Event

Dansk Betondag 2026

Det tekniske program om torsdagen vil være bredt sammensat med aktuelle indlæg. Fredagens ekskursion går til Femerns byggeplads og tunnelfabrik.

Milling Hotel Søpark, Maribo

24 September 2026 - 25 September 2026

DKK 195.00 - 2,995.00

Danish

More practical information at the bottom of the page.

PROGRAM

Download program

Torsdag den 24. september 2026

  • 08:30 - 09:00 Registrering, udstilling og kaffe/the/brød
  • 09:00 - 09:20 Velkomst og introduktion til DBF's internationale arbejder
    v. Kaare Dahl, formand for Dansk Betonforening
  • 09:20 – 09:40 Mekaniske egenskaber af beton med tilslag af nedknust beton
    v. Cecilie Kristensen, Erhvervs PhD. Niras og DTU Construct
    Genanvendelse af nedknust beton som tilslag i ny beton bidrager til øget materialecirkularitet, og de basale mekaniske egenskaber er veldokumenterede. I praksis anvendes især den grove fraktion af nedknust beton og typisk ved mindre erstatningsgrader. Mere komplekse mekaniske egenskaber er dog undersøgt i langt mindre omfang, og nyligt udførte forsøg i samarbejde mellem DTU og Niras belyser styrken af indesluttet beton samt glidningsstyrken i etablerede revner ved anvendelse af nedknust tilslag som erstatning af naturlige tilslag.
  • 09:40 - 10:15 Den nye EC2 og det tilhørende nationale anneks
    v. Linh Cao Hoang, DTU, og Bent Feddersen, Rambøll
    2. generation af Eurocodes implementeres i Danmark 1. juli 2027 med en overgangsperiode på 1 år. Dette indlæg giver et overblik over de nye Eurocode 2 (EC2) samt de tilhørende nationale annekser. Foredraget fokuserer på de væsentligste ændringer i forhold til den gældende norm, herunder nye tiltag og regler, der understøtter den grønne omstilling.
    Derudover redegøres der for baggrunden for de nye partialkoefficienter, som implementeres i det nationale anneks. Samlet set giver præsentationen indsigt i både tekniske ændringer og deres betydning for fremtidig projektering.
  • 10:15 - 11:00 Pause og udstilling
  • 11:00 - 11:30 Strukturel Bæredygtighedsindikator i beton
    v. Jens Peder Ulfkjær, Aarhus Universitet og Per Goltermann, DTU
    Klimakravene til byggeriet skærpes. Men hvordan vurderer vi, om den løsning, vi allerede har projekteret, kan gøres mere bæredygtig ved at justere betonstyrken, tværsnittet eller armeringsforholdet? I dette foredrag præsenteres Strukturel Bæredygtighedsindikator (SBI), som kobler bæreevne og klimaaftryk direkte.
    Metoden relaterer konstruktionens momentkapacitet til den indlejrede CO₂ og giver dermed et operationelt sammenligningsgrundlag mellem alternative designjusteringer. Værktøjet er udviklet gennem en række afgangsprojekter og specialer ved Aarhus Universitet og DTU. Gennem eksempler med betonkonstruktioner og typiske designvalg vises, hvordan valg af styrkeklasse, tværsnitsdimensioner og armeringsmængde påvirker bæreevne kontra klimaeffektivitet.
    Fokus er på anvendelige indsigter til rådgivere og projekterende, som ønsker at kunne dokumentere effekten af justeringer i styrke og armering på klimaaftrykket.
  • 11:30 - 11:50 Nye cementtyper til marine anlægskonstruktioner: Risiko for thaumasit dannelse?
    v. Katarina Kolding Schlage, Erhvervs PhD fra Sund & Bælt Holding A/S og DTU Sustain
    I takt med skærpede krav til reduktion af CO2-udledning ved opførsel af nye anlægskonstruktioner er tilsætninger til beton kommet i større fokus. Traditionelt har flyveaske været anvendt til at reducere CO2 aftrykket af marine anlægskonstruktioner, dog er tilgængeligheden af flyveaske faldende. Derfor er alternative tilsætninger som kalcineret ler og kalkfiller blevet særligt interessante, især på grund af deres tilgængelighed og gode egenskaber i beton. Dog har brugen af kalkfiller i beton ført til bekymringer omkring dannelse af thaumasit, en specifik form for sulfatangreb, i marine konstruktioner.
    For at belyse risikoen for thaumasit-dannelse er der gennemført en række undersøgelser, hvor kombinationer af kalcineret ler og kalkfiller er blevet testet og analyseret. Disse resultater bidrager til en bedre forståelse af, hvordan kalcineret ler og kalkfiller påvirker taumasit dannelsen og holdbarheden i marine anlægskonstruktioner.
  • 11:50 – 12:00 Uddeling af studielegater
    v. Kaare Dahl, formand for Dansk Betonforening
  • 12:00 – 13:30 Frokost og udstilling
  • 13:30 - 13:50 Glidestøbning Fredericia
    v. Jens Gramstrup Agger og Lars Roelsgaard, Aarsleff
    I efteråret 2024 opførte Aarsleff en 20 m høj og 90 m lang glidestøbt støjskærm ved Kaj 19 på Fredericia Havn. Skærmen blev udført i to sektioner og støbt kontinuerligt 24/7 over to uger. På grund af den synlige placering mod havnefronten ønskede bygherre en løsning med højere arkitektonisk kvalitet end det oprindelige forslag. ADP, Aarsleff og Sweco udviklede derfor i fællesskab en buet, fritstående støjskærm inden for budgettet. Den buede form forbedrede både æstetikken og udførelsen. Projektet krævede intensiv planlægning, specialtilpasset betonrecept og tæt koordinering under støbningen, som blev gennemført med stort fokus på kvalitet, logistik og sikkerhed.
  • 13:50 - 14:20 Dansk Beton Strategi
    v. Oplægsholder følger
    Beskrivelse følger
  • 14:20 – 14:40 Femern fyrtårn - Alternative betontyper til fremtidens anlægskonstruktioner
    v. Mia Schou Møller Lund, Teknologisk Institut
    Innovationsprojektet ”Alternative betontyper til fremtidens anlægskonstruktioner”, som var en del af regionalfondsprojektet Erhvervsfyrtårn Femern, havde som mål at udvikle og teste nye betonteknologier og udførelsesmetoder, der både reducerer CO₂-udledning og fremmer den blå biodiversitet i fremtidens anlægskonstruktioner.
    I projektet, der blev afsluttet i sommeren 2026, blev der arbejdet med at udvikle konkrete løsninger til gavn for større anlægsprojekter, herunder udvikling af betonteknologier med alternative bindersystemer med høje cementklinkererstatninger, udførelse af graduerede tværsnitsdesign samt udvikling af 3D-printede betonelementer, der kan fungere som levesteder for forskellige marine dyr og planter. Kronen på projektet var etableringen af en ny eksponeringsplads i Aarhus Havn, hvor fremtidens CO2-reducerede betoner kan blive testet under realistiske, maritime forhold.
  • 14:40 – 15:00 Ny Storstrømsbro
    v. Barbara Boesen MacAulay, Vejdirektoratet
    Beskrivelse følger
  • 15:00 - 15:45 Pause og udsstilling
  • 15:45 – 16:30 Femern AS, bygherre fokus
    v. Oplægsholder følger
    Beskrivelse følger
  • Femern Link Contractors (FLC), udførelse
    v. Ingrid Ahrenkilde, Femern Link Contractors (FLC)
    Beskrivelse følger
  • 16:30 – 16:40 Introduktion til fredagens ekskursion
    v. Rune Malthe Knudsen og Janus Brøndum Holm, Dansk Betonforening
  • 16:40 – 16:45 Tak for i dag
    v. Kaare Dahl, formand for Dansk Betonforening
  • 16:45 – 17:00 Sikkerhedsvideo og introduktion til byggepladsen af FLC
    v. Rune Malthe Knudsen, FLC
  • 19:00 – 19:30 Velkomstdrink
  • 19:30 – 01:00 Festmiddag, underholdning og natmad
    Efter middagen er der lagt op til dialog og hyggeligt samvær.

Fredag den 25. september 2026

Ekskursion til ekskursion går til Femerns byggeplads og tunnelfabrik. 

HUSK som altid: Hjelm med rem, sikkerhedssko, sikkerhedsbriller og -vest.

Udstillere

Download udstillerskema - Download Exhibitor Registration Form, hvis dit firma gerne vil booke udstillerstand på Dansk Betondag 2026. Send udfyldt skema til hhk@ida.dk.

Læs Brev udstillere - Read Letter Exhibitor.

Følgende er tilmeldt som udstillere i 2026:

  • Buch & Holm A/S
  • Christiansen & Essenbæk A/S
  • Dankalk K/S
  • Emineral A/S
  • Fibo Intercon A/S
  • gop Danmark A/S
  • Jordahl & Pfeifer Byggeteknik A/S
  • Kroghs A/S
  • Krüger Veolia A/S
  • Mapei Danmark A/S
  • Master Builders Solutions Denmark A/S
  • Nordic Color
  • Peikko Danmark ApS
  • PELCON Materials & Testing ApS
  • Pretec Danmark A/S
  • Teknologisk Institut
  • Aalborg Portland A/S

Priser (Alle priser er inkl. moms)

Betondagen den 24. september 2026, inkl. udstilling, frokost, festmiddag og forfriskninger (eksklusive overnatning).

  • Medlemmer af DBF eller de nordiske betonforeninger (Medlem af arrangør) kr. 2.495,-
  • Medlemmer af IDA, men ikke DBF (Medlem) kr. 2.595,-
  • Medarbejdere ansat hos DBF Firmamedlemmer (Firmamedlem) kr. 2.495,-
  • Juniormedlemmer af DBF/IDA (Studiemedlem) kr. 195,-
  • Studerende, der ikke er medlem af DBF/IDA (Ekstern studerende) kr. 995,-
  • Ledige medlemmer af IDA (Ledig) kr. 2.595,-
  • Seniormedlemmer af IDA kr. 2.595,-
  • Øvrige deltagere, ikke medlem af IDA (Ekstern) kr. 2.995,-

Info om konferencested / Overnatning / Parkering

Dansk Betondag 2026 afholdes på Milling Hotel Søpark, Vestergade 29, 4930 Maribo - Milling Hotel Søpark

Overnatning foregår på Milling Hotel Søpark, Vestergade 29, 4930 Maribo - Milling Hotel Søpark

Kontakt: Reception tlf. 54 78 10 11, e-mail: soepark@millinghotels.dk

Hvis der er udsolgt på værelser, kan vi henvise til Ebsens Hotel, Maribo, som ligger lige overfor, på adressen Vestergade 32, 4930 Maribo. Tjek https://www.hotelmaribo.dk/

Parkering: Der er 150 gratis p pladser lige udenfor døren. Der er rig mulighed for opladning af el-bil, fra forskellige udebydere, i området omkring Hotellet.

Værelsesreservation: Der er den 23. september - 25. september forhåndsreserveret værelser på Hotel Søpark

114 værelser begge dage. Pris for et standard værelse inkl. morgenmad er 1.000,- pr. overnatning. Tillæg for dobbeltværelser er kr. 300,-.

Tildeling sker efter "først til mølle princippet".

For DBF's juniormedlemmer tilbyder foreningen transportgodtgørelse (indenfor rimelighedens grænser) samt gratis overnatning den 24. - 25. september for de første 10 tilmeldte i delt lejlighed.

______________________

Spar på entrebilletten ved at tilmelde dig netværket inden du tilmelder dig arrangementet
Er du medlem af netværket Dansk Betonforening, er der nedsat pris ved deltagelse.
Meld dig ind i Dansk Betonforening, inden du tilmelder dig. Tilmeld dig her (Husk du skal være logget på ida.dk).

(Et medlemskab af Dansk Betonforening er gratis og uforpligtende for IDA-medlemmer og du kan være medlem af alle de netværk du ønsker) 

______________________

Arrangør: Dansk Betonforening - IDA, Ingeniørforeningen.

Meld dig ind i Dansk Betonforening - få nyhedsbrevet og de gode medlemspriser!
Medlemskab af Dansk Betonforening er gratis for IDA-medlemmer, er du ikke medlem, så meld dig ind her inden du tilmelder dig.(Husk du skal være logget på ida.dk).

Alle kan tilmelde sig Dansk Betonforening's nyhedsmail og få info om de sidste nye arrangementer: Tilmeld dig nyhedsmail her.

Ikke IDA medlem: Er du ikke medlem af IDA? For at kunne tilmelde dig, skal du oprette en brugerprofil. Bemærk, ved oprettelse af en brugerprofil får du adgang til IDA's online tjenester - du bliver ikke medlem af IDA.

Er du ikke IDA Medlem kan du tegne et gæstemedlemskab via denne formular af Dansk Betonforening. Årskontingent er kr. 500,-. Firmamedlemskab kan tegnes via denne formular.

Vigtig oplysning vedr. persondata på deltagerlister
Dit navn, titel og firma vil optræde på deltagerlisten når du har tilmeldt dig arrangementet. Deltagerlisten er tilgængelig for arrangøren og de øvrige deltagere på selve arrangementet i form af en fysisk deltagerliste. Ved nogle arrangementer Dit navn, titel og firma vil optræde på deltagerlisten til dette arrangement, hvis du tidligere har givet samtykke eller har givet samtykke til dette i forbindelse med tilmeldingen. Deltagerlisten er tilgængelig for arrangøren og de øvrige deltagere på selve arrangementet i form af en online deltagerliste. Ved nogle arrangementer udleveres desuden navneskilt, hvor dit navn, titel og firma fremgår. Hvis du afmelder dig arrangementet, vil dine oplysninger ikke længere fremgå af deltagerlisten.

Du kan læse mere om samtykke her,

Når du er tilmeldt som deltager på dette arrangement, vil du også automatisk modtage info om næste arrangement indenfor samme fagområde.

Prices

Company member

2,495 kr.

Unemployed IDA member

2,695 kr.

Member

2,695 kr.

Senior member

2,695 kr.

Student member

195 kr.

Participant, not a member of IDA

2,995 kr.

Member of organiser

2,495 kr.

Options

Deltager i festmiddagen 24. september

0 kr.

Ekskursion 25. september

400 kr.

Overnatning inkl. morgenmad 23.-24. september

1,000 kr.

Overnatning inkl. morgenmad 24.-25. september

1,000 kr.

Tillæg for dobbeltværelse 23.-24. september

300 kr.

Tillæg for dobbeltværelse 24.-25. september

300 kr.

Nej tak til middag

0 kr.

Nej tak til overnatning

0 kr.

Udstillerstand, 2x2 meter, firmamedlem

12,495 kr.

Udstillerstand, 2x2 meter, ikke medlem

18,495 kr.

The UN’s Sustainable Development Goals are part of IDA’s values.

IDA aims to highlight the connection to the UN’s 17 Sustainable Development Goals. This event relates to some of these goals:

Read more about the UN’s Sustainable Development Goals

Practical Information

Where

Milling Hotel Søpark
Vestergade 29
4930 Maribo
Konferencesal i stuen / Udstilling 3. sal

When

Thursday, 24 September 2026 08:30 -
Friday, 25 September 2026 15:30

Registration deadline

Wednesday, 23 September 2026 23:59

Latest cancellation

Monday, 21 September 2026 23:59

Event language

Danish

Total seats

200

Available seats

77

Organizer

Dansk Betonforening

Co-organizer

IDA Fagtekniske Studieevents
Kurser for studerende

Meetup no.

365070
Login to see attached files