Event
Kvantefysik og filosofi v/ Jens Olaf Pepke Pedersen, DTU Space
Kvantefysik er en af de mest succesrige teorier, mennesket endnu har udviklet.
Kino Kultur, Ringsted
Wednesday, 10 February 2027
19:00 - 21:00
Danish
Kvantefysikken har givet os indsigt i atomernes verden og gjort det muligt at udvikle helt nye teknologier. Men det er også en fysisk teori, som beskriver fænomener, vi ikke kender fra vores dagligdag. Og som vi ikke har noget godt sprog for, og som også er i modstrid med vores erfaringer.
Hvad fortæller kvantefysikken os om verden, og hvad er de filosofiske konsekvenser heraf?
I forelæsningen vil vi se på kvantefænomener og teorien, der bruges til at forklare dem, samt diskutere, om nogle af aspekterne har filosofiske konsekvenser.
Foredragsholder:
Jens Olaf Pepke Pedersen er cand.scient, ph.d. i fysik og seniorforsker på Institut for Rumforskning- og teknologi på DTU, hvor han forsker i klimaændringer og arbejder med anvendelse af satellitdata især i Arktis.
Han er desuden skribent på Weekendavisen om naturvidenskab, især om klima, geofysik og rummet. Han er redaktør af fysik- og astronomitidsskriftet Kvant og har modtaget Det Naturvidenskabelige Fakultets formidlingspris på Københavns Universitet. I 2017 vandt han prisen for årets danske forskningsresultat efter en afstemning på videnskab.dk.
Han har tidligere arbejdet på Aarhus og Københavns Universiteter, det europæiske forskningscenter CERN i Geneve samt på flere amerikanske universiteter.
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til foredragsholderen.
Før og under foredraget vil Kino Kulturs kiosk være åben til at købe drikkevarer og snacks.
Dette arrangement er en del af et samarbejde mellem IDA Space og Ringsted Folkeuniversitet. Al tilmelding foregår til Ringsted Folkeuniversitet.
Klik på Tilmeld, så kommer du til Folkeuniversitetets tilmeldingsside, hvor du kan læse mere, se priser osv.
Billede er AI-generet
Practical Information
Where
Tinggade 9
4100 Ringsted
When
19:00 - 21:00