Online Event

Online workshop: Bliv en overbevisende formidler: Præsenter med passion og engagement - Modul 3

Ønsker du at mestre kunsten at skabe positive relationer med dit publikum, strukturere din præsentation, så den fanger og fastholder opmærksomheden, og fremstå selvsikker, når du præsenterer?

Webinar

Tuesday 7 April 2026

18:00 - 20:00

DKK 0.00 - DKK 100.00

Danish

More practical information at the bottom of the page.

Mundtlig formidling er mere end blot at viderebringe information; det handler om at inspirere og skabe positive forandringer hos publikum. Alt for ofte ender præsentationer i erhvervslivet som en kedelig strøm af data, der ikke formår at engagere tilhørerne. Dette skyldes ofte manglende evner til at opbygge en positiv relation med publikum, utilstrækkelig strukturering af præsentationen eller manglende evne til at formidle indholdet på en engagerende og passioneret måde.

IDA Proces inviterer i samarbejde med Asger Lindholdt dig til workshops, der er designet til at forfine dine præsentationsevner og styrke din kommunikation. Vores mål er at give dig værktøjer og teknikker, der vil forbedre dine præsentationer, så du bliver hørt, husket og forstået.

Formål

I denne workshop arbejder vi med, hvordan man: 

  • Præsenterer med passion, engagement og selvtillid
  • Bruger kropssprog til at styrke sin formidling
  • Anvender stemmen på en fordelagtig måde, så publikum lytter endnu mere efter
  • Fremstår som en naturlig autoritet, der præsenterer med selvsikkerhed og autenticitet 

Målgruppe

Kurset er for alle, der ønsker at blive bedre til at formidle mundtligt. Den uerfarne vil efterfølgende kunne styre udenom de værste faldgruber, mens den mere erfarne vil få inspiration til at gøre kommende præsentationer endnu bedre. Kurset er ideelt for dem, der ønsker formidle fagligt tungt indhold og dem, der vil ramme bredere med deres budskab. 

Udpluk af kommentarer fra tidligere deltagere på IDA workshops: 

  • “Det var virkelig givende!! Hold kæft jeg er helt høj på den her workshop.”
  • “Anderledes. En positiv overraskelse. "Meget anvendeligt, både når man skal præsentere for en forsamling og helt ned til 1 person.”
  • Meget entusiastisk underviser. Gode øvelser. Mulighed for at prøve det af på sig selv. Enkelthed. Små skridt gav en lang rejse. 

Kursusindhold

Under workshoppen arbejder vi med: 

  • Brug af kropssprog; hvordan man står, bevæger sig på scenen og bruge hænderne
  • Brug af stemmen: hvordan man bedst bruger stemmen uden omfattende stemmetræning.
  • Brug af rummet til at skabe den bedst mulige energi
  • God øjenkontakt, der skaber et stærkt bånd til publikum
  • Spejling af publikum, så de kan mærke din passion og positive intention
  • Introduktion til ”S.P.E.A.K.E.R” systemet, der sikrer fremragende formidling
  • Øvelser, så du får praktisk erfaring med metoderne

Dit udbytte af kurset:

På workshoppen får du værktøjer til at:

  • Præsentere, så publikum kan mærke din passion for emnet og dem
  • Udnytte kropssprog og stemme optimalt
  • Fortælle personlige historier, der også kan anvendes i faglige præsentationer.
  • Fortsætte træningen af dine formidlingsevner efter workshoppen

Format

Workshoppen afholdes online og er praksisnær med høj deltagerinvolvering. Undervisningen veksler mellem korte oplæg, dialog, refleksion, spørgsmål samt øvelser i breakout rooms.

Kursusforløbet består af i alt tre workshops. Du kan med fordel deltage i alle tre for at opnå det fulde udbytte, men det er også muligt at tilmelde sig én eller to workshops. Hver workshop kan tages selvstændigt og giver et solidt udbytte i sig selv.

Workshops i kursusserien

Workshop 1: Fra viden til virkning – inspirerende formidling af din viden

Tirsdag d. 10. marts kl. 18.00–20.00 - Tilmeld dig her

Workshop 2: Strukturér din faglige præsentation og øg din gennemslagskraft

Tirsdag d. 24. marts kl. 18.00–20.00 - Tilmeld dig her

Workshop 3: Bliv en overbevisende formidler med passion og engagement

Tirsdag d. 7. april kl. 18.00–20.00

Underviser

Workshoppen faciliteres af Asger Lindholdt, en erfaren underviser, der i flere år har holdt kurser hos IDA med positive deltagerevalueringer. 

For yderligere information om Asger Lindholdt, besøg:

- LinkedIn: www.linkedin.com/in/asgerlindholdt/

Har du spørgsmål om kursets indhold

Asger Lindholdt

Asgerlindholdt@gmail.com eller tlf.: 61670741

Alle øvrige spørgsmål rettes til

Louise-Günes Bilgin

Louisebilgin@gmail.com

--------------------

Tilmeldingsprocedure:
Når du har tilmeldt dig, får du en bekræftelsesmail herpå. Nederst i denne mail finder du et link til webinaret.
Du logger på via dette link og kommer videre til sitet, hvor webinaret vises.

Har du problemer med at logge på, er du velkommen til at kontakte os på: webinarsupport@ida.dk
Tjek også vores FAQ site hvor du kan få svar på de oftest stillede spørgsmål i forbindelse med webinarer: FAQ om IDA webinarer

Info om personlige oplysninger: Hvis du gerne vil deltage anonymt, anbefaler vi, at du tilmelder dig en browser i stedet for at bruge Zoom-softwareklienten eller appen, og når Zoom beder dig om at angive dit navn, kan du indtaste "Anon" eller et andet pseudonym. Zoom behandler personlige oplysninger i globale datacentre inklusive USA og behandlingen udføres i henhold til EU Kommissionens standardbestemmelser om databeskyttelse. Beskyttelse af personlige oplysninger. For yderligere detaljer henviser vi til Zoom-privatlivspolitikken tilgængelig her: https://zoom.us/privacy

Det er ikke tilladt at dele hverken zoomlinket eller link til video med andre, eller at optage lyd og billeder af webinaret.

Tilmelding: Er du ikke medlem af IDA? For at kunne tilmelde dig, skal du oprette en brugerprofil. Bemærk, ved oprettelse af en brugerprofil får du adgang til IDA's online tjenester - du bliver ikke medlem af IDA.

Vigtig oplysning vedr. persondata på deltagerlister: Dit navn, titel og firma vil optræde på deltagerlisten til dette arrangement, hvis du tidligere har givet samtykke eller har givet samtykke til dette i forbindelse med tilmeldingen. Deltagerlisten er tilgængelig for arrangøren og de øvrige deltagere på selve arrangementet i form af en online deltagerliste. Ved nogle arrangementer udleveres desuden navneskilt, hvor dit navn, titel og firma fremgår. Hvis du afmelder dig arrangementet, vil dine oplysninger ikke længere fremgå af deltagerlisten.

Du kan læse mere om samtykke under profil, https://profil.ida.dk/samtykker.


Prices

Member

0 kr.

Senior member

0 kr.

Student member

0 kr.

Participant, not a member of IDA

100 kr.

Company member

0 kr.

Member of organiser

0 kr.

Unemployed IDA member

0 kr.

Practical Information

Where

Webinar
Deltag via pc, tablet, smartphone

When

Tuesday 7 April 2026
18:00 - 20:00

Registration deadline

Monday 6 April 2026 23:59

Latest cancellation

Saturday 4 April 2026 23:59

Event language

Danish

Total seats

50

Available seats

37

Organizer

IDA Proces

Meetup no.

365303
Login to see attached files