Online Event

Diger af kalkstabiliseret overskudsjord - online

Er du Kommunal bygherre? Medlem af et digelag? Kystsikringsekspert? Rådgivende ingeniør? Landskabsarkitekt? Eller entreprenør? Region Hovedstaden fortæller den nyeste viden og om resultatet af vore møder med DHI, DTU, Kystdirektoratet, COWI og Sund & Bælt

Webinar

Tuesday, 24 November 2026

17:00 - 21:00

DKK 0.00

Danish

More practical information at the bottom of the page.

Arrangementet afholdes som et hybridmøde. Hvis du ønsker at deltage fysisk, kan du tilmelde dig den fysiske del her.

Vores jord har det tydeligvis ikke godt. Vi bruger enorme mængder naturressourcer, udleder alt for meget CO2 og overskrider i det hele taget de planetære grænser massivt.

En af konsekvenserne er, at temperaturen stiger, vejret bliver ”vildere”, vandstanden i havene stiger og vi oplever højere og hyppigere stormfloder.

I DTU's rapport fra november 2024 "Økonomiske konsekvenser af oversvømmelser - Nationale skadesberegninger og vurdering af behov for klimasikring", kan man læse, at vi har et efterslæb på 1.222 km diger. Det er ikke opgjort i rapporten, men vores bedste bud er, at vi for at bygge disse mange kilometer diger skal bruge omkring 56 millioner m3 materialer. Heraf omkring 40 millioner m3 i form af sand og grus som jo er truede råstoffer.

Til gengæld "producerer" vi årligt omkring 15 millioner m3 overskudsjord fra diverse bygge- og anlægsarbejder rundt om i landet, som kommunerne skal anvise til deponering, men som vi i stedet kan kalkstabilisere og bygge diger af.

På baggrund af den nuværende viden er det Region Hovedstadens vurdering at diger af kalkstabiliseret jord:

  • vil spare store mængder truede råstoffer i form af sand og grus.
  • og nyttiggøre en tilsvarende mængde overskudsjord
  • er væsentligt stærkere end et traditionelt dige
  • er væsentligt billigere (omkring den halve pris af et traditionelt dige afhængig af prisen på at modtage jord)
  • bliver væsentligt billigere at vedligeholde
  • kan benyttes til ophold og aktiviteter (”Græsset må gerne betrædes”) og beplantes med træer og buske
  • næsten kan udformes som man vil, fx organisk så de tilpasser sig landskabet eller som et amfiteater så digernes udtryk og funktion kan tilpasses de enkelte lokaliteter

Til at fortælle om de muligheder, der ligger i at bygge diger af kalkstabiliseret jord og hvorfor det på alle måder er en god idé, har Region Hovedstaden fået nogle af de – indtil videre få – fagfolk, der arbejder med diger af kalkstabiliseret jord til at dele deres viden med os.

Programmet ser således ud:

  • 17.00 - 17.15 Niels Brix + Jan Aagaard + indlægsholdere: Velkomst, intro og egen-præsentation
  • 17.15 - 17.45 Niels Brix fra Region Hovedstaden, Arkitekt og Chefkonsulent for Cirkulær Økonomi fortæller om behovet for diger, manglen på råstoffer, mængden af overskudsjord og Johannes Neimann, konsulent Region Hovedstaden fortæller om en kommende ”datingside” for overskudsjord
  • 17.45 – 18.00 Jan Aagaard, Rådgivende Ingeniør fra Ythat? og konsulent for Region Hovedstaden præsenterer en video af et hollandsk forsøg fra 2022 med ”overtopping” på et eksisterende dige forstærket med kalkstabiliseret jord. Forsøget er udført af Lhoist – der er producent af brændt kalk – i samarbejde med blandt andre Rijkswaterstaat (hollandsk modstykke til Kystdirektoratet) og Deltares (hollandsk modstykke til DHI)
  • 18.00 – 18.45 Jan Aagaard fortæller om kalkstabiliseret jord, resultaterne af forsøg med diger af kalkstabiliseret jord, herunder den forskningsmæssige status og status for møder med DHI, DTU, Kystdirektoratet og Sund & Bælt. Jan præsenterer også et notat udarbejdet af Stefan Carstensen fra DTU, lektor ved Sektion for Fluid Mekanik, Vandbygning og Maritim idet Stefan ikke kan deltage
  • 18.45 -19.15 Pause 
  • 19.15 – 19.45 Per Sørensen, Teknisk Direktør kyster og havne i COWI (tidligere ansat i Kystdirektoratet) præsenterer en planlagt test af et dige med kalkstabiliseret jord ved Limfjorden som udføres i samarbejde med Vils Entreprenørforretning. Per Sørensen vil også fortælle om muligheden for at nyttiggøre stabiliserede sedimenter fra uddybninger af sejlrender mv.
  • 19.45 – 20.15 I dag skal diger have flere funktioner end ”blot” at holde vandet ude. Derfor designer vi ofte diger som landskaber indpasset i det lokale miljø. Men hvordan gør man det? Det fortæller landskabsarkitekt og projektleder Benni Byg Ulbrink fra ARKITEMA ud fra praktiske eksempler
  • 20.15 – 20.45 Christian Helledie, Technical Director, Coastal Engineering, Nature and Marine, Earth and Environment fra WSP fortæller om det potentiale han ser i at bruge kalkstabiliseret jord til diger og præsenterer en række koncepter og konkrete projekter
  • 20.45-21.00 Opsamling, spørgsmål og afslutning

--------------------

Tilmeldingsprocedure:

Når du har tilmeldt dig, får du en bekræftelsesmail herpå. Nederst i denne mail finder du et link til webinaret.

Du logger på via dette link og kommer videre til sitet, hvor webinaret vises.

Har du problemer med at logge på, er du velkommen til at kontakte os på: webinarsupport@ida.dk

Tjek også vores FAQ site hvor du kan få svar på de oftest stillede spørgsmål i forbindelse med webinarer: FAQ om IDA webinarer

Info om personlige oplysninger: Hvis du gerne vil deltage anonymt, anbefaler vi, at du tilmelder dig en browser i stedet for at bruge Zoom-softwareklienten eller appen, og når Zoom beder dig om at angive dit navn, kan du indtaste "Anon" eller et andet pseudonym. Zoom behandler personlige oplysninger i globale datacentre inklusive USA og behandlingen udføres i henhold til EU Kommissionens standardbestemmelser om databeskyttelse. Beskyttelse af personlige oplysninger. For yderligere detaljer henviser vi til Zoom-privatlivspolitikken tilgængelig her: https://zoom.us/privacy

Det er ikke tilladt at dele hverken zoomlinket eller link til video med andre, eller at optage lyd og billeder af webinaret.

Tilmelding: Er du ikke medlem af IDA? For at kunne tilmelde dig, skal du oprette en brugerprofil. Bemærk, ved oprettelse af en brugerprofil får du adgang til IDA's online tjenester - du bliver ikke medlem af IDA.

Vigtig oplysning vedr. persondata på deltagerlister: Dit navn, titel og firma vil optræde på deltagerlisten til dette arrangement, hvis du tidligere har givet samtykke eller har givet samtykke til dette i forbindelse med tilmeldingen. Deltagerlisten er tilgængelig for arrangøren og de øvrige deltagere på selve arrangementet i form af en online deltagerliste. Ved nogle arrangementer udleveres desuden navneskilt, hvor dit navn, titel og firma fremgår. Hvis du afmelder dig arrangementet, vil dine oplysninger ikke længere fremgå af deltagerlisten.

Du kan læse mere om samtykke under profil, https://profil.ida.dk/samtykker.


Prices

Member

0 kr.

Senior member

0 kr.

Student member

0 kr.

Participant, not a member of IDA

0 kr.

Company member

0 kr.

Member of organiser

0 kr.

Unemployed IDA member

0 kr.

Student, not a member of IDA

0 kr.

Practical Information

Where

Webinar
Deltag via pc, tablet, smartphone

When

Tuesday, 24 November 2026
17:00 - 21:00

Registration deadline

Tuesday, 24 November 2026 11:00

Latest cancellation

Saturday, 21 November 2026 23:59

Event language

Danish

Total seats

200

Available seats

199

Organizer

BYG Sjælland, IDA Sjælland

Co-organizer

IDA Sjælland

Meetup no.

368647
Login to see attached files