Event

Ebba Carstensen ... på Øregaard

Et underkendt hovednavn i dansk modernisme. Kunstomvisning.

Øregaard Museum, Hellerup

Saturday, 7 November 2026

11:55 - 14:30

DKK 300.00

Danish

More practical information at the bottom of the page.

I 1926 skrev Nationaltidende "Frøken Ebba maler som et Mandfolk" og fortsatte "d.v.s. er en af de faa Damer herhjemme, der overhovedet kan male."

Men til trods for, at Ebba Carstensen (1885-1967) i sin samtid blev hyldet og med sin kunst og sit engagement i datidens kunstnersammenslutninger (hun var bl.a. en drivkraft i foreningen Kvindelige kunstneres Samfund) var med til at definere dansk kunst i første halvdel af 1900-tallet, er hun i dag kun svagt repræsenteret i den kunsthistorie, hun selv var med til at præge.

Nu får hun imidlertid sin i årtier hidtil største udstilling, hvor hendes kunst bliver hentet frem i lyset, så hendes originale blik på verden bliver tydeligt, og vi som publikum får en sjælden chance for at opleve en af modernismens kvindelige pionerer.  

Efter sin uddannelse på Kunstakademiet i 1913 blev Ebba Carstensen en del af en ung eksperimenterende fløj, der lod kubismen og ekspressionismen slå rod i dansk kunst. Og sammen med kunstnere som Astrid Holm Olsen (1876-1937), Jais Nielsen (1885-1961) og William Scharff (1886-1937) udfordrede hun datidens smagsdommere med sin rå og rebelske tilgang til materialer, form og farve.

Ebba Carstensen gav jævne genstande og scener fra hverdagen, hvor livet blev levet med nøjsomhed, en hovedrolle i sit maleri: Fuglebure, mælkeflasker, rugbrød, æg og naturens rum var nogle af hendes foretrukne motiver. Ikke for at gentage sig selv men for at undersøge hvad maleriet kan, nemlig hvordan materialer, farver, flader og former - selv i de mindste forskydninger - kan åbne nye måder at se verden på.

Ordene i udstillingens titel ”At male ud af hovedet” er kunstnerens egne. De beskriver hendes måde at male på, hvilket ikke skal forstås som om, at hun malede ud fra fri fantasi. Derimod oversatte hun sine indtryk af virkeligheden til enkle og stærke motiver. 

Udstillingen er skabt i et samarbejde mellem Ribe Kunstmuseum (vinter 2025/2026), Sorø Kunstmuseum (forår 2026) og Øregaard Museum (efterår 2026), hvis samlinger alle rummer centrale værker af kunstneren.


Efter en omvisning går vi hen i museets lille café med udsigt over Øregaardsparken. Bagefter er der mulighed for på egen hånd at gå rundt på museet inden lukketiden kl. 16.00.

Prisen omfatter entré, omvisning og en frokostanretning (inkl. en drikkevare (vand, vin eller øl)) samt kaffe/te og en god kage. Max. 1 ledsager.


PS: Det viste billede har titlen Opstilling med rugbrød og er fra 1928. Det tilhører Ribe Kunstmuseum.

Prices

Unemployed IDA member

300 kr.

Member

300 kr.

Senior member

300 kr.

Student member

300 kr.

Options

Ledsager

350 kr.

Practical Information

Where

Øregaard Museum
Ørehøj Alle 2
2900 Hellerup
Museet åbner ikke før kl. 12.

When

Saturday, 7 November 2026
11:55 - 14:30

Registration deadline

Saturday, 17 October 2026 23:55

Latest cancellation

Wednesday, 7 October 2026 23:55

Event language

Danish

Total seats

16

Available seats

14

Organizer

Furesø-Egedal Afdeling, IDA Nordsjælland

Meetup no.

367050
Login to see attached files