Event
Nivaagaards Malerisamling, Nivå
Wednesday 28 January 2026
11:00 - 13:45
DKK 325.00
Danish
Engang var Danmark tæt bevokset af skov. Og der blev fortalt historier om alle de dyr, overnaturlige væsener og farlige typer, der boede dybt inde i den mørke skov. Sidenhen hyldede digtere og malere den danske bøgeskov som et nationalklenodie, og i vore dage trives længslen efter urørt, vild natur. Nu er det så for nylig blevet besluttet, at skovarealet - der i dag udgør ca. 15 % - inden 2045 skal forøges med hele 40 %.
Med udgangspunkt i denne ambition viser Nivaagaards Malerisamling i sin nye udstilling, hvordan skoven er blevet skildret før og nu, idet den historiske kunst går i dialog med værker af en række samtidskunstnere. Og der stilles spørgsmålet: ”Hvad kommer det til at betyde, at Danmark igen skal være et skovland?”
Efter en omvisning i udstillingen får vi serveret frokost i museets café, og bagefter er der mulighed for på egen hånd at gå rundt i samlingen, der om onsdagen lukker kl. 20.
Prisen omfatter entré, omvisning og en frokostanretning (inkl. en vand eller en alkoholfri øl) samt kaffe/te og dessert. For vin eller "almindelig" øl betales et tillæg. Maks. 1 ledsager.
PS: Det viste billede er et udsnit af James Aldridges værk Slow Burn fra 2022.
PPS: Vi får headset på i forbindelse med omvisningen.
Prices
Unemployed IDA member | 325 kr. |
Member | 325 kr. |
Senior member | 325 kr. |
Student member | 325 kr. |
Options
Ledsager | 375 kr. |
Vin eller øl (ikke-alkoholfri) | 25 kr. |
Practical Information
Where
Gammel Strandvej 2
2990 Nivå
Museet åbner ikke førend kl. 11.
When
11:00 - 13:45