Event
Sådan håndterer du kollegaer og andre besværlige typer - Rikke Østergaard
Oplev Rikke Østergaards nye forrygende foredrag om adfærd, personlighedstyper og social intelligens.
Tapa Tapas i Nordkraft, Aalborg
Wednesday, 21 October 2026
17:00 - 21:00
DKK 350.00 - 665.00
Danish
Vi har billettter i Intimsalen på række 4-6 i Musikkens Hus, hvor I kan glæde jer til at møde forfatteren bag bøgerne "Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben"… og "Befri Preben", når Rikke Østergaard tager jer med på en underholdende rejse gennem den nyeste forskning om social intelligens og følelsesmæssig smitte i hendes helt nye foredrag.
Forstå hvilke typer af mennesker du omgås med og bliv bedre til at håndtere dem - både de besværlige, de ugidelige, de søde og de stædige. Når først du har forstået dem, så styrkes din arbejdsglæde og energi. Og du vil opleve at samarbejdet glider lettere, stemningen forbedres og alt det sjove starter.
Aftenens temaer er bl.a.
• Humør smitter – Lær, hvordan vi som flokdyr automatisk tilpasser os stemningen omkring os, og hvordan en stresset kollega eller familiemedlem kan påvirke alle omkring dem – eller hvordan en motiveret person kan løfte alt og alle.
• Preben‑typer og energibalance – Få en dybere forståelse af forskellige typer af mennesker og se, hvordan du kan styre din følelsesøkonomi, så du får et bedre energiregnskab i hverdagen.
• Stress i et nyt lys – Rikke udfordrer den traditionelle opfattelse af stress og viser, at dårlig stemning ofte spiller en større rolle end arbejdspres.
Om Rikke Østergaard
Med sin baggrund som mental sundhedsekspert, ledelsesrådgiver og sociolog har Rikke Østergaard specialiseret sig i stress, konfliktløsning, samarbejde og ikke mindst arbejdsglæde. Hun er Danmarks første erhvervssociolog og fungerer som gæsteunderviser på University of Sydneys lederakademi. Hun er også forfatter til flere bøger, og bl.a. bestselleren ”Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben”. I 2024 udkom hendes nye bog “Befri Preben … og få en fest på arbejdet igen”. Rikke kombinerer forskningen med praktiske eksempler og har fokus på, hvordan vi med simple redskaber kan få en langt bedre arbejdsdag og liv generelt.
Inden foredraget spiser vi sammen på Tapa Tapas i Nordkraft, her får vi følgende 7 serveringer og en valgfri drikkevare:
- Bacon dadler
- Manchego ost med honning og pistacienødder
- Chorizo samt grønne oliven
- Stegte padrón-peber med havsalt
- Stegte kartofler med hjemmelavet mojo og hjemmelavet aioli
- Rejer i hvidløgsolie
- Grillet chorizo med stegte grøntsager
- Hjemmebagt brød samt olivenolie
Inkl. 1 valgfri drikkevare:
- Et glas husets vin (rød, hvid, rosé eller cava)
- Et glas Estrella Galicia fadøl
- Et glas sodavand
- Et stk. økologisk saft
Hvis der er kostmæssige hensyn, skal de oplyses på mail til anni@laursennet.dk hurtigst muligt efter tilmelding
Arrangementet er for IDA-medlemmer samt ledsager.
Prisen for IDA-medlemmer er 350 kr., ledsagere 510 kr., og pris for ikke-medlemmer, der ikke er ledsagere, er 665 kr.
Prisen inkluderer billet, mad og 1 genstand. Øvrige drikkevarer er for egen regning.
Prices
Participant, not a member of IDA | 665 kr. |
Company member | 510 kr. |
Unemployed IDA member | 350 kr. |
Member | 350 kr. |
Senior member | 350 kr. |
Student member | 350 kr. |
Options
Ledsager | 510 kr. |
Practical Information
Where
Kjellerups Torv
9000 Aalborg
When
17:00 - 21:00