Event
Globalt førende i produktionsanlæg til massivtræsoptimering
System TM i Odder skaber fremtidens globalt førende teknologi til massivtræindustrien. Du inviteres til eksklusiv præsentation af de nyeste teknologier og mest avancerede maskinløsninger, der former fremtidens optimale udnyttelse af massivtræproduktion.
System TM A/S, Odder
Wednesday 26 February 2025
15:00 - 17:00
DKK 0.00
Danish
Dyk ned i maskinrummet hos System TM og opdag, hvordan fremtidens teknologi former massivtræindustrien.
Se mere i System TM's egen besøgsbeskrivelse: Artikel og på fabrikkens hjemmeside: SystemTM.
System TM udvikler, producerer, monterer og servicerer kundetilpassede maskinløsninger af høj kvalitet til træindustrien med mere end 45 års erfaring, en eksportandel på 95% og over 1.200 kørende produktionslinjer verden over.
System TM's maskiner og anlæg udmærker sig blandt andet ved ikke at være begrænset af ufleksible standardløsninger, men ved i høj grad at imødekomme kunders individuelle behov for at optimere deres produktionsprocesser samt reducere arbejdsomkostningerne og mindske deres klimaaftryk
Få en unik mulighed for at netværke med brancheeksperter indenfor især Mechanical & Electrical Engineering inkl. styringsteknisk (PLC-/HMI-programmering) og dermed mulighed for at udforske innovative produktionsløsninger og blive inspireret af de seneste ingeniørpræstationer.
Har du nogensinde undret dig over, hvordan det går til, før et stykke træ i byggemarkedet ender på hylderne, eller hvordan dit trægulv blev produceret?
Få svar på disse spørgsmål og meget mere og følg med på en efterfølgende rundvisning, hvor vi blandt andet kan overvære demonstrationen af et komplet prøveopstillet hurtigtarbejdende scanningsbaseret fingerskarringssanlæg, der på besøgsdagen er planlagt klargjort og afprøvet til levering.
------
Du kan se frem til følgende program:
kl. 15.00-15.30:
Velkommen fra System TM v/Jan Jensen Samuelsen, CEO
kl. 15.30-16.30:
Kig ind i maskinrummet og hør fra vores eksperter: Steen Mikkelsen Bech, B.Sc.M.E. (Technical Project Manager), Søren Lindhardt, B.Sc.E.E (Head of Mechanical & Electrical Engineering), Steen Pedersen (Site Manager).
kl. 16.30-17.00:
Afslutning og networking (der serveres sandwich og drikkevarer)
------
Info & Kontakt:
Gratis arrangement, men husk at melde fra, hvis du bliver forhindret.
Der kan tilmeldes én ledsager pr. medlem, men undlad at tilmelde en IDA-kollega som ledsager, da vi kun får IDA-tilskud for selvtilmeldte medlemmer.
Det bliver ikke nødvendigt at anvende sikkerhedssko mv.
Arrangør: Anders Damgaard Andersen, IDA Aarhus Afdeling, 23739026.
Prices
Member of organiser | 0 kr. |
Unemployed IDA member | 0 kr. |
Member | 0 kr. |
Senior member | 0 kr. |
Student member | 0 kr. |
Options
Ledsager | 0 kr. |
Practical Information
Where
Skovdalsvej 35
8300 Odder
When
15:00 - 17:00