Event
Workshop 3 Relationskompetence: Samtalen
I de to foregående workshops har vi fokuseret på at forstå relationskompetence som begreb, samt at dykke ned i egenrefleksion og at se den andens perspektiv.
IDA Conference, København V
Tuesday, 26 May 2026
17:00 - 19:00
DKK 100.00
Danish
I denne workshop arbejder vi med den tredje fase i relationskompetence: den konkrete samtale med den anden. Hvordan går vi fra indre refleksion til ydre dialog – uden at miste os selv eller relationen?
Selvindsigt og forståelse af den andens perspektiv er afgørende skridt – men det er først i samtalen, at relationen for alvor bliver forandret.
Træn din evne til at stå i samtalen – med tydelighed, ro og relationel ansvarlighed
- Hvordan siger du det, der er vigtigt – uden at skabe modstand?
- Hvordan bliver du i dialogen, når det bliver sårbart, uklart eller svært?
- Og hvordan balancerer du dine egne behov med relationens betydning?
I denne workshop arbejder vi med at omsætte indsigt til handling. Vi træner den konkrete samtale og undersøger, hvad der sker i os, mens vi er i den – og hvordan vi kan blive mere bevidste og ansvarlige i vores måde at være i dialog på.
Det får du med dig:
Evnen til at tage samtalen – også når det er svært
Du lærer, hvordan du åbner en samtale, sætter en ramme og bliver i dialogen uden at eskalere eller trække dig.
Konkrete sætninger og greb
Du får formuleringer, der hjælper dig med at udtrykke dig klart og personligt – uden at anklage eller skabe forsvar.
Forståelse for dynamikken i samtalen
Du får indsigt i, hvad der sker i dig og den anden undervejs – og hvordan du kan navigere i reaktioner, stilhed, modstand og misforståelser.
At kunne stå i uenighed med respekt
Du træner at være i spændingsfeltet mellem forskellige perspektiver – uden at skulle have ret eller give efter.
At tage ansvar for relationen i praksis
Du lærer, hvordan du både kan være tro mod dig selv og samtidig bidrage til at bevare og styrke relationen.
Vi arbejder med konkrete cases fra deltagernes hverdag og træner samtaler i et trygt rum, hvor det er muligt at afprøve nye måder at være i dialog på.
Du vil opleve, at samtalen ikke kun handler om, hvad du siger – men i høj grad om hvordan du er til stede, mens du siger det.
Sammenhæng i forløbet
- Workshop 1: Introduktion til relationskompetence og forståelse af relationer
- Workshop 2: Egenrefleksion og besøg i den andens perspektiv
- Workshop 3: Samtalen – at bringe det ind i relationen
(Man kan sagtens deltage, selv hvis man ikke har været på de foregående arrangementer)
Om underviseren
Lykke Rix er erhvervscoach med 20 års erfaring og desuden familie- og psykoterapeut samt underviser. Hun tror på, at relationer er fremtiden – både i vores privat- og arbejdsliv. Hendes speciale handler om følelser på arbejdspladsen og derhjemme og om hvordan vi udvikler vores følelesesmæssige ordforråd, for når følelser får sprog får relationer liv.
Lykke skaber nærværende og engagerende læringsrum og stiller skarpt på de personlige mønstre, der påvirker vores måde at være i relationer på. Derfor bliver teori til praksis – og deltagerne får ikke bare indsigt, men følt erfaring med at handle anderledes.
Prices
Participant, not a member of IDA | 100 kr. |
Practical Information
Where
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
When
17:00 - 19:00