Event
Under jorden i Cisternerne i Søndermarken
Cisternerne er en kunsthal for samtidskunst med rumklang, høj luftfugtighed og drypsten. Kom med ned under jorden og oplev den nye udstilling af performancekunstner Marina Abramovićs - en ganske særlig oplevelse.
Cisternerne, Frederiksberg
Tuesday 2 June 2026
11:00 - 15:00
DKK 295.00
Danish
Omvisningen i Cisternerne starter med en introduktion over jorden, hvor vi får et indblik til tematikkerne i udstillingen, der venter under jorden, samt stedets helt særlige arkitektur, historie og de underjordiske klimaforhold.
Cisternerne præsenterer i 2026 den verdensberømte performancekunstner Marina Abramovićs storslåede filmiske
operainstallation Seven Deaths.
Seven Deaths er en filmisk operainstallation, hvor Marina Abramović iscenesætter døden i syv af operahistoriens mest ikoniske kvinderoller.
Til syv arier sunget af den legendariske operadiva Maria Callas, har Abramović skabt en visuel overdådig billedside, hvor hun selv indtager den kvindelige hovedrolle, mens Hollywood-skuespilleren Willem Dafoe spiller overfor hende. Det er der kommet en fascinerende og medrivende fortælling om kærlighed og tab, liv og død, længsel og lidelse ud af.
Seven Deaths er et vildt og voldsomt værk om menneskets eksistentielle grundvilkår: om identitet, skæbne og de store universelle følelser.
I Cisternerne vil publikum kunne opleve de syv film i et forløb med en samlet varighed på ca. 1 time. Det er første gang værket foldes ud i tid og rum i en iscenesættelse skabt særligt til Cisternernes mørke og underjordiske rum.
Marina Abramović (f. 1946, Beograd) er en af samtidens mest betydningsfulde performancekunstnere.
Siden 1970’erne har hun udfordret grænserne mellem krop, sind og publikum og skabt ikoniske værker som Rhythm 0 (1974) og The Artist Is Present (MoMA, New York, 2010).
Abramović har været vist på store museer verden over og i Danmark bl.a. på Louisiana med The Cleaner (2017). I 2023 modtog hun Sonningprisen for sit livslange bidrag til performancekunsten. I 2026 er hun aktuel med udstillingen Transforming Energy på Gallerie dell’Accademia som en del af Venedig Biennalens program.
Abramović fylder 80 år den 30. november 2026.
Efter oplevelsen i Cisternerne spiser vi frokost I Bjælkehuset, der ligger lige i udkanten af Søndermarken. Til frokost kan vi vælge mellem et Stjerneskud og en Pariserbøf hertil 1 drikkevare efterfulgt af kaffe/te med dagens kage.
Pris: 295 kr. pr. deltager.
Vigtigt: Send venligst en SMS/mail om, hvilken frokost I ønsker.
Vi mødes ved Cisternerne, som ligger i Søndermarken over for Frederiksberg slot.
Praktisk information: Man skal være forberedt på, at man kommer ind i mørke rum. Svagtseende og gangbesværede bør være ekstra opmærksomme. I øvrigt - husk varmt tøj og praktiske sko. Der er koldt og fugtigt i Cisternerne.
Arrangør: Nils Rude Petersen
mail: rude-p@hotmail.com, mobil: 42448509
Hvis man bliver forhindret i at deltage, bedes man kontakte Nils Rude Petersen.
Prices
Unemployed IDA member | 295 kr. |
Member | 295 kr. |
Senior member | 295 kr. |
Student member | 295 kr. |
Options
Ledsager | 295 kr. |
Practical Information
Where
Roskildevej 25A
2000 Frederiksberg
Ligger i Søndermarken over for Frederiksberg Slot.
When
11:00 - 15:00