Online Event
AI-forordningen for udviklere – Fra kode til lovlig AI
Forstå jeres ansvar og opgaver i henhold til EU’s store ”grundlov” for ansvarlig AI.
Webinar
Monday, 5 October 2026
14:00 - 17:00
DKK 0.00
Danish
De fleste har efterhånden hørt om AI-forordningen – eller AI Act – og regelsættet er relevant for alle, der udvikler eller anvender AI-løsninger, inkl. AI-agenter. AI-forordningen er EU’s første omfattende lovgivning for kunstig intelligens og forventes at få lige så stor betydning for AI-systemer, som GDPR har haft for persondata.
Anvendelsen af AI i forretningsprocesser er eksploderet de seneste år, ikke mindst med fremkomsten af avancerede sprogmodeller og AI-agenter. Forordningen indeholder en række krav til alle disse AI-systemer, som gælder allerede nu, samt de strengeste krav til højrisiko-AI-systemer, som anvendes til kritiske forretningsprocesser og autonome beslutninger, og som gælder fra december 2027.
Reglerne i AI-forordningen er omfattende og komplekse (113 artikler, 13 bilag og mere end 1.000 sider med supplerende standarder, vejledninger og fortolkningsbidrag), og de regulerer samtidig en teknologi, der udvikler sig hurtigere end nogen tidligere digital teknologi.
Men hvordan omsætter man lovkrav til softwareudvikling i praksis?
Hvordan bliver krav til risikostyring, transparens, cybersikkerhed, logging, dokumentation og menneskeligt tilsyn omsat til konkrete arkitekturvalg, brugerhistorier, testcases og udviklingsaktiviteter?
Det er fokus for dette webinar.
Dette webinar er udviklet specifikt til:
• Softwareudviklere
• AI- og ML-ingeniører
• Data Scientists
• Arkitekter og Tech Leads
• Produktansvarlige for AI-løsninger
Vi viser, hvordan AI-forordningens krav kan omsættes til en praktisk udviklingsproces gennem hele AI-livscyklussen – fra idé og design til produktion og løbende overvågning.
Du lærer blandt andet:
• Hvordan AI-forordningen stiller krav til AI-udvikling (risikobaseret)
• Hvordan du definerer et systems tilsigtede formål (intended purpose)
• Hvordan risikostyring bliver en integreret del af udviklingsprocessen
• Hvordan data governance og bias-håndtering indarbejdes i AI-udvikling
• Hvordan krav til logging, sporbarhed og transparens omsættes til softwarearkitektur
• Hvordan menneskeligt tilsyn (human oversight) designes og testes som en reel systemfunktion
• Hvordan nøjagtighed, robusthed, sikkerhed og fairness valideres i praksis
• Hvilke artefakter, dokumenter og evidenspakker der skal være til stede før release
• Hvordan overvågning, incident management og change management håndteres efter deployment.
Kort sagt får du en praktisk udviklerguide til, hvordan man bygger AI-systemer, der er ansvarlige, dokumenterbare, sikre og klar til at imødekomme kravene i AI-forordningen.
To eksperter – ét mål: at gøre AI-forordningen forståelig
Derfor har vi til dette webinar allieret os med to eksperter med hjemmebane i henholdsvis det juridiske og det tekniske:
Jesper Løffler Nielsen,Certificeret IT-advokat og teamleder hos FOCUS Advokater P/S.
Jesper har i en årrække beskæftiget sig med AI-forordningen, blandt andet som medlem af Dansk Standards udvalg for kunstig intelligens og som oplægsholder på webinarer, konferencer og kurser om AI-regulering.
Peter Damm, Director, Responsible Intelligence hos Milestone Systems.
Peter arbejder med design og governance af avancerede AI-systemer, AI-agenter og AI-platforme i regulerede miljøer. Han er aktiv i international AI-standardisering og arbejder med at omsætte krav fra AI-forordningen og de kommende europæiske AI-standarder til konkrete arkitekturer, udviklingsprocesser og tekniske løsninger.
Tilmeldingsprocedure:
Når du har tilmeldt dig, får du en bekræftelsesmail herpå. Nederst i denne mail finder du et link til webinaret.
Du logger på via dette link og kommer videre til sitet, hvor webinaret vises.
Har du problemer med at logge på, er du velkommen til at kontakte os på: webinarsupport@ida.dk
Tjek også vores FAQ site hvor du kan få svar på de oftest stillede spørgsmål i forbindelse med webinarer: FAQ om IDA webinarer
Info om personlige oplysninger: Hvis du gerne vil deltage anonymt, anbefaler vi, at du tilmelder dig en browser i stedet for at bruge Zoom-softwareklienten eller appen, og når Zoom beder dig om at angive dit navn, kan du indtaste "Anon" eller et andet pseudonym. Zoom behandler personlige oplysninger i globale datacentre inklusive USA og behandlingen udføres i henhold til EU Kommissionens standardbestemmelser om databeskyttelse. Beskyttelse af personlige oplysninger. For yderligere detaljer henviser vi til Zoom-privatlivspolitikken tilgængelig her: https://zoom.us/privacy
Det er ikke tilladt at dele hverken zoomlinket eller link til video med andre, eller at optage lyd og billeder af webinaret.
Tilmelding: Er du ikke medlem af IDA? For at kunne tilmelde dig, skal du oprette en brugerprofil. Bemærk, ved oprettelse af en brugerprofil får du adgang til IDA's online tjenester - du bliver ikke medlem af IDA.
Vigtig oplysning vedr. persondata på deltagerlister: Dit navn, titel og firma vil optræde på deltagerlisten til dette arrangement, hvis du tidligere har givet samtykke eller har givet samtykke til dette i forbindelse med tilmeldingen. Deltagerlisten er tilgængelig for arrangøren og de øvrige deltagere på selve arrangementet i form af en online deltagerliste. Ved nogle arrangementer udleveres desuden navneskilt, hvor dit navn, titel og firma fremgår. Hvis du afmelder dig arrangementet, vil dine oplysninger ikke længere fremgå af deltagerlisten.
Du kan læse mere om samtykke under profil, https://profil.ida.dk/samtykker.
Prices
Member | 0 kr. |
Senior member | 0 kr. |
Student member | 0 kr. |
Participant, not a member of IDA | 0 kr. |
Company member | 0 kr. |
Member of organiser | 0 kr. |
Unemployed IDA member | 0 kr. |
Student, not a member of IDA | 0 kr. |
Practical Information
Where
Deltag via pc, tablet, smartphone
When
14:00 - 17:00