Online Event

Få overblik over din økonomi og opnå økonomisk uafhængighed gennem FIRE

Kom og bliv inspireret til, hvordan du kan opnå økonomisk uafhængighed ved at få dine penge til at arbejde for dig.

Webinar

Tuesday 25 March 2025

17:30 - 20:30

DKK 0.00 - DKK 120.00

Danish

More practical information at the bottom of the page.

Drømmer du om at tage kontrol over din økonomi og forme dit arbejdsliv, som du ønsker? Så er dette arrangement noget for dig!

Igennem en personlig fortælling vil du lære om FIRE, Financial Independence Retire Early (på dansk økonomisk uafhængighed). Det er et paraply-begreb, der har oplevet stor opmærksomhed de senere år, og som i al enkelhed går ud på at få penge nok til at kunne gøre, hvad man har lyst til - uden at være afhængig af en indkomst fra et arbejde.

Til eventet vil du møde David Ravn, cand. IT i Digital Innovation & Management med speciale i Digital Økonomi. I 2016 startede David virksomheden Event Collective ApS og har siden drevet virksomheden som administrerende direktør indtil virksomhedssalg i 2021. 

David og hans hustru har siden januar 2019 investeret ca. 60 procent af deres månedlige indkomst efter skat med det formål at blive økonomisk uafhængige. David Ravn vil introducere dig til økonomisk uafhængighed som koncept, fortælle ærligt om sine personlige oplevelser med at arbejde mod økonomisk uafhængighed og give konkrete tips og tricks til, hvordan du selv kan komme i gang. Det kommer til at handle om pengetabuer, frihed, meningen med arbejdslivet, forbrug og ikke mindst investering - alt sammen under paraplyen FIRE.

På programmet:

  • Introduktion til økonomisk uafhængighed og FIRE 
  • 1-7 steps til FIRE - hvad skal der til, og hvad kan du forvente?
  • Passiv investering - hvad har 99% af aktiemarkedet historisk givet i afkast?
  • Myter, Personlige værdier, Financial Literacy, og videre litteratur på FIRE og passiv investering 

Hvorfor deltage?

Du får konkrete strategier til at begynde din rejse mod økonomisk frihed. Arrangementet er for alle – uanset om du er nybegynder, eller allerede har erfaring med økonomistyring.

Tag første skridt mod et liv med mere frihed. Tilmeld dig nu og få indsigt i, hvordan små ændringer kan gøre en stor forskel for din fremtid.

Obs. vi starter klokken 17:30, så det er en god idé at have aftensmad med, eller at have spist inden.

David Ravn har afholdt arrangementet over 20 gange, forskellige steder. De sidste 3 gange har gennemsnitsevalueringen (1-10) været på henholdsvis 9.6, 8.9, og 9.4.

Tilmeldingsprocedure

Når du har tilmeldt dig, får du en bekræftelsesmail herpå. Nederst i denne mail finder du et link til webinaret.

Du logger på via dette link og kommer videre til sitet, hvor webinaret vises.

Har du problemer med at logge på, er du velkommen til at kontakte os på webinarsupport@ida.dk

Tjek også vores FAQ site hvor du kan få svar på de oftest stillede spørgsmål i forbindelse med webinarer: FAQ om IDA webinarer

Info om personlige oplysninger:

Hvis du gerne vil deltage anonymt, anbefaler vi, at du tilmelder dig en browser i stedet for at bruge Zoom-softwareklienten eller appen, og når Zoom beder dig om at angive dit navn, kan du indtaste "Anon" eller et andet pseudonym. Zoom behandler personlige oplysninger i globale datacentre inklusive USA og behandlingen udføres i henhold til EU Kommissionens standardbestemmelser om databeskyttelse. Beskyttelse af personlige oplysninger. For yderligere detaljer henviser vi til Zoom-privatlivspolitikken tilgængelig her: https://zoom.us/privacy

Det er ikke tilladt at dele hverken zoomlinket eller link til video med andre, eller at optage lyd og billeder af webinaret.

Tilmelding hos IDA:

Er du ikke medlem af IDA? For at kunne tilmelde dig, skal du oprette en brugerprofil. Bemærk, ved oprettelse af en brugerprofil får du adgang til IDA's online tjenester - du bliver ikke medlem af IDA.

Vigtig oplysning vedr. persondata på deltagerlister

Dit navn, titel og firma vil optræde på deltagerlisten når du har tilmeldt dig arrangementet. Deltagerlisten er tilgængelig for arrangøren og de øvrige deltagere på selve arrangementet i form af en fysisk deltagerliste. Ved nogle arrangementer udleveres endvidere navneskilt, hvor dit navn, titel og firma fremgår. Hvis du afmelder dig arrangementet, vil dine oplysninger ikke fremgå af deltagerlisten.

Når du er tilmeldt som deltager på dette webinar, vil du også automatisk modtage info om næste webinar indenfor samme fagområde.

Prices

Participant, not a member of IDA

120 kr.

Company member

30 kr.

Member of organiser

0 kr.

Unemployed IDA member

30 kr.

Member

30 kr.

Senior member

30 kr.

Student member

30 kr.

The UN’s Sustainable Development Goals are part of IDA’s values.

IDA aims to highlight the connection to the UN’s 17 Sustainable Development Goals. This event relates to some of these goals:

Read more about the UN’s Sustainable Development Goals

Practical Information

Where

Webinar

When

Tuesday 25 March 2025
17:30 - 20:30

Registration deadline

Tuesday 25 March 2025 16:30

Latest cancellation

Monday 24 March 2025 23:55

Event language

Danish

Participants

75

Organizer

IDA Young Professionals

Meetup no.

359609
Login to see attached files