Event

Er du nysgerrig på dynamikker i organisationer?

Så kom med til foredraget der dykker ned i hvordan vi kan forstå de ofte usynlige kræfter, der påvirker menneskers samarbejde i organisationer.

IDA, Pakhusene, Aarhus C

Thursday 19 March 2026

16:30 - 18:00

DKK 150.00 - DKK 350.00

Danish

More practical information at the bottom of the page.
Dette foredrag ved Susanne Broeng tager afsæt i organisationspsykologiske teorier og metoder som redskab til at forstå og arbejde med de dynamiske kræfter, der præger samspillet i individer, grupper og organisationer. Udgangspunktet er, at mennesker ofte samles i grupper med en fælles intention – en opgave, de skal løse sammen. Det kan være at planlægge en konference, designe et nyt produkt eller udarbejde et projekt. Dette kaldes Hovedopgaven – det, gruppen er sat i verden for at løse, og som dens succes vurderes ud fra.

Men grupper og organisationer er ikke kun præget af det, de forsøger at gøre. De er også underlagt psykologiske og sociale dynamikker, som ofte virker i det skjulte – og som både kan støtte og spænde ben for opgaveløsningen. Med afsæt i begreberne arbejdsgruppetilstand og grundantagelsestilstand, oprindeligt formuleret af Wilfred Bion, undersøger vi forskellen på, hvornår grupper arbejder målrettet og opgavefokuseret – og hvornår de, uden at det nødvendigvis erkendes, drives af ubevidste antagelser og følelser som angst, afhængighed eller kamp/flugt.

Foredraget belyser også, hvad der er på spil i grupper, mellem grupper og i organisationer som helhed – herunder hvordan relationer, magt, identitet og tilhørsforhold kan forme både samarbejde og konflikt.
Hvis du interesserer dig for ledelse og samarbejde, er dette en oplagt mulighed for ny inspiration. Gennem teori og refleksioner inviterer Susanne deltagerne til at få nye perspektiver på deres egen rolle i grupper og organisationer – og til at se det psykologiske landskab som en nøgle til bedre ledelse, samarbejde og organisationsudvikling.

Susanne Broeng har siden 1991 arbejdet som coach, supervisor, underviser og organisationskonsulent – samt med udvikling af ledere og personale på et personligt og professionelt, fagligt niveau. 

Efter foredraget vil der være sandwich og tid til at netværke. 

Prices

Participant, not a member of IDA

350 kr.

Member

150 kr.

Member of organiser

150 kr.

Senior member

150 kr.

Company member

150 kr.

Unemployed IDA member

150 kr.

Student member

150 kr.

Practical Information

Where

IDA, Pakhusene
Mariane Thomsens Gade, Bygning 2F
8000 Aarhus C

When

Thursday 19 March 2026
16:30 - 18:00

Registration deadline

Wednesday 18 March 2026 23:59

Latest cancellation

Monday 16 March 2026 23:59

Event language

Danish

Total seats

40

Available seats

39

Organizer

IDA Lederforum Midtjylland

Meetup no.

364946
Login to see attached files