Event
Rudolph Tegners Museum, skulpturpark og Rusland – guidet rundvisning
Rudolph Tegner Museet er ikke alene et sted for kunst; det er også et sted, hvor arkitekturen arbejder i harmoni med omgivelserne. Gå en tur gennem parken og lad dig inspirere af den unikke kombination af kunstværker og naturskønhed.
Rudolph Tegners Museum, Dronningmølle
Sunday 18 May 2025
13:00 - 16:00
DKK 100.00 - DKK 150.00
Danish
Rudolph Tegners talent vaktes ved mødet med den antikke kultur, da han som 15-årig besøgte Akropolis, og den antikke verden optog ham gennem hele hans kunstneriske liv. Det første større værk under uddannelsen på Kunstakademiet var En Faun (1891), der udstilledes på Charlottenborg.
Efter uddannelsen boede han nogle år i Paris, hvor han stiftede bekendtskab med symbolismen og art nouveau'ens slyngede organiske vækster. Senere besøgte han Italien, hvor han betoges af Michelangelos "Dag og Nat" og "Morgen og Aften", som han beskrev som "gigantiske i Form og Udtryk, tungt hvilende i deres Marmorpragt".
Med disse idealer som baggrund skabte hans ofte voldsomme og teatralske udtryk forvirring og modstand i den danske kunstverden og en blæst om hans person, der kom til at præge hele hans kunstneriske virke. Hans ubændige visionære skaberkraft udmøntede sig i store projekter, der uvægerligt udløste offentlig polemik.
Rudolph Tegner Museet er ikke alene et sted for kunst; det er også et sted, hvor arkitekturen arbejder i harmoni med omgivelserne. Den smukke statuepark, der omgiver museet, er en forlængelse af kunstnerens vision, hvor hans monumentale skulpturer bliver en integreret del af naturen. Gå en tur gennem parken og lad dig inspirere af den unikke kombination af kunstværker og naturskønhed.
"I sommeren 1916 cyklede vi lange Ture i Nordsjælland og kom en Dag over Gærder og Moser til et enormt Højdedrag. Midt i det smilende, sommerlige Danmark laa det som et barsk Sibirien... Dette var Stedet... Denne Høj stod i mystisk Pagt med mit Sind." Skriver Rudolph Tegner.
Deraf benævnelsen Rusland for det store lyngbeklædte og kratbevoksede område.
Tegners Museums faste samling består af 335 af billedhuggeren Rudolph Tegners værker. Rudolph Tegner holdt fast i sine originaler og afslog at sælge dem. Derfor rummer museet størstedelen af alle de værker han overhovedet har lavet gennem sit liv. Originalerne er i gips, men museet viser også enkelte værker i marmor og bronze.
Efter rundvisningen skal vi have en kop kaffe med et stykke kage til i Sørens Café, som ligger i museets baghave.
I tilfælde af dårligt vejr, vil det nok være klogt at udstyre sig med regntøj, da vi trodser vejret og gennemfører rundturen i skulpturparken og det særprægede landskab.
Vi mødes på P-pladsen for enden af Museumsvej.
Kontakttelefon hvis du bliver forsinket 2276 1495.
Prices
Participant, not a member of IDA | 150 kr. |
Unemployed IDA member | 100 kr. |
Member | 125 kr. |
Senior member | 125 kr. |
Student member | 100 kr. |
Options
Ledsager | 150 kr. |
Børn op til 15 år | 50 kr. |
Practical Information
Where
Museumsvej 19, Villingerød
3120 Dronningmølle
When
13:00 - 16:00