Event
Regan Vest + spisning + foredrag med Matilde Kimer
Tirsdag 24. marts besøger journalist og udenrigskorrespondent Matilde Kimer Koldkrigsmuseet REGAN Vest med foredraget "Jeg kommer ikke hjem i dag". Inden foredraget skal vi på rundvisning i Regan Vest og nyde 3 stykker smørrebrød i museumscaféen.
Koldkrigsmuseet REGAN Vest , Skørping
Tuesday 24 March 2026
15:45 - 21:00
DKK 520.00
Danish
Foredrag med Matilde Kimer: Jeg kommer ikke hjem i dag
Tirsdag 24. marts besøger journalist og udenrigskorrespondent Matilde Kimer Koldkrigsmuseet REGAN Vest med foredraget Jeg kommer ikke hjem i dag.
Matilde Kimer blev ligesom alle andre i Ukraine vækket af bombefly og missiler, da Rusland startede en storstilet invasion tidligt om morgenen torsdag 24. februar 2022.
Som DR’s Ruslands- og Ukrainekorrespondent har hun dækket begge lande i næsten 15 år, og i dette foredrag tager hun os med til bryllup, til begravelse og med skoleelever ned i de ukrainske beskyttelsesrum fra 2. verdenskrig. For hvordan kan en hverdag fungere, når luftalarmer hyler normaliteten væk?
Der bliver plads til anekdoter om, hvordan russere, ukrainere, soldater, civile, voksne og børn – og en dansk journalist oplever krigen, og hvilke gamle ar, den har revet op. Matilde viser klip fra dækningen og fortæller, hvordan mødet med mennesker bliver til indslag i radio og tv. Foredraget er en kombination af historie og hendes personlige oplevelser fra både Ukraine og Rusland.
Program
Kl. 16.00 og frem
Udstilling og maskinmesterbolig er åben. Rundvisning i bunkeren ved museets guidekorps. Rundvisningen foregår i hold, og vi har pladser kl. 16:00, 16:15 og 16:30.
Hold fordeles efter tilmelding. Rundvisningen forventes at vare 1.5 time. Billetter udleveres ved indgangen.
Kl. 18.30-19.30
Aftensmad i museumscaféen (ikke i bunkerens kantine).
Der serveres uspecificerede smørrebrød (tre stk. pr. gæst).
Kl. 19.30-21.00
Foredrag med udenrigskorrespondent, journalist, forfatter og ekspert i Rusland og Ukraine Matilde Kimer.
Vores billetter giver desuden adgang til maskinmesterboligen og udstillingsbygningen samt dækker aftensmad, kaffe og kage. Øvrige drikkevarer er for egen regning.
Vigtig info
Ankomst senest 15 minutter før rundvisningen begynder.
For sent ankomne kan ikke lukkes ind.
Børn under 6 år kan ikke deltage i rundvisninger i bunkeren, og babyer i bæresele er heller ikke tilladt.
Børn under 12 år skal altid være ledsaget af en værge og højst ét barn pr. værge.
Bunkeren er ikke egnet for gangbesværede
Kørestol og rollator kan derfor ikke medbringes.
Vi anbefaler praktisk fodtøj og varmt tøj. Der er koldt i indgangstunnellen.
Læs mere om Regan Vest her: https://nordjyskemuseer.dk/u/regan-vest/
Læs mere om Mathilde Kimers foredrag her: https://nordjyskemuseer.dk/arrangement/foredrag-med-matilde-kimer-jeg-kommer-ikke-hjem-i-dag/
Arrangementet er for IDA medlemmer og max 1 ledsager.
Spørgsmål vedr. arrangementet kan sendes til rasmusolsen@m.ida.dk
Prices
Unemployed IDA member | 520 kr. |
Member | 520 kr. |
Senior member | 520 kr. |
Student member | 520 kr. |
Options
Ledsager | 520 kr. |
Practical Information
Where
Røde Møllevej 26
9520 Skørping
When
15:45 - 21:00