Event
IDA Saunagus – ro, varme og wellness i efterårsmørket
Start ugen med varme, ro og velduftende æteriske olier. Kom med til en times saunagus med tre sessioner, rolig musik og wellnessfokus – en lille pause fra hverdagen.
Fit&Sund Dagnæs, Horsens
Monday, 16 November 2026
18:50 - 20:00
DKK 0.00 - 120.00
English
Saunagus med wellnessfokus
Trænger du til at sænke skuldrene og starte ugen med lidt ekstra varme og velvære?
Mandag aften inviterer IDA til en afslappende time med saunagus hos Fit&Sund Dagnæs i Horsens. Her får du mulighed for at koble af fra hverdagen i varme omgivelser, mens du nyder rolig musik og velduftende æteriske olier.
En time med varme, duft og ro
Saunagusen varer én time fra kl. 19.00–20.00 og består af tre saunasessioner.
Under sessionerne anvendes forskellige æteriske olier, som blandes med is og lægges på saunaens varmeaggregat. Når varmen fordeler duften i saunaen, skabes forskellige stemninger og sanseoplevelser. Olierne kan eksempelvis opleves som opfriskende, beroligende eller rensende.
Mellem de tre sessioner er der korte pauser, hvor du kan:
- fylde vandflasken op
- tage et hurtigt skyl under bruseren
- køle dig ned med koldt vand
- få pulsen lidt ned, inden næste session
Du bestemmer naturligvis selv, hvor meget varme du ønsker. Der er varmest på den øverste række i saunaen, mens temperaturen er lavere længere nede og der er god mulighed for at både frabede sig ekstra varmepust fra gusmasteren og bede om mere.
Saunaen er en fællessauna for både mænd og kvinder, og badetøj er påkrævet.
Praktisk information
Dato: Mandag den 16. november 2026
Tid: Kl. 19.00–20.00
Aftjekning: Den IDA-ansvarlige er til stede ved receptionen fra kl. 18.45
Sted: Fit&Sund Dagnæs
Adresse: Strandkærvej 87, 8700 Horsens
Antal pladser: Maks. 25 deltagere
Efter saunagusen er der mulighed for at blive lidt længere og spise eller drikke noget i caféområdet.
Husk at medbringe
- Badetøj
- Drikkedunk
- Håndklæde at sidde på i saunaen
- Håndklæde til at tørre fødder og krop efter bad
- Eventuelt badesandaler
- Eventuelt en hængelås til skabet
Omklædnings- og badefaciliteterne er opdelt i herre- og dameafdeling.
Parkering: Husk at stille P-skiven på parkeringspladsen hele vejen rundt om bygningen.
Kom, som du er – og giv dig selv en times pause med varme, ro og velvære. 🍂🔥
Vi glæder os til en hyggelig og afslappende start på ugen sammen!
Prices
Participant, not a member of IDA | 120 kr. |
Unemployed IDA member | 0 kr. |
Member | 0 kr. |
Senior member | 0 kr. |
Student member | 0 kr. |
Practical Information
Where
Strandkærvej 87
8700 Horsens
Indtjekning til IDA-repræsentant ved indgang og receptionen
When
18:50 - 20:00