Fregatten Peder Skram var flådens flagskib. Aktiv under den Kolde Krig, ved NATO-operationer i Atlanterhavet, ved missiluheldet på Sjællands Odde samt mange andre interessante begivenheder. Gamle fregatsejlere vil vise rundt i flere af skibets 250 rum på de 7 dæk, hvor der bl.a. er adgang til Banjer (sovesale), Kabys (køkken), Messer (spisestuer), lukafer, arresten, maskinrum, O-rum, teknikrum og broen. Fregattens store dobbelte 127 mm kanoner vil blive åbnet, og udefra kan man undersøge missiler, torpedoer, granater kanoner m.m.

Ubåden Sælen, Danmarks sidste ubåd, står nu på land. Sælen har en dramatisk historie, først i norsk og derefter i dansk tjeneste, kulminerende med krigspatruljer i Golfen under krigen med Saddam Hussein og det Irakiske styre. Ubådens 8 torpedoer gav den en meget stor slagkraft, men dens meget avancerede lytteudstyr viste sig af stor betydning under og efter Den Kolde Krig. Skjult under havoverfladen kunne Sælen afsløre og skygge mistænkelige skibe. Udenfor hører de besøgende om Sælens historie og kommer derefter ombord og oplever bådens kompakte indre, hvor alt står, som da Sælen vendte tilbage fra sin sidste patrulje i efteråret 2004.

Torpedomissilbåden Sehested var en afgørende del af Danmarks forsvar under Den Kolde Krig. Her kunne unge officerer og deres skibskammerater afprøve grænser, både de taktiske, tekniske, menneskelige og sociale. Bevæbnet med målsøgende torpedoer, programmerede missiler og hurtigtskydende maskinkanoner kunne Sehested måle sig med Warszawapagtens nyeste fregatter. Når bådens 3 gasturbiner blev startet op, kom farten over 55 km i timen. Besætningen på 25 personer var et team, hvor alle stod sammen i medgang og modgang, og hvor alle havde en vigtig plads at besætte. Pladsen ombord er trang, for skibet er stadig pakket med elektronik og andet ud-styr, helt som det så ud, da det vendte hjem fra sin sidste øvelse i efteråret 2000. Besøgende hører derfor guiden fortælle skibets historie udenfor og kommer efterfølgende indenfor i mindre grupper.

Mastekranen, der er Holmens vartegn, er opført i perioden 1749-51 efter tegninger af bygmester Philip de Lange. Mange kalder den for “Christian IV’s mastekran”, men det er ikke korrekt. Christian IV lod mange bygninger bygge i København, men han havde intet med hverken Mastekranen eller Holmen i øvrigt at gøre. Byggeriet af Mastekranen påbegyndtes i 1749, altså mere end 100 år efter Christian IV’s død, så den er således opført under Kong Frederik V (1723-1766). Mastekranen er en imponerende tømmerkonstruktion og er bygget helt af træ. Muren rundt omkring er kun en skal, der beskytter træværket mod vind og vejr. Træværket er Pommersk fyr og egetræ, og man brugte aldrig metal i byggeriet af Mastekranen. ALT blev bygget i træ med håndkraft, hvilket har krævet præcision og stor udregningskraft at bygge. Hvis man ser op på udlæggeren, kan man se, at denne tilsyneladende er surret sammen med tjæret tovværk. Og sådan var det også tidligere, dels for at gøre kranen mere elastisk og dels for at undgå, at jernbolte skulle svække træværket. I dag er den dog forstærket med stålbolte under surringerne. Mastekranen “tilhørte” matroskorpset og blev brugt til kølhaling af skibe, optagning og isætning af master mm. 

Vi slutter dagen af i officersmessen på Peder Skram med skipperlabskovs og drikkevarer, og alt er inklusiv i prisen.

Der gøres opmærksom på, at på grund af de mange dæk, stejle lejdere og små korridorer, er rundvisningen ikke egnet for gangbesværede personer.

Vi mødes på pladsen foran landgangen til Peder Skram kl. 13.00, hvor vi opdeles i mindre hold. Der kan parkeres gratis på A.H. Vedels Plads inde på Holmens område.

Kontakt: Henning O. Lippert - Mail: hol@skipper-lippert.dk - Mobil: 4058 3319