Event

Workshop: Nu glemte vi innovationen igen – om lederens roller i opbygning af innovationskultur (del 2)

På denne workshop får du mulighed for at arbejde med, hvordan du som leder kan skabe de organisatoriske rammer for, at din virksomhed eller organisation bliver klar til at arbejde med innovation, samtidig med at du opbygger en innovationskultur.

IDA Conference, København V

Tuesday, 28 January 2025

17:00 - 20:30

DKK 0.00 - 100.00

Danish

More practical information at the bottom of the page.

IDA Lederforum Hovedstaden går i dette todelte arrangement tæt på, hvordan din virksomhed og organisation kan styrke arbejdet med innovation samtidig med, at I opbygger en innovationskultur. Logikken er, at hvis din virksomhed skal have succes med innovationen igen og igen, er det vigtigt at have et fælles sprog for innovation, fælles innovationsformål, og at få skabt de rigtige organisatoriske og ledelsesmæssige rammer. En innovationskultur opbygger ikke sig selv, så her skal lederne tage ansvaret og vise vejen. 

IDA Lederforum Hovedstaden har inviteret Jacob Brix til på en fysisk workshop at give os en indføring i, hvad du som leder kan gøre for at opbygge en innovationskultur. Jacob har for nogle år siden gæstet os med et arrangement om strategisk innovationsledelse, og vi følger nu op med først et online møde (del 1) og efterfølgende denne fysiske workshop i IDA-huset i København (del 2).  

Det todelte arrangement forløber sig over to aftener, og den største læring forventes at ske for dig, hvis du deltager i begge dele af arrangementet.

Arrangementerne afvikles på følgende datoer:    

  • Del 1: Tirsdag den 14. januar 2025 kl. 17-19: webinar/onlinemøde - Tilmeld dig her.
  • Del 2. Tirsdag den 28. januar 2025 kl. 17-20:30: workshop med fysisk fremmøde IDA København.

Jacob Brix vil på workshoppen aktivt arbejde med dig som leder, så du får konkrete ideer til og viden om, hvordan du dels kan igangsætte arbejdet med innovation i din virksomhed og samtidig kan på begynde opbygningen af en innovationskultur i den organisation. 

Onlinemødet og workshop tager afsæt i bogen: ”Nu glemte vi innovationen igen... Grundbog i innovationskultur”, der er udgivet på DJØF Forlag, 2024. Bogen er skrevet af Jacob Brix. I indlæggene på onlinemødet henvises der også til anden litteratur, konkrete eksempler og praksiserfaringer indenfor emnet. 

Program:

  • Kl. 17:00: Velkommen.
  • 15 min: Intro og rammesætning.  
  • 30 min: At få et fælles sprog for innovation, tydeliggørelse af forskellige lederroller, og opbygning af innovationskultur: Hvad skal ledere være opmærksomme på i denne proces og ved implementering i egen organisation?  
  • 45 min: Case: hjælp organisation x med at lykkedes med at oversætte og implementere innovationsstrategier samtidig med at der opbygges innovationskultur – gruppearbejde.
  • 15 min: Pause og networking.
  • 30 min: Plenumdrøftelse af løsningsmodeller ift. case.
  • 30 min: Implementeringslab: Løsninger ift. udfordringerne ved implementering i din organisation – med udgangspunkt i ’leave-keep-learn-framework’, hvor der aktivt arbejdes ledelsesmæssigt med, hvad der skal prioriteres og ikke prioriteres på kort, mellem-lang og lang sigt.  
  • 45 min: Q&A ift. implementeringen af innovation og opbygning af en innovationskultur og take aways ift. egen organisation samt networking. Både med udgangspunkt i aftenens cases og på baggrund af gode og mindre gode erfaringer fra egen organisation.  
  • Kl. 20:30: Tak for i aften. 

Målgruppe:
Webinaret/onlinemødet og workshop er målrettet alle ledelsesniveauer fra CxO til den leder og projektleder, der gerne vil blive klogere på ledelse af innovation og opbygning af en innovationskultur i egen organisation. Det er også relevant for medarbejdere, som arbejder med ledelsesudvikling, innovation, forandringer og organisationskultur- og ændringer.  

Udbytte:
Få en grundlæggende indføring i, hvordan du som leder gør din virksomhed eller organisation klar til at arbejde med innovation og opbygning af en innovationskultur. Der vil være letgenkendelige eksempler fra arbejdspladser, teoretiske input samt gode råd og værktøjer, der understøtter arbejdet med innovation i det daglige. 

Konkrete idéer til, hvordan du kan bruge læring fra ” Nu glemte vi innovationen igen... Grundbog i innovationskultur” i virksomhedens eller organisationens arbejde med innovation. Der vil også være mulighed for at få svar på nogle af de spørgsmål, du måtte have om innovation og opbygning af innovationskultur i praksis. 

Om foredragsholder:
Jacob Brix
er professor i innovation og ledelse ved Aalborg University Business School og ved Norges Naturvidenskabelige og Tekniske Universitet (NTNU). Han har en dobbelt ph.d.-grad fra Aarhus Universitet og Teknologisk Institut, og han har været gæsteprofessor ved bl.a. Royal Melbourne Institute of Technology i Australien, University of São Paolo i Brasilien, og Rensselaer Polytechnic Institute i USA. 

Jacob har skrevet et par bøger, blandt andet ”Strategisk innovationsledelse: - Om balancen mellem drift og udvikling i offentlige og private organisationer” (Gyldendal) fra 2021, og ”Nu glemte vi innovationen igen...: – Grundbog i innovationskultur” (DJØF Forlag) fra 2024. Han er desuden medforfatter til bogen ”Co-produktion i den offentlige sektor: - BrugerInvolvering i KVAlitetsudvikling” (Hans Reitzels Forlag), som han har skrevet sammen med Hanne Katrine Krogstrup i 2019. Herudover har han skrevet en lang række internationale forskningsartikler med udgangspunkt i organisations- og ledelsesteoretiske perspektiver på innovation og innovationsledelse.  

Tilmelding: 



Kontakt

Spørgsmål til arrangementerne kan stilles til Søren Brønchenburg fra bestyrelsen i IDA lederforum Hovedstaden.
------------------------------------------------

Meld dig ind i IDA Lederforum Hovedstaden - Spar entrebilletten ved at tilmelde dig netværket inden du tilmelder dig arrangementet.

Medlemskab af IDA Lederforum Hovedstaden er gratis for IDA medlemmer, er du ikke medlem af netværket, så meld dig ind her inden du tilmelder dig.

Prices

Participant, not a member of IDA

100 kr.

Company member

100 kr.

Member of organiser

0 kr.

Unemployed IDA member

80 kr.

Member

100 kr.

Senior member

100 kr.

Student member

80 kr.

The UN’s Sustainable Development Goals are part of IDA’s values.

IDA aims to highlight the connection to the UN’s 17 Sustainable Development Goals. This event relates to some of these goals:

Read more about the UN’s Sustainable Development Goals

Practical Information

Where

IDA Conference
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V

When

Tuesday, 28 January 2025
17:00 - 20:30

Registration deadline

Monday, 27 January 2025 23:55

Latest cancellation

Friday, 24 January 2025 23:55

Event language

Danish

Participants

14

Organizer

IDA Lederforum Hovedstaden

Co-organizer

IDA Young Professionals
Kompetenceforum, IDA København
IDA Proces
IDA Selvstændig

Meetup no.

356996
Login to see attached files