Event
Cisternerne - filmiske tableauer med vand, wellness og paradokser
I år åbner Astrup & Bordorff en ny udstilling, hvor vand, wellness og naturens ressourcer mødes i et underjordisk bade- og forlystelsessted gennem filmiske tableauer, scenografi og nykomponeret musik. Frokost i Bjælkehuset i Søndermarken.
Cisternerne, Frederiksberg
Tuesday, 25 May 2027
11:30 - 15:00
DKK 295.00
Danish
En kilde springer fra betonvæggen i Cisternerne, og omkring den er der opstået et underjordisk bade- og forlystelsessted. Det naturlige og det menneskeskabte, det eventyrlige og det konkrete, længslen og udnyttelsen flettes sammen.
I centrum står et paradoks: Den afstand til naturen, der får os til at længes efter den, er måske den samme, som gør det muligt at ødelægge den. Astrup & Bordorff skaber gennem udstillingen i Cisternerne en fortælling om vandets kulturelle og politiske betydning, om wellness, vandressourcer og samfundsansvar. Udstillingen er præget af duoens karakteristiske blanding af det alvorlige og det humoristiske.
Om Astrup & Bordorff
Astrup & Bordorff er en dansk kunstnerduo, der arbejder med film, musik og installation og skaber filmiske universer, hvor virkelighed og fiktion flettes sammen. Med humor, absurditet og et skarpt blik for samtidens paradokser undersøger de forholdet mellem mennesket, naturen og de fortællinger, vi skaber om verden omkring os.
Efter oplevelsen i Cisternerne spiser vi frokost I Bjælkehuset, der ligger lige i udkanten af Søndermarken. Til frokost kan vi vælge mellem et Stjerneskud eller en Pariserbøf hertil én drikkevare efterfulgt af kaffe/te med dagens kage.
Pris: 295 kr. pr. deltager.
Vigtigt: Send venligst en SMS/mail om, hvilken frokost I ønsker.
Vi mødes ved Cisternerne, som ligger i Søndermarken over for Frederiksberg slot.
Praktisk information
Man skal være forberedt på, at man kommer ind i mørke rum. Svagtseende og gangbesværede bør være ekstra opmærksomme. I øvrigt - husk varmt tøj og praktiske sko. Der er koldt og fugtigt i Cisternerne.
Arrangør: Nils Rude Petersen
E-mail: rude-p@hotmail.com / Mobil: 42 44 85 09
Hvis man bliver forhindret i at deltage, bedes man kontakte Nils Rude Petersen.
Prices
Unemployed IDA member | 295 kr. |
Member | 295 kr. |
Senior member | 295 kr. |
Student member | 295 kr. |
Options
Ledsager | 295 kr. |
Practical Information
Where
Roskildevej 25A
2000 Frederiksberg
Ligger i Søndermarken over for Frederiksberg Slot.
When
11:30 - 15:00