Event

Sensommer på Askov Højskole

Tag med IDA SeniorForum København på en uges ophold på en af Danmarks mest kendte højskoler, Askov Højskole i Vejen.

Askov Højskole, Vejen

20 September 2026 - 26 September 2026

DKK 0.00

Danish

More practical information at the bottom of the page.

Vi gentager succes'erne fra de foregående år, hvor IDA SeniorForum København har tilbudt højskoleophold. Igen foregår det et nyt sted i landet og som altid med et program, som er afvekslende med foredrag om meget forskellige emner, samvær, udflugter og ikke mindst højskolesang. Vores kursusleder er den meget erfarne Kristian la Cour, som har været tilknyttet Askov Højskole gennem mange år.  

Den højskole, som er valgt denne gang, er den traditionsrige Askov Højskole, lige nord for Kongeåen. Højskolen er grundlagt i 1865 efter tabet året før af Nordslesvig og dermed også af landets første højskole i Rødding fra 1844. Ludvig Schrøder var højskolens første og meget dygtige forstander gennem en lang årrække. En senere forstander var den navnkundige fysiker og vindkraftpionér Poul la Cour, som opførte en stadig bevaret forsøgsvindmølle på Askov Højskole.  

Højskoleopholdet varer fra søndag den 20. september 2026 til lørdag den 26. september 2026. 

Indholdet af kurset vil blandt andet omfatte de følgende emner: 

  • Besøg i Poul la Cour møllen  
  • Foredrag ved klimaforsker Jesper Theilgaard  
  • Historien om inddigningen og de store stormfloder i Vadehavet fortælles af lederen af Vadehavscentret i Vester
    Vedsted, Klaus Melbye 
  • Udflugt med besøg i Vadehavscentret med Klaus Melbye som guide 
  • Besøg på Vejen Kunstmuseum 
  • Besøg på havnen i Esbjerg og på Søfartsmuseet med museumsleder, historiker Morten
    Hahn Petersen som rundviser 

Ret til ændringer - også i sidste øjeblik - forbeholdes!  

Praktiske oplysninger 

Der er indkvartering fra kl. 15 på ankomstdagen og kursusprogrammet indledes kl. 17. Der er på ankomstdagen mulighed for afhentning med taxi/bus fra Vejen Jernbanestation til højskolen med afgang kl. 15:15. På sidste dag er der taxi/bus fra højskolen til stationen med afgang kl. 9:20. Ønske om transport anføres på tilmeldingsblanketten. 

Højskoleopholdet indeholder fuld pension i kursusperioden, bestående af morgenbuffet, frokost og aftensmad, herunder en af aftenerne en festmiddag. Drikkevarer er ikke inkluderet, men kan købes. Alle entréer til museer og seværdigheder er inkluderet i kursusprisen. 

Højskolen har både enkeltværelser med og uden bad/toilet og dobbeltværelser med eget bad/toilet. Deltagerprisen var i 2025 er 5.700 kr. for ophold i enkeltværelse med håndvask, 6.750 kr. i enkeltværelse med eget bad/toilet og 6.250 kr. pr. person i dobbeltværelse med eget bad/toilet. Der må forventes en højere pris i 2026

På IDAs hjemmeside er deltagerprisen for arrangementet angivet til kr. 0. Det er naturligvis forkert, og det skyldes, at betaling skal ske direkte til højskolen, som efter udløbet af tilmeldingsfristen (15-01-2026) fremsender en faktura til deltagerne. Betalingsregler, herunder en eventuelt mulig opdeling af betalingen ad to gange, vil fremgå af fakturaen. 

Tilmelding og afmelding frem til 20-01-2026 sker på helt sædvanlig måde via IDAs hjemmeside. Ved tilmeldingen skal det oplyses, om der ønskes: 1. Enkeltværelse med håndvask, 2. Enkeltværelse med eget bad/toilet eller 3. Dobbeltværelse med eget bad/toilet. 

Den vedhæftede tilmeldingsblanket bedes udfyldt og sendt pr. mail til arrangøren John Cederberg, som efter tilmeldingsfristens udløb sender listerne samlet til højskolen. 

Tilmelding og afmelding inden 20-01-2026 skal alene ske til IDA (og ikke til højskolen). Tilmelding og afmelding efter 20-01-2026 kan alene ske ved henvendelse til højskolen og fra samme dato er højskolens afbestillingsvilkår gældende; se herom på højskolens hjemmeside. Det anbefales at tegne egen afbestillingsforsikring, hvis man ikke allerede er dækket af en sådan forsikring. 

Arrangør: John Cederberg, tlf. 2083 8538 mail: johncederberg@mail.dk 

Prices

Unemployed IDA member

0 kr.

Member

0 kr.

Senior member

0 kr.

Student member

0 kr.

Options

Ledsager

0 kr.

Practical Information

Where

Askov Højskole
Maltvej 1
6600 Vejen

When

Sunday 20 September 2026 15:00 -
Saturday 26 September 2026 09:00

Registration deadline

Tuesday 20 January 2026 23:55

Latest cancellation

Tuesday 20 January 2026 23:55

Event language

Danish

Participants

52

Organizer

SeniorForum, IDA København

Meetup no.

359538
Login to see attached files