EVA-temadag: Overløb under pres – Nye krav! Nye prioriteringer?

Den kommende afgift på overløb af urenset spildevand stiller nye krav til forsyninger, kommuner og rådgivere. Hvordan påvirker lovgivningen prioriteringen af investeringer, dataindsamling og drift? Og vil afgiften føre til de ønskede forbedringer af vandmiljøet?

På denne temadag sættes fokus på de nye regler og deres betydning i praksis. Gennem oplæg, cases og dialog får du indsigt i:

- De nye afgiftsregler og dokumentationskrav.

- Måling, beregning og usikkerheder ved opgørelse af overløb.

- Konsekvenser for planlægning, økonomi og investeringer. 

Kom og vær med til at diskutere, hvordan sektoren omsætter nye krav til kloge prioriteringer for både miljø og økonomi.

Hvad ligger bag den nye lovgivning, og hvilke politiske retningslinjer er vi på vej imod? Michael Rasmussen fra Aalborg Universitet giver et overblik over vejen fra lovgivning til konkrete målemetoder – og dykker ned i de udfordringer, der opstår, når overløb skal måles i virkeligheden.

 

Nye regler og afgiftskrav stiller nye krav til kvalitet og dokumentation af data. Men hvordan matcher PULS' usikkerhedsniveauer egentlig SKATs ABC-klassificering, og kan de samme data anvendes til begge formål? Indlægget gennemgår de nye indberetningskrav i spildevandsbekendtgørelsen og giver et praktisk indblik i samspillet mellem PULS og SKATs afgiftsindberetning.

 

De kommende afgifter på spildevandsoverløb skal skabe et økonomisk incitament til at reducere udledningen af urenset spildevand til vandmiljøet. Men er de mulige afgiftsbesparelser reelt store nok til at retfærdiggøre de nødvendige anlægsinvesteringer? Envidan præsenterer beregninger og erfaringer, der belyser sammenhængen mellem afgifter, investeringsomkostninger og miljøeffekt. Derudover introduceres et screeningsværktøj, som kan identificere muligheder for at reducere overløb ved at udnytte eksisterende bassinvolumen bedre på tværs af afløbssystemet og dermed skabe mere kapacitet uden nødvendigvis at etablere nye anlæg.

Hydrauliske modeller er et centralt værktøj i planlægning og dokumentation af afløbssystemer, men modellernes værdi afhænger af, hvor godt de afspejler virkeligheden. WSP præsenterer erfaringer fra et projekt for Hjørring Vandselskab, hvor større hydrauliske modeller er kalibreret på baggrund af omfattende målinger i afløbssystemet, herunder målinger ved flere overløbsbygværker. Indlægget giver indblik i kalibreringsprocessen, udfordringerne ved at få model og virkelighed til at stemme overens samt de gevinster, som en veldokumenteret model kan skabe.

Hvor svært kan det være? Peter Rasch fra Dryp deler praktiske erfaringer med måling af overløb – og de udfordringer, der følger med. Målinger kan mere end at dokumentere overløb: De kan bruges til modelkalibrering, jagt på uvedkommende vand og til at identificere simple løsninger på større problemer. Der bliver også mulighed for at komme tæt på måleudstyret og se, hvad der faktisk skal til.  

14.20-14.50 - Måling og Kalibrering 

Regnmålerudvalget fortæller om deres seneste arbejde og anbefalinger ift. måling og modelkalibrering.

Der vil blive taget billeder og optaget video på dagen. Optagelserne vil primært være af oplæggene, men der vil også blive taget billeder og video i pauserne. 

Billeder og optagelser bliver brugt til markedsføring af EVA temadagen og offentliggjort på evanet.dk, samt på sociale medier som LinkedIn.

Hvis du ikke ønsker at fremgå af optagelserne, kan du kontakte fotograferne på dagen, eller Rikke Svenningsen på mail rs@cae.au.dk 

Du har også ret til, efterfølgende, at gøre indsigelse mod IDAs behandling af billeder og optagelser. Ønsker du at benytte denne ret, kan du kontakte IDA på mail syc@ida.dk eller IDAs Databeskyttelsesrådgiver på dpo@ida.dk. 

Læs i øvrigt mere om IDAs behandling af personoplysninger på: www.ida.dk/databeskyttelse.