Program    

19.00 – 19.10  Velkomst og indledning v. IDA Levnedsmiddelselskabet
Helle Buchardt Boyd, DHI A/S og Hans Forum Møller, stud.polyt, DTU     

19.10 – 19:45  Den historiske udvikling i lovgivningen om farvestoffer til fødevarer. Begrundelser for begrænsninger i forhold til visse varegrupper.
Annette Grossmann, Specialkonsulent, kemiingeniør, Fødevarestyrelsen 

19.45 – 20.15 EFSAs vurdering af titaniumdioxid
Alicja Mortensen, Toksikolog, Dyrlæge, phd, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.     

20.15 – 20.40 Pause med forfriskninger     

20.40 – 21.25 Fremstilling og anvendelse af naturlige farvestoffer og farvende fødevarer  
Thomas Hansen, global QA manager, cand. techn. al., Oterra A/S     

21.25 -21.30  Opsummering   

For farvestoffer, og alle andre tilsætningsstoffer, gælder 4 kriterier for at de kan godkendes:  

1. De skal være sikre for forbrugeren  

2. Anvendelsen skal være teknologisk begrundet  

3. Anvendelsen må ikke vildlede forbrugeren  

4. Anvendelsen skal være til gavn for forbrugeren  

Vildledning af forbrugeren omfatter bl.a. forhold vedrørende arten, friskheden og kvaliteten af de anvendte ingredienser; produktets eller produktionsprocessens naturlighed
eller produktets ernæringskvalitet, herunder dets indhold af frugt og grøntsager. Man kunne derfor spørge om ikke anvendelse af farvestoffer altid er en form for vildledning? Har vi her et lovgivningsmæssigt paradoks?  

Der har i tidernes løb været en del farvestoffer, som er blevet begrænset pga. sundhedsskadelige egenskaber, således for nylig titandioxid (E 171), et hvidt farvestof, hvis anvendelse var udbredt. Hvilke nye omstændigheder afgjorde at stoffet blev forbudt? Hvilke farvestoffer kan erstatte titandioxid?  

Blandt de godkendte farvestoffer er der efterhånden en del af naturlig oprindelse. Men også disse skal være godkendt og have E-numre. Der ligger megen teknologisk knowhow bag formuleringen af disse farvestoffer, og vi skal høre om hvordan man arbejder med stabilisering og tilpasning af disse farvestoffer, og om der evt. kan opstå problemer med dem. Hvordan fremstilles pigmenter i form af lakker fra de naturligt forekommende farvestoffer? 

Blandt forbrugere er der en tendens til at betragte E-numre som noget uønsket. Industrien produktudvikler derfor mere og mere i retning af ’clean label’ produkter, dvs. produkter med så få ingredienser som muligt og helst ingen E-numre. Anvendelsen af farvende fødevarer i form af fx rødbede-, hyldebær- og gulerodsekstrakter er derfor i stigning, og vi skal høre om hvilke teknologiske og lovgivningsmæssige udfordringer, der kan være med anvendelse af farvende fødevarer. Hvor går grænsen mellem en farvende fødevare og et egentligt tilsætningsstof, der skal have et E-nummer?