Fremtidens spildevandsrensning i hovedstaden

De 15 ejerkommuner i BIOFOS skal efter sommerferien træffe en afgørende beslutning om, hvordan spildevandsrensningen i hovedstaden skal foregå fra 2045 og frem. En befolkning, der alene i København vokser fra 660.000 i dag til 750.000 i 2060, skærpede EU-krav til rensning og øgede vandmængder i forbindelse med klimaforandringer skaber behov for en øget kapacitet og bedre rensning af spildevandet. Skal Lynetten opgraderes, eller skal Lynetten flytte til og et helt nyt renseanlæg etableres på inddæmmet område ved Prøvestenen? Og hvordan påvirker det store anlægsprojekt til op mod 20 mia. kr. den planlagte byudvikling i Østhavnen samt havmiljøet og dermed mulighederne for at leve op til EU’s vandrammedirektiv?

På dette møde vil nogle af de store spørgsmål blive trukket frem, risici vil blive belyst, og forslag til svar vil muligvis blive formuleret.

Progam:

16.45    Mødelokalet åbner – kaffe/the og frugtanretning.

17.00    Velkomst

17.05    Der skal der gøres noget ved Rensningsanlæg Lynetten, men hvorfor, hvad er opgaven og hvordan kan det ske? V. TBA, Biofos. 

BIOFOS ejer tre renseanlæg i hovedstaden, og det er besluttet, at det fremover er renseanlæg Lynetten, der skal udvides, for at opnå en større kapacitet og leve op til skærpede krav til spildevandsrensningen i hovedstaden.

Gennem omfattende analyser er BIOFOS nået frem til, at den fremtidige drift af Lynetten enten skal opgraderes på anlæggets nuværende placering, eller at anlægget som helhed skal flyttes til Prøvestenen. Begge steder vil anlægget få en central placering i forhold til planerne for byudviklingen i den kommende Østhavn. BIOFOS redegør i oplægget for hovedpunkterne i de to mulige projekter og fremlægger det beslutningsgrundlag og de anbefalinger, som ejerkommunerne skal tage stilling til efter sommerferien.

17.35    Økonomi og risici ved projektet v. TBA, Sweco

Sweco har stået for at udarbejde det tekniske og økonomiske datagrundlag for at Biofos' ejerkreds kan tage beslutningen om placeringen af fremtidens rensningsanlæg. I dette indlæg gås der i dybden med de miljø- og klimamæssige problemer, der er forbundet ved at bygge eller ombygge Danmarks største renseanlæg i et fremtidigt tæt bebygget område, hvor der er fastsat skrappe grænseværdier for støj- og lugtgener.

Hvilke økonomiske følsomhedsberegninger er der gennemført, hvordan ser klimaregnskabet ud for de mulige løsninger, og hvor lang er anlægsperioden, fra der er truffet en beslutning om den fremtidige placering? 

18.05    Hvordan opnår Øresund en god kemisk og økologisk tilstand v. Philip Thomasen, økotoksikolog, specialist i spildevandsrensning, Tænketanken Hav.

Byudvikling, næringsstoffer, miljøskadelige kemikalier og klimaforandringer lægger i dag et uholdbart pres på havmiljøet. I recipienten Øresund Nord overskrider 10 af 28 målte miljøfarlige stoffer for øjeblikket grænseværdierne. I 2027 skal Danmark leve op til Vandrammedirektivets krav, den nuværende anvendelse af blandingszoner til fortynding af forurening er omstridt, og der er forslag om at de udfases inden for en kortere årrække. Hvilke udfordringer står kommunerne derfor overfor med håndtering af spildevand, og hvordan kan de sikre, at Øresund opnår en god kemisk og økologisk tilstand? Tænketanken Hav opfordrer til at vise politisk lederskab for at få et sundere havmiljø og præsenterer deres anbefalinger i relation til BIOFOS’ planer.

18.30    Pause med let servering

18.50    Hvad mener en af nabokommunerne – v. borgmester Henrik Rasmussen, Vallensbæk

Hvilke forventninger er der til befolknings- og byudvikling i Gentofte og de øvrige ejerkommuner i BIOFOS? Hvordan ser økonomien ud set fra en ejerkommunes side, og hvordan opnås en rimelig balance ved finansiering af et nyt renseanlæg, når befolkningsudviklingen i Københavns kommune vejer tungt, når rensekapaciteten skal øges?  Skal alle forbrugerne betale for de omkostninger, der skyldes Københavns Kommunes anlæg af nye boligområder i Østhavnen.  Er der nogle risici, som Vallensbæk er særligt opmærksom på, når en række store anlægsprojekter som Lynetteholm, Østlig Ringvej, etablering af et hovedstadsdige og etablering af nyt renseanlæg foregår i samme perioder.  Og hvordan vurderer kommunen spørgsmål om påvirkning af det marine miljø, især i Køge Bugt.

19.15    Hvilken rolle til borgerne, når et fremtidig renseanlæg etableres? v. Asbjørn Kaasgaard, Christianshavns Lokaludvalg

 Christianshavn Lokaludvalg har engageret sig i debatten om Lynettens fremtid. De opfordrer til, at alternativer til et nyt centralt anlæg og økonomien bliver bedre belyst, at spildevandet i fremtiden renses væsentligt bedre, og at gener for lokalområdet og havmiljøet minimeres. 

Hvilken betydning får lokalområdets stemmer, når beslutningen træffes, og hvordan bliver indflydelsen fremover, når en anlægslov forventes vedtaget i 2026/27. Vil man igen her afskære borgernes klageadgang?

 19.40    Paneldebat mellem oplægsholderne og deltagerne

20.30    Tak for i dag.

Uddybning af oplæggene

Der skal der gøres noget ved Rensningsanlæg Lynetten, men hvorfor, hvad er opgaven og hvordan kan det ske? V. TBA, Biofos. 

Hvad er det for demografiske forhold og krav til spildevandsrensningen, der ligger til grund for udvidelsen? Hvordan kan et stort rensningsanlæg med væsentlige miljø- og støjgener indpasses i et byudviklingsområde med en udledning til en følsom recipient? Hvordan ser økonomien ud, både for selskabet og for borgere og erhvervsliv, der i sidste ende skal leve med mulige takstforhøjelser? Hvilke yderligere investeringer i bl.a. udløbsledninger mv. udløser beslutningerne? Hvordan planlægges risici i forhold til antallet af infrastruktur- og byggeprojekter, der er i gang samtidigt? Hvad er status i forhold til, at de 15 ejerkommuner skal komme overens om en beslutning om ganske få måneder?