Event
Spillemand på en tagryg - Musical på Aalborg Teater
Kom med på Aalborg Teater og se en rørende og tidløs musical! Inden forestillingen skal vi nyde en 2 retters menu på Taverna Zorba.
Taverna Zorba, Aalborg
Thursday 30 April 2026
17:00 - 21:15
DKK 295.00
Danish
Spillemand på en tagryg
Spillemand på en tagryg er en rørende og tidløs musical om familie, tro og forandring. Med sangene vi elsker og karakterer vi aldrig glemmer, følger vi Tevje, der balancerer mellem traditionens tryghed og en verden i forvandling. Tevje og Golde spilles af Aalborg Teaters egne ensemblespillere Mogens Rex og Nanna Buhl Andresen
I et lille jødisk samfund et sted i Østeuropa i begyndelsen af det 20. århundrede holder man godt fast i traditionen. For som mælkemanden Tevje siger: den der ikke har tradition, står lige så usikkert som en spillemand på en tagryg. Tevje har fem døtre, og de tre af dem er gifteklare, men de har ikke alle sammen tænkt sig at følge traditionerne. Snart svæver Tevje selv mellem den strenge tradition og den nye, moderne verden. Da det lille samfund tilmed trues af udefrakommende magter, der vil fordrive dem, strammes skruerne for alvor på den ellers så muntre mælkemand.
Spillemand på en tagryg er en evig aktuel, bevægende og tankevækkende fortælling, som både rører os og får os til at le.
Bag om forestillingen
En af de største musical-succeser på Broadway gennem tiderne bliver nu opsat på Aalborg Teater. Kendte sange som ”Hvis jeg var en rig mand”, stort orkester, dans og ikke mindst en både rørende og humoristisk historie. Spillemand på en Tagryg har alt det, som en stor musical er gjort af.
Inden forestillingen
Inden forestillingen mødes vi kl. 17.00 på Taverna Zorba, hvor vi skal nyde en 2 retters menu.
Da vi er en gruppe skal vi vælge menuen på forhånd (hovedret og dessert). Der kan vælges imellem:
Hovederetter:
Kléftiko - Nakkefilet a´la Zorba med græske kartofler og salat.
Biftéki - Græsk hakkebøf serveres med græske kartofler og salat.
Suvláki - Lækkert grillspyd med græske kartofler og salat.
Desserter:
Zorba Special - Lækker valnøddetærte med creme fraiche eller flødeskum.
Dessert is - Dessert is
Hovedretten der er skrevet med kursiv, er anbefalet af restauranten.
Medlem og ledsager, må gerne vælge forskellige retter.
IDA giver den første øl / sodavand, øvrige drikkevarer er for egen regning.
Teater forestillignen foregår på Aalborg teater og starter kl 19.00.
Arrangementet er for medlemmer og ledsager.
Ved spørgsmål, eller er du forsinket eller pludselig forhindret i at deltage, skal dette meddeles til arrangør på mail: sunetimm@gmail.com
Prices
Unemployed IDA member | 295 kr. |
Member | 295 kr. |
Senior member | 295 kr. |
Student member | 295 kr. |
Options
Ledsager | 295 kr. |
Practical Information
Where
Sankelmarksgade 1A
9000 Aalborg
When
17:00 - 21:15