Event
Tang - Havets guld
Fra biodiversitet til bæredygtige løsninger i fremtidens fødevarer og bioteknologi. Tang er en af havets mest mangfoldige ressourcer med en stigende rolle i den grønne omstilling. Foredrag ved lektor, ph.d. Susan Løvstad Holdt, DTU
DTU, bygning 303A, Kgs. Lyngby
19 February 2026 - 5 March 2026
Danish
Gennem tre forelæsninger tager vi på en rejse fra tangens biologi og dyrkning til dens indholdsstoffer, anvendelser og teknologier. Vi ser nærmere på, hvordan tang kan forvandles til fødevarer, ingredienser og andre bæredygtige produkter. Samtidig belyses de udfordringer, der følger med: fra lovgivning og novel food-regler til etablering af nye værdikæder.
Forelæsningsrækken giver et aktuelt og videnskabeligt funderet overblik over tangens muligheder og barrierer – og et blik ind i, hvordan vi kan bruge havets grønne guld i fremtiden.
Program:
1. Tangens verden – arter, dyrkning og miljø - Torsdag 19. februar.
Kom med under havoverfladen, hvor tang danner skove, gemmer på stor biodiversitet og dyrkes som en klimavenlig ressource. Vi dykker ned i de vigtigste arter, dyrkningsmetoder og tangens betydning for havmiljø og klima.
2. Fra hav til ingrediens – tangens indholdsstoffer og anvendelser - Torsdag 26. februar.
Tang rummer en unik cocktail af proteiner, fibre, mineraler og bioaktive stoffer. Hør, hvordan vi kan ekstrahere disse værdifulde ingredienser og anvende dem i fødevarer, sundhed og bioteknologiske produkter.
3. Tangens fremtid – værdikæder, lovgivning og udfordringer - Torsdag 5. marts.
Hvordan kan vi skabe en stærk værdikæde for tang – fra havet til forbruger? Vi ser på de største udfordringer: lovgivning, fødevaresikkerhed, novel food-godkendelser og markedets udvikling.
Registrering
Dette arrangement er en del af et samarbejde mellem IDA Levnedsmiddelselskabet og Folkeuniversitetet i København. Al tilmelding foregår til Folkeuniversitetet. Klik på Tilmeld, så kommer du til Folkeuniversitetets tilmeldingsside, hvor du kan læse mere, se priser osv.
Obs! Vær opmærksom på at IDA modtager deltagerlisten efterfølgende, med navn og e-mail, og registrerer antal tilmeldte IDA-medlemmer, og herefter slettes listen. Er du ikke IDA-medlem bliver dine oplysninger således slettet og ikke brugt til noget. Oplysningen bruges alene til statistik, om IDA-medlemmer har haft interesse i arrangementet, som vi har samarbejdet om.
Practical Information
Where
Matematiktorvet
2800 Kgs. Lyngby
Lokale AUD 43, stuen
When
Thursday 5 March 2026 19:00