Event

Lokalplanlægning – teori og praksis

Det er kursets primære formål at give dig et detaljeret kendskab til lokalplanlægningens grundlæggende jura og reguleringsmuligheder.

Milling Hotel Vejle, Vejle

16 November 2026 - 17 November 2026

DKK 11,500.00 - DKK 12,875.00

Danish

More practical information at the bottom of the page.

Du får også en værktøjskasse med fokus på de problematiske emner, som planlæggeren typisk støder på – både i planloven og i anden lovgivning.

Lokalplaner er et centralt redskab for byudvikling og sikring af ejendomsrettigheder, og kurset klæder deltagerne på til at udarbejde hensigtsmæssige, men også holdbare lokalplaner.

Kommunerne taber en del sager om lokalplaner ved Planklagenævnet eller domstolene, og der viser sig ofte problemer med at fortolke lokalplanerne i virkeliggørelsesfasen.

Samtidig kan lokalplaner i visse tilfælde medføre erstatningssager, selv om planlægning som udgangspunkt er erstatningsfri regulering.

Der vil bl.a. blive givet et overblik om følgende emner:

1. Lokalplaners indhold

  • lokalplanens rækkevidde og mindstekravene
  • krav til formulering af bestemmelserne
  • krav om entydighed og præcision
  • forholdsnormer og kompetencenormer
  • bestemmelser for vanskelige emner
  • krav til kortbilagene
  • typiske fejl og mangler

2. Lokalplanpligt og -ret

  • lokalplankompetence, hjemmel og habilitetsregler
  • planlægningsmæssig begrundelse og lovligt formål
  • lokalplanpligt - hvornår, hvornår ikke?
  • hvad betyder kravet om nærmere regler i lokalplaner?
  • . Retsvirkninger
  • hvilke retsvirkninger skal med i lokalplanen?
  • eksisterende lovlig anvendelse og kontinuitetsbrud
  • servitutbortfald

4. Forbud efter § 14

  • hvad kan forhindres?
  • hvornår, hvordan og under hvilke forudsætninger kan forbuddet nedlægges?
  • hvilke virkninger har forbuddet?

5. Dispensation

  • dispensation eller ny lokalplan
  • grænser for dispensation
  • . Lokalplaner og anden lovgivning
  • lokalplaner og miljøbeskyttelse
  • lokalplaner og byggeloven og bygningsreglementet
  • lokalplaner og private og offentlige veje
  • lokalplaner og naturbeskyttelse
  • lokalplaner og museumsloven

7. Ekspropriation og overtagelse

  • rækkevidde af ekspropriationsmuligheden
  • ekspropriation af rådighedsservitutter
  • overtagelsespligten
  • lokalplaner med ekspropriationslignende indgreb
  • 8. Erstatningsansvar
  • grænserne for den erstatningsfrie regulering
  • ejendomsretten og det naboretlige grundlag
  • erstatning ved ophævelse af tilstandsservitutter
  • konsekvenser af fejl og ugyldige afgørelser

Kursets emner gennemgås ved vekslen mellem oplæg fra kursuslærerne og gruppeopgaver.

Emnerne belyses med en række eksempler fra praksis. 

Der fremlægges en række eksempler på, hvordan problematiske emner kan reguleres hensigtsmæssigt. Der vil blive lejlighed til at drøfte og tage stilling til mange konkrete sager både i grupper og på plenum. 

Afgørelser, oplæg, eksempler og baggrundsmateriale udleveres i en omfattende digital kursusmappe ved kursets start.

Kursuslærer

  • Esben Obeling, Aarhus Kommune
  • Susanne Spangsberg, Naturstyrelsen
  • Henrik Søe Lysgaard, Cowi
  • Peter Mortensen, København Universitet
  • Henrik Stjernholm, arkitekt maa, indehaver af StjernholmArkitektur. Tidligere stadsarkitekt i Vejle Kommune

Kursusleder

  • Michael Hammer, Hjørring Kommune

Kurset henvender sig til planlæggere, byggesagsbehandlere mv. i kommuner, landinspektørfirmaer og andre, der ønsker en detaljeret indføring i lokalplanlægningen eller som beskæftiger sig med udarbejdelse eller administration af lokalplaner. 

Inkluderet i kursusafgiften er kursusdeltagelse, overnatning i enkeltværelse, kursusmateriale og forplejning. 

Prices

Participant, not a member of IDA

12,875 kr.

Unemployed IDA member

11,500 kr.

Member

11,500 kr.

Practical Information

Where

Milling Hotel Vejle
Willy Sørensens Plads 3
7100 Vejle

When

Monday 16 November 2026 09:00 -
Tuesday 17 November 2026 17:00

Registration deadline

Thursday 15 October 2026 23:59

Latest cancellation

Monday 2 November 2026 23:59

Event language

Danish

Total seats

30

Available seats

27

Organizer

Landinspektørforeningen

Meetup no.

365155
Login to see attached files