Event
SINNE EEG & JACOB CHRISTOFFERSEN i Galaksen, Værløse
De berømte danske jazzstjerner Sinne Eeg og Jacob Christoffersen er på på turne i Europa. Oplev dem i Galaksen med kompositioner fra deres nye album og med klassikere fra Sinne Eegs store bagkatalog.
Kulturhuset Galaksen, Værløse
Saturday 19 September 2026
14:30 - 17:00
DKK 150.00
Danish
Efter to årtiers musikalsk samarbejde udgav de danske jazzstjerner Sinne Eeg og Jacob Christoffersen i juni 2025 deres første duoalbum nogensinde, Shikiori, indspillet live i Japan. Det musikalske makkerpar turnerer nu Europa rundt, både med de nye kompositioner fra albummet og med klassikere fra Sinne Eegs store bagkatalog. Christoffersen & Eeg balancerer det improvisatoriske med det melodiske, det kendte med det nye – alt sammen båret af duoens indforståede og intuitive samspil. Hermed tilbyder de en ualmindelig hjertevarm oplevelse med musik der ånder, overrasker og bevæger.
De nye numre fra Shikiori er en slags modstandshandling – et organisk statement i en digital tidsalder. Sangene er en varm omfavnelse af ufuldkommenhed, spontanitet og fælles tilstedeværelse. “Hvis det kommer fra AI, og ikke fra mennesker, bevæger det os ikke,” udtaler Sinne Eeg. “Vi ville skabe noget umiskendeligt levende. Det kræver tillid, tid og tilstedeværelse, hvilket Jacob og jeg har opbygget gennem 20 års samarbejde.”
Jacob Christoffersen deler denne følelse: “En af de store glæder ved at spille med Sinne er, at musikken altid er levende. Hun skaber plads til det. Det er uforudsigeligt, og det er det, der gør det virkeligt. Efter alle disse år har vi skabt noget, der minder om musikalsk telepati – jeg ved altid, hvor hun er på vej hen.”
Selvom Sinne Eeg i mange år har været anerkendt i Danmark, er det særligt i udlandet, at hendes navn har slået rødder. Hun har optrådt på klubber, teatre og festivaler i Europa, USA og Asien, og har opbygget et trofast publikum. I foråret 2025 rundede Sinne Eeg en betydelig international milepæl da hun blev tildelt den franske orden for Kunst og Litteratur ”Ordre des Arts et des Lettres” – en ære, der deles med personligheder som Mads Mikkelsen, Bjarke Ingels, David Bowie og Meryl Streep. Tildelingen af den franske ridderorden sker som en anerkendelse af hendes kunstneriske indflydelse på tværs af kulturer og kontinenter. Den markerer endnu et skridt i Sinne Eegs igangværende, globale rejse, og cementerer hendes plads som en af Europas største jazzstemmer.
Sinne Eeg (f. 1977) er kendt og anerkendt for sin fyldige tone, følelsesmæssige dybde og tekniske beherskelse. Hun har udgivet en række roste albums og modtaget adskillige anerkendelser, herunder fem Danish Music Awards for bedste vokale jazzalbum og den prestigefyldte Ben Webster-pris.
Jacob Christoffersen (f. 1967) er en af Danmarks mest respekterede jazzpianister. Han er kendt for sit lyriske spil og sin rytmiske stil. Han har udgivet flere soloalbums og har ligeledes modtaget Ben Webster-prisen. Jacob har været Sinne Eegs primære akkompagnatør siden 2008 og han har hermed dannet et langvarigt musikalsk partnerskab med Eeg, baseret på fælles intuition og kunstnerisk tillid.
______________________________________________
Praktiske oplysninger:
Der er unummererede siddepladser.
Koncerten starter kl 15:00 og varer ca. 2 x 45 minutter, med en lille pause undervejs.
Vi mødes indenfor ved cafeen i Galaksen kl 14:30, til udlevering af billetter og en drik.
IDA ansvarlig: Knud Hangaard - Furesø-Egedal Afdeling
Mobil: 60755358
Prices
Unemployed IDA member | 150 kr. |
Member | 150 kr. |
Senior member | 150 kr. |
Student member | 150 kr. |
Options
Ledsager | 250 kr. |
Practical Information
Where
Bymidten 48
3500 Værløse
When
14:30 - 17:00