Event

EVA-temadag: Overløb under pres – Nye krav! Nye prioriteringer?

Hvordan vil den nye afgift på overløb af urenset spildevand påvirke investeringer, drift og planlægning? Bliv klogere på de nye krav, dokumentation og betydningen for fremtidige investeringer i vandmiljøet.

Hotel Nyborg Strand, Nyborg

Thursday, 29 October 2026

09:30 - 15:30

DKK 0.00 - 3,450.00

Danish

More practical information at the bottom of the page.
Den kommende afgift på overløb af urenset spildevand stiller nye krav til forsyninger, kommuner og rådgivere. Hvordan påvirker lovgivningen prioriteringen af investeringer, dataindsamling og drift? Og vil afgiften føre til de ønskede forbedringer af vandmiljøet?

På denne temadag sættes fokus på de nye regler og deres betydning i praksis. Gennem oplæg, cases og dialog får du indsigt i:

- De nye afgiftsregler og dokumentationskrav.
- Måling, beregning og usikkerheder ved opgørelse af overløb.
- Konsekvenser for planlægning, økonomi og investeringer. 

Kom og vær med til at diskutere, hvordan sektoren omsætter nye krav til kloge prioriteringer for både miljø og økonomi.


Dagens program

09:30-10:00 - Morgenmad og kaffe

10:00-10:10 – Velkomst og indledning
Rikke Svenningsen

10.10-10.40 - Fra lovgivning til måling – hvad skal vi egentlig måle, og hvorfor?
Michael Rasmussen, Aalborg Universitet

Hvad ligger bag den nye lovgivning, og hvilke politiske retningslinjer er vi på vej imod? Michael Rasmussen fra Aalborg Universitet giver et overblik over vejen fra lovgivning til konkrete målemetoder – og dykker ned i de udfordringer, der opstår, når overløb skal måles i virkeligheden.

10.40-11.10 - PULS, SKAT og nye indberetningskrav i spildevandsbekendtgørelsen
Bo Skovmark, Styrelsen for grøn arealanvendelse

Nye regler og afgiftskrav stiller nye krav til kvalitet og dokumentation af data. Men hvordan matcher PULS' usikkerhedsniveauer egentlig SKATs ABC-klassificering, og kan de samme data anvendes til begge formål? Indlægget gennemgår de nye indberetningskrav i spildevandsbekendtgørelsen og giver et praktisk indblik i samspillet mellem PULS og SKATs afgiftsindberetning.
 
11.10-11.30 - Kaffepause

11.30-12.00 - Afgifter på overløb: Er det økonomiske incitament stærkt nok?
--, Envidan

De kommende afgifter på spildevandsoverløb skal skabe et økonomisk incitament til at reducere udledningen af urenset spildevand til vandmiljøet. Men er de mulige afgiftsbesparelser reelt store nok til at retfærdiggøre de nødvendige anlægsinvesteringer? Envidan præsenterer beregninger og erfaringer, der belyser sammenhængen mellem afgifter, investeringsomkostninger og miljøeffekt. Derudover introduceres et screeningsværktøj, som kan identificere muligheder for at reducere overløb ved at udnytte eksisterende bassinvolumen bedre på tværs af afløbssystemet og dermed skabe mere kapacitet uden nødvendigvis at etablere nye anlæg.

12:00-12:30 - Når model og virkelighed mødes: Kalibrering af store afløbsmodeller
Jan Henrik Sørensen, WSP

Hydrauliske modeller er et centralt værktøj i planlægning og dokumentation af afløbssystemer, men modellernes værdi afhænger af, hvor godt de afspejler virkeligheden. WSP præsenterer erfaringer fra et projekt for Hjørring Vandselskab, hvor større hydrauliske modeller er kalibreret på baggrund af omfattende målinger i afløbssystemet, herunder målinger ved flere overløbsbygværker. Indlægget giver indblik i kalibreringsprocessen, udfordringerne ved at få model og virkelighed til at stemme overens samt de gevinster, som en veldokumenteret model kan skabe.


12.30-13.30 - Frokost

13:30-14.00 - Når overløb skal måles i virkeligheden
Peter Rasch, Dryp

Hvor svært kan det være? Peter Rasch fra Dryp deler praktiske erfaringer med måling af overløb – og de udfordringer, der følger med. Målinger kan mere end at dokumentere overløb: De kan bruges til modelkalibrering, jagt på uvedkommende vand og til at identificere simple løsninger på større problemer. Der bliver også mulighed for at komme tæt på måleudstyret og se, hvad der faktisk skal til.  

14.00-14.20 - Kaffe og kage

14.20-14.50 - Måling og Kalibrering 
--, Regnmålerudvalget

Regnmålerudvalget fortæller om deres seneste arbejde og anbefalinger ift. måling og modelkalibrering.

14.50-15.00 - Afrunding og tak for denne gang



Optagelse/ fotografering
Der vil blive taget billeder og optaget video på dagen. Optagelserne vil primært være af oplæggene, men der vil også blive taget billeder og video i pauserne. 
Billeder og optagelser bliver brugt til markedsføring af EVA temadagen og offentliggjort på evanet.dk, samt på sociale medier som LinkedIn.

Hvis du ikke ønsker at fremgå af optagelserne, kan du kontakte fotograferne på dagen, eller Rikke Svenningsen på mail rs@cae.au.dk 

Du har også ret til, efterfølgende, at gøre indsigelse mod IDAs behandling af billeder og optagelser. Ønsker du at benytte denne ret, kan du kontakte IDA på mail syc@ida.dk eller IDAs Databeskyttelsesrådgiver på dpo@ida.dk. 
Læs i øvrigt mere om IDAs behandling af personoplysninger på: www.ida.dk/databeskyttelse. 



Prices

Participant, not a member of IDA

3,450 kr.

Unemployed IDA member

0 kr.

Member

2,550 kr.

Member of organiser

2,150 kr.

Senior member

2,150 kr.

Student member

0 kr.

Practical Information

Where

Hotel Nyborg Strand
Østerøvej 2
5800 Nyborg

When

Thursday, 29 October 2026
09:30 - 15:30

Registration deadline

Wednesday, 28 October 2026 23:59

Latest cancellation

Friday, 23 October 2026 23:59

Event language

Danish

Total seats

70

Available seats

44

Organizer

EVA udvalget

Co-organizer

IDA Miljø

Meetup no.

368278
Login to see attached files