Klimaskoves rolle i kulstoflagring og bæredygtig omstilling

Skovene -ej blot til lyst!

Mange lærte skovene rigtigt at kende under corona-perioden, og kom til at værdsætte disse områders rekreative værdier. Skovene, især omkring de større byer, blev ofte brugt så intensivt, at man begyndte at tale om nødvendigheden af mere skov. Men har skove i givet fald noget at byde på udover gåture, plantesankning og mountain-biking? Kan de bidrage positivt i klimasammenhæng med gratis kulstoflagring? Og i så fald hvordan planlægger man en sådan udvidelse og omstilling af vort landskab.

At skov og træ har en dobbelt effekt i forhold til CO2 er velkendt: Dels kan træ erstatte et stort antal materialer, som kræver fossile brændsler i deres fremstilling og forarbejdning. Så når træ erstatter disse materialer, vil dels den CO2-udleningen, der er forbundet hermed blive reduceret, dels vil CO2 ”suges” ud af atmosfæren, når træerne vokser. Denne evne reduceres med skovens alder, så det gælder om at holde skoven på et niveau med en balance mellem anvendelig biomasse og høj produktion. 

Man må spørge, om de nævnte effekter er af en sådan størrelse, at det batter noget i forhold til de problemer, der foreligger? Betyder dette overhoved noget i forbindelse med en omstilling til større bæredygtighed?

Det vil Esben Møller Madsen (forstkandidat) og Anders Tærø Nielsen (forstkandidat, PhD) belyse med udgangspunkt i beregninger, som er blevet fremlagt i bogen ”Klimaskoven”, hvor de begge er medforfattere.
Desuden vil de gennemgå det kontroversielle spørgsmål om skovdrift er i modsætning til ønsker om at bevare høj biodiversitet?