Event
Kaffe
Tre forskere fortæller om kaffe – om kaffeplantens biologi, dens dyrkning og bearbejdning til den kaffe vi drikker, om bæredygtig kaffe, om den betydning klimaændringerne vil få for fremtidens kaffe og om sundhedsaspekterne ved at drikke kaffe.
IDA Conference, København V
Tuesday 3 November 2026
18:45 - 21:00
DKK 0.00
Danish
Kaffeplanten er en flerårig afgrøde med en enorm betydning globalt – både økonomisk og kulturelt. Botaniker Anders Barfod, som i mere end fire årtier har forsket i tropiske planteressourcer, vil give en bred indføring i kaffeplantens botanik – herunder den nyeste udforskning af dens vilde slægtninge. Coffea-slægten illustrerer glimrende den store betydning af agrobiodiversitet for landbrugsproduktionen i en verden i stadig forandring. Du vil også høre om hvad kaffebønnen mere præcist udgør i frugten, og få indblik i hvordan man kommer fra den høstklare frugt på kaffebusken til den dampende kop kaffe som mange af os nyder hver dag.
Millioner af farmere i det såkaldte ’kaffebælte’ omkring Ækvator producerer nok kaffe til at vi, verden over, kan nyde 30.000 kopper i sekundet. Det kræver et stort areal, og historisk set har kaffedyrkning ført til afskovning og tab af biodiversitet, men under visse forhold har kaffedyrkning i dag en helt anden rolle. Naturressourceøkonom Aske Skovmand Bosselmann vil fortælle om kaffens dyrkning og hvordan farmere verden over ikke bare producerer kaffebønner, men også økosystemtjenester som vi alle kan drage fordele af – bl.a. i forhold til klimaforandringer som i dag er et centralt emne inden for bæredygtig kaffe. Du får også et indblik i den nyeste forskning der skal sørge for at vi fortsat kan drikke kaffe i et forandret klima.
I foredraget sættes vores brug af kaffe også i et historisk perspektiv. Selve udviklingen i danskernes forbrugsmønster af kaffe, fra den blev introduceret i Danmark i 1665 til nu, har nemlig været meget bemærkelsesværdig. Diabetes- og ernæringsforsker Kjeld Hermansen vil udfordre de mange påstande om hvordan kaffe påvirker kroppen. Man hører fx ofte udsagn som: ”Man skal passe på med ikke at drikke for meget kaffe”, ”Kaffe er usundt og kan fremkalde kræft og hjertekarsygdomme” og ”Kaffe kan afkorte livet”. Spørgsmålet er om dette er myter eller fakta? Kjeld Hermansen vil gennemgå hvordan kaffe påvirker dødeligheden samt de store folkesygdomme kræft, hjertekarsygdomme neuropsykiatriske sygdomme og type 2-diabetes. Og du vil få et indblik i hans forskningsgruppes arbejde med at belyse virkningsmekanismerne for kaffe på risikoen for at udvikle type 2-diabetes.
Oplægsholdere:
- Aske Skovmand Bosselmann lektor i landbrugsværdikæder, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet.
- Anders Sanchez Barfod lektor emeritus i botanik Anders Sanchez Barfod, Institut for Biologi, Aarhus Universitet.
- Kjeld Hermansen læge og lektor emeritus i diabetes og ernæring, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.
Dette er en opdateret udgave af et foredrag fra foråret 2023.
Praktisk information
Der serveres kaffe/te, frugt og lidt sødt til.
Arrangementet udbydes i samarbejde med Offentlige foredrag i Naturvidenskab på Aarhus Universitet og er åbent for alle – dog er tilmelding nødvendig. IDA Bioscience er vært for en snack undervejs (OBS! Der er tale om en snack, ikke aftensmad).
Forelæsningen streames live fra Aarhus Universitet, og der bliver mulighed for at stille spørgsmål til forelæseren via sms eller Twitter.
Foredragene i serien er ikke offentligt tilgængelige på nettet – hverken mens de afvikles eller efterfølgende, så dette er en enestående mulighed for at blive klogere på emnet. Vær opmærksom på, at der ikke er mulighed for at deltage i dette arrangement online, der er kun deltagelse ved fremmøde i IDA Conference, idet networking er et princip for Offentlige foredrag i Naturvidenskab.
No show-gebyr
Vær opmærksom på, at der opkræves et no show-gebyr på 150 kr., hvis du udebliver uden afbud (afbuddet skal være modtaget senest den 27. oktober 2025)!
IDA Bioscience
IDA Bioscience er netværket for dig, der interesserer sig for biologi, bioteknologi og naturvidenskab generelt. Medlemskab er (uanset om du er medlem af IDA eller ej). Du kan læse mere og melde dig ind her.
Ikke medlem af IDA?
For at kunne tilmelde dig, skal du oprette en brugerprofil. Bemærk, ved oprettelse af en brugerprofil får du adgang til IDA's online-tjenester - du bliver ikke medlem af IDA.
For at kunne tilmelde dig, skal du oprette en brugerprofil. Bemærk, ved oprettelse af en brugerprofil får du adgang til IDA's online-tjenester - du bliver ikke medlem af IDA.
Foto: Offentlige foredrag i Naturvidenskab, og Aarhus Universitet.
Prices
Participant, not a member of IDA | 0 kr. |
Company member | 0 kr. |
Unemployed IDA member | 0 kr. |
Member | 0 kr. |
Member of organiser | 0 kr. |
Senior member | 0 kr. |
Student member | 0 kr. |
Practical Information
Where
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
When
18:45 - 21:00