Event

De danske edderkopper og deres fantastiske levevis

Edderkoppers super-sanser og spind gør dem i stand til at regulere stort set alle andre grupper af smådyr, og med op imod 2 millioner edderkopper pr. hektar, er de utroligt vigtige for økosystemet.

Domkirkens Hus, København K

Sunday, 15 November 2026

12:15 - 16:15

Danish

More practical information at the bottom of the page.
Ved araknolog og cand.scient. Frederik Leck Fischer

Edderkopper er overalt omkring os. I huset, haven, skuret og skoven. Med deres super-sanser og spind fanger de og regulerer stort set alle andre grupper af smådyr, og med op imod 2 millioner edderkopper pr. hektar, er de utroligt vigtige for økosystemet. Alligevel begrænser de fleste menneskers viden om edderkopper sig til det frygtsomme og “farlige”. Det vil vi ændre på med denne temadag.

I dagens første halvdel bliver vi klogere på, hvad der definerer en edderkop. Hvordan er deres opbygning, deres sanser mm. Vi dykker ned i deres fantastiske biologi, og kommer omkring alt fra jagtstrategier og spindtyper til parringsadfærd og territoriale kampe hos hanner.

Anden halvdel af dagen kigger vi specifikt på Danmark som hjemsted for flere hundrede forskellige arter edderkopper. Hvor og hvordan finder vi dem? Hvad er deres bevaringsmæssige status, og hvad skal vi i det hele taget med dem?

Temadagen er både for dig, der finder edderkopper fascinerende og gerne vil vide mere og for dig, der gerne vil blive mere komfortabel i deres nærvær.

Program:
10.15-12.00: Forelæsning inkl. kort pause
12.00-12.30: Pause
12.30-16.15: Forelæsning inkl. to-tre korte pauser

Frederik Leck Fischer er uddannet biolog med speciale i edderkoppers syn. Han arbejder i dag som selvstændig araknolog og biodiversitetskonsulent. Han er ansvarlig for kvalitetssikringen af Den Danske Rødlistes edderkopper.

Registrering
Dette arrangement er en del af et samarbejde mellem IDA Bioscience og Folkeuniversitetet i København. Al tilmelding foregår til Folkeuniversitetet. Klik på Tilmeld, så kommer du til Folkeuniversitetets tilmeldingsside, hvor du kan læse mere, se priser osv.

Obs! Vær opmærksom på, at IDA modtager deltagerlisten efterfølgende, med navn og e-mail, og registrerer antal tilmeldte IDA-medlemmer, og herefter slettes listen. Er du ikke IDA-medlem, bliver dine oplysninger således slettet og ikke brugt til noget. Oplysningen bruges alene til statistik ift. om IDA-medlemmer har haft interesse i arrangementet, som vi har samarbejdet om.

Practical Information

Where

Domkirkens Hus
Fiolstræde 4
1171 København K
Lokale: Festsalen, 1. sal (indgang via gården)

When

Sunday, 15 November 2026
12:15 - 16:15

Registration deadline

Saturday, 14 November 2026 23:59

Latest cancellation

Thursday, 12 November 2026 23:59

Event language

Danish

Total seats

20

Available seats

20

Organizer

IDA Bioscience

Meetup no.

367901
Login to see attached files