Event
Bloom x IDA præsenterer: I symbiosens tidsalder
Kom med til en aften om alt fra tarmbakterier og symbioseantropologi til zombiemyrer og koraldyrs afhængighed af alger, når Bloom og IDA inviterer til arrangement om symbiosens betydning for biologien.
IDA Conference, København V
Wednesday 21 September 2022
17:00 - 19:00
DKK 0.00
Danish
Vi lever i symbiosens tidsalder! En videnskabelig revolution er i gang i biologien, og det er bakterierne i vores maver og et virvar af forbindelser i naturens verden, der har sat den i gang. Forskningen er ved at gøre op med forestillingen om, at vi alene er biologiske individer, for hverken i naturen eller i vores egne kroppe er vi så selvtilstrækkelige og uafhængige, som vi går og tror. Vi er værter, der lever i symbiose med et væld af andre livsformer.
For hvordan påvirkes menneskets evolution og genom af de såkaldte symbionter – de bofælle-organismer, vi lever i symbiose med, og som er med til at forme vores udvikling på den lange bane? Hvornår er sameksistensen gensidig, og hvornår er den parasitær? Og hvordan opstår hele økosystemer, når koraller og alger lever i symbiose og danner koralrev?
Program
– Symbiose i evolutionshistorien
Evolutionsbiolog Tom Gilbert - se interview med Tom her.
– Ven eller fjende?
Bakterieforsker Sandra Breum Andersen og parasitforsker Peter Nejsum
– Korallernes verden
Antropolog Nils Bubandt og videokunstner Maja Friis (bag ’Breathing Coral’)
Praktiske informationer
Dørene åbner for ankomst og registrering fra kl. 16.30, og arrangementet begynder kl. 17.00. Der serveres kaffe/te samt buffet med kage, snacks og frugt under arrangementet.
Deltagelse er gratis for alle, men vær opmærksom på, at vi opkræver et no show-gebyr på 150 kr., hvis du udebliver fra arrangementet uden at melde fra.
Dette arrangement live streames. Hvis du ønsker at deltage online, skal du tilmeldes dette arrangement separat - det kan du gøre her.
Ikke medlem af IDA?
For at kunne tilmelde dig, skal du oprette en brugerprofil. Bemærk, ved oprettelse af en brugerprofil får du adgang til IDA's online-tjenester - du bliver ikke medlem af IDA.
Om arrangørerne
Bloom er festivalen, hvor publikum kan blive inspireret af forskerne, de krøllede hjerner og nørderne, der med afsæt i naturens processer og dimensioner kan give en forståelse af, hvordan verden hænger sammen. Dem hvis passion og begejstring for deres felt er så glødende, at det uundgåeligt smitter og får nye tanker og nye handlemønstre til at spire.
IDA er teknologiens stemme nr. 1 - en forening for viden, netværk og interessevaretagelse - med over 140.000 medlemmer. IDA har over 70 landsdækkende og regionale fagtekniske netværk, herunder IDA Bioscience, som er netværket for dig, der interesserer sig for biologi, bioteknologi og naturvidenskab generelt.
Prices
Participant, not a member of IDA | 0 kr. |
Company member | 0 kr. |
Unemployed IDA member | 0 kr. |
Member | 0 kr. |
Member of organiser | 0 kr. |
Senior member | 0 kr. |
Student, not a member of IDA | 0 kr. |
Student member | 0 kr. |
Options
Ledsager | 0 kr. |
Practical Information
Where
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
When
17:00 - 19:00
Registration deadline
Latest cancellation
Event language
Participants
Organizer
Co-organizer
IDA Kemi
IDA Miljø