Event
Rundvisning i Musikkens Hus. Se hvad der er bag kulisserne
Glæd jer til at komme bag kulisserne i Musikkens Hus. Vi går backstage - ser garderoberne, som de store kunstnere og ikke mindst de kongelige bruger. Hør om akustik, det tekniske, arkitekturen, og hvad der skal til for at lave oplevelser i verdensklasse
Musikkens Hus, Aalborg
Thursday 7 May 2026
13:50 - 16:15
DKK 50.00
Danish
Arkitekturen
I 2003 vandt østrigske Coop Himmelb(l)au, med professor Wolf D. Prix i spidsen, arkitektkonkurrencen om at tegne Musikkens Hus i Nordjylland. Arkitektfirmaet står bag en række spektakulære bygningsværker rundt om i hele verden fra Kina til USA, men Musikkens Hus er deres første projekt i Skandinavien.
Han udtrykker: ”Musik er kunsten at skabe en særlig stemning hos mennesker. Og lige som instrumentets krop giver musikken fylde, er arkitekturen klangkasse for den kreativitet, somskabes af de mennesker, der bruger huset.”
Med inspiration fra nordspanske Guggenheim, der har medført udvikling i og omkring Bilbao, stod det klart, at visionen for Musikkens Hus’ arkitektur skulle være at skabe en synergieffekt, så borgerne også glædes over det dristige kulturbyggeri, og at det i øvrigt kunne bidrage til at udvikle hele Aalborg og Nordjylland.
Designet bygger således på vidensdeling og synergi, musik, kreativitet og kunst.
Overalt i huset er det tænkt ind i designet, at såvel offentligheden som husets beboere – herunder musikere, studerende, undervisere og medarbejdere – skal mødes naturligt. Det sker blandt andet via infrastrukturen i store foyerområder, spiseområder, lounge- og performanceområder samt backstage.
Aalborgs industrielle fortid og et urbant moderne udtryk
Byggematerialerne består primært af glas, cement og stål. Med sit rå udtryk, placeringen på havnefronten, Nordkraft som nærmeste nabo og cement leveret af 130 år gamle Aalborg Portland drager Musikkens Hus paralleller til Aalborgs industrielle storhedstid.
Betonstolperne på 3., 4. og 5. sal er identiske med stolperne i Nordkraft og skaber dermed sammenhæng mellem bygningerne og vidner om en udvikling fra arbejderby mod en urban, kultur- og vidensby.
Ikke alene tjener betonstolperne et historisk formål, de tjener også et bæredygtigt formål. De fungerer nemlig som energiopsamling, hvor varme lagres og bruges til at opvarme huset.
I Intimsalen fungerer de mange forskelligformede amøber på væggen som katalysator for den mest optimale akustik og er håndstøbt i beton fra Aalborg Portland.
Musikkens Hus forbinder således det urbane og miljømæssige i en bæredygtig arkitektonisk perle og modtog i 2020 den omfattende DGNB-certificering i guld i kategorien ”Bygninger i drift”.
Hvor mødes vi til rundvisningen?
Vi mødes med guiden i Indgangsfoyeren, som vender mod Limfjorden. Samtidig gør Musikkens Hus opmærksom på, at nogle af husets faciliteter kan være udlejet på dagen, hvilket kan betyde, at der måske ikke er adgang til alle områder under rundvisningen.
Efter rundvisning
Efter rundvisningen er Seniorudvalget, IDA Nord og Musikkens Hus vært med 1 kaffekop og mandelkage, serveret på Øvre Foyer efter rundvisningen. Og her kan vi få en dialog om, hvad vi har fået ud af rundvisninen - eller hvad det nu falder os ind at snakke om. Der vil også være god mulighed for networking.
Kontakt arrangør på Jensnoergaard56@gmail.com eller på SMS på 20 98 41 61 ved spørgsmål.
Afmelding
Hvis du bliver forhindret, bedes du afmelde dig på IDA.DK, så folk på en evt. venteliste kan få din plads. I tilfælde af du bliver forhindret efter afmeldingsfristen, vil vi forsøge at få pladsen afsat.
I dette tilfælde bedes du kontakte: Jensnoergaard56@gmail.com eller hvis det er på dagen 20 98 41 61.
Prices
Unemployed IDA member | 50 kr. |
Member | 50 kr. |
Senior member | 50 kr. |
Student member | 50 kr. |
Options
Ledsager | 50 kr. |
Practical Information
Where
Musikkens Plads 1
9000 Aalborg
Vi mødes med guiden i Indgangsfoyeren, som vender mod Limfjorden
When
13:50 - 16:15