 min.
- Forstå hvordan ’hooks’ fungerer, og hvordan du på de første 20 sekunder fanger modtageren.
- Lære hvordan du forklarer kollegaer, arbejdsgivere eller bekendte, hvad du laver, og hvad du kan.
- Få større forståelse for din fremtoning med henblik på stemme og kropssprog.
- Arbejde med storytelling som værktøj til at præsentere en virksomhed, et projekt eller dig selv.
Du går fra undervisningen med en fyldt værktøjskasse og flere forskellige pitches, du har trænet igennem. Så er du godt forberedt, hvis du skulle møde den rigtige person på kontoret eller et uventet sted, som f.eks. på gaden på vej hjem fra Power Pitching.
Om din underviser
Mathias Bruhn & Partners har siden 2011 undervist ledere, rådgivere og universitetsstuderende i, hvordan man kommunikerer karismatisk, skaber positive relationer og styrker sit personlige lederskab. MB & Partners underviser til dagligt i organisationer som Novo Nordisk, Arla, Dansk Standard og MOE Artelia Group, samt på universiteter som DTU, CBS og Aarhus Universitet.
I dag arbejder Trine Thorsen som associeret partner hos MB & Partners samt som HR Training and Development specialist hos Awaze. Trine har altid nørdet kommunikation, det tog dog for alvor fat da hun begyndte at leve af det for 3 år siden.
Trine er uddannet Cand.merc.(psyk.) ved Copenhagen Business School, samt certificeret coach fra Sophie Manning. Trine har altid sværget til at praktiske værktøjer koblet med god teori er essentielt for læring og virkningsfuld undervisning.
Tilmeldingsprocedure:
Når du har tilmeldt dig, får du en bekræftelsesmail herpå. Nederst i denne mail finder du et link til webinaret.
Du logger på via dette link og kommer videre til sitet, hvor webinaret vises.
Download vejledning Deltag i et Microsoft Teams webinar eller møde - via App eller Teams klient.
Det er ikke tilladt at dele hverken linket eller link til video med andre, eller at optage lyd og billeder af mødet/webinaret.
Arrangør: IDA, Ingeniørforeningen.
Tilmelding: Er du ikke medlem af IDA? For at kunne tilmelde dig, skal du oprette en brugerprofil. Bemærk, ved oprettelse af en brugerprofil får du adgang til IDA's online tjenester - du bliver ikke medlem af IDA.
Vigtig oplysning vedr. persondata på deltagerlister: Dit navn, titel og firma vil optræde på deltagerlisten til dette arrangement, hvis du tidligere har givet samtykke eller har givet samtykke til dette i forbindelse med tilmeldingen. Deltagerlisten er tilgængelig for arrangøren og de øvrige deltagere på selve arrangementet i form af en online deltagerliste. Ved nogle arrangementer udleveres desuden navneskilt, hvor dit navn, titel og firma fremgår. Hvis du afmelder dig arrangementet, vil dine oplysninger ikke længere fremgå af deltagerlisten.
Du kan læse mere om samtykke her, https://mit.ida.dk/samtykker
Når du er tilmeldt som deltager på dette webinar, vil du også automatisk modtage info om næste webinar indenfor samme fagområde.
Prices
Member | 0 kr. |
Senior member | 0 kr. |
Student member | 0 kr. |
Unemployed IDA member | 0 kr. |
Member of organiser | 0 kr. |
Company member | 0 kr. |
Student, not a member of IDA | 100 kr. |
Participant, not a member of IDA | 100 kr. |
The UN’s Sustainable Development Goals are part of IDA’s values.
IDA aims to highlight the connection to the UN’s 17 Sustainable Development Goals. This event relates to some of these goals:
Practical Information
Where
Deltag via pc, tablet, smartphone
When
16:00 - 18:30
Registration deadline
Latest cancellation
Event language
Participants
Organizer
Co-organizer
IDA Lederforum Midtjylland
IDA Lederforum Nordjylland
IDA Lederforum Syddanmark