Event

Richard Winther ... på Nivaagaard

Billedkunst, omvisning og aftensmad.

Nivaagaards Malerisamling, Nivå

Wednesday, 10 June 2026

16:25 - 19:00

DKK 340.00

Danish

More practical information at the bottom of the page.

I år er det 100 år siden, at den danske kunstner Richard Winther (1926-2007) blev født på Lolland. Og det markeres nu med en stor udstilling. Tag derfor med til Nivaagaard og oplev samtidig alle de smukke rhododendronbuske i blomst.

Richard Winther var en utrolig produktiv kunstner, som hele tiden eksperimenterede med nye udtryksformer og kunstneriske medier. Og han beskæftigede sig med alt fra maleri til film, fotografi, grafik, litteratur, musik, offentlig udsmykning og skulptur.

Sideløbende med sin egen produktion indgik Winther i forskellige kunstneriske fællesskaber, bl.a. som medstifter af Linien II (1947-1952), ligesom han var medgrundlægger og underviser ved Den Eksperimenterende Kunstskole (Eks-skolen) og professor ved Kunstakademiet i København 1980-1986.

I årene 1966-1987 boede Winther i Nivå og kaldte sig Ricardo da Nivå med henvisning til de italienske renæssancemestre.  

Særudstillingen viser - udover eksempler på Richard Winthers enorme kunstneriske spændvidde - også værker fra hans private samling, der omfatter berømtheder som Alberto Giacometti, Max Ernst, Picasso og Sonja Ferlov Mancoba.

Indblikket i Winthers egen kunstsamling – som han på sine ældre dage donerede til Ny Carlsberg Glyptotek og Statens Museum for Kunst - udgør en selvstændig enhed i udstillingen, som iscenesættes i en form for totalinstallation i samarbejde med én af vor tids vægtige kunstnere, nemlig Mia Mørkeberg (født 1980) i en form for totalinstallation.  

Efter en omvisning i udstillingen får vi serveret aftenens ret i caféen, og bagefter er der mulighed for på egen hånd at gå lidt rundt i samlingen, der lukker kl. 20:00.

Prisen omfatter entré, omvisning, en middagsret (inkl. en vand eller en alkoholfri øl) samt kaffe/te og dessert/kage. For vin eller "almindelig" øl betales et tillæg. Maks. 1 ledsager.


PS: Det viste billede har titlen  Wie spiller kort med sin ubekendte medlogerende på Assistens Kirkegård  og er fra 2004. Foto: Kunstneren. 

PPS: Vi får headset på til omvisningen. 


Prices

Unemployed IDA member

340 kr.

Member

340 kr.

Senior member

340 kr.

Student member

340 kr.

Options

Ledsager

390 kr.

Vin eller øl (ikke-alkoholfri)

25 kr.

Practical Information

Where

Nivaagaards Malerisamling
Gammel Strandvej 2
2990 Nivå

When

Wednesday, 10 June 2026
16:25 - 19:00

Registration deadline

Wednesday, 13 May 2026 23:55

Latest cancellation

Wednesday, 6 May 2026 23:55

Event language

Danish

Total seats

20

Available seats

19

Organizer

Furesø-Egedal Afdeling, IDA Nordsjælland

Meetup no.

366130
Login to see attached files