Online Arrangement

Online workshop: Strukturér din faglige præsentation og øg din gennemslagskraft - Modul 2

Ønsker du at mestre kunsten at skabe positive relationer med dit publikum, strukturere din præsentation, så den fanger og fastholder opmærksomheden, og fremstå selvsikker, når du præsenterer?

Tilmeldingsfrist: 23. marts 2026 kl. 23.59

Webinar

Tirsdag den 24. marts 2026

kl. 18.00 - 20.00

0,00 kr. - 100,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

På denne workshop får du strategier og konkrete metoder, der skaber interesse og engagement hos dit publikum, så du opnår den ønskede tilslutning til din idé, dit produkt eller din vision. 

Mundtlig formidling er mere end blot at viderebringe information; det handler om at inspirere og skabe positive forandringer hos publikum. Alt for ofte ender præsentationer i erhvervslivet som en kedelig strøm af data, der ikke formår at engagere tilhørerne. Dette skyldes ofte manglende evner til at opbygge en positiv relation med publikum, utilstrækkelig strukturering af præsentationen eller manglende evne til at formidle indholdet på en engagerende og passioneret måde.

Denne workshop fokuserer på at lære dig, hvordan du kan strukturere dine præsentationer, så publikum bliver nysgerrige, husker indholdet længe efter oplægget og vigtigst af alt får lyst til at handle på dine budskaber. Efter denne workshop vil du kunne skabe præsentationer, der rammer publikum både emotionelt og intellektuelt. Du vil få redskaberne til at fange, fastholde og forandre dit publikum. Strukturerne du bliver introduceret til, er inspireret af Aristoteles, de populære TED talks og den nyeste forskning inden for storytelling og hjernen.

IDA Proces inviterer i samarbejde med Asger Lindholdt dig til workshops, der er designet til at forfine dine præsentationsevner og styrke din kommunikation. Vores mål er at give dig værktøjer og teknikker, der vil forbedre dine præsentationer, så du bliver hørt, husket og forstået.

Formål

I denne workshop lærer du, hvordan du kan:

  • Opbygge en faglig præsentation, der skaber interesse, har faglig dybde og fastholder publikums opmærksomhed fra start til slut.
  • Udvælge og fortælle personlige historier, der gør faglige præsentationer personlige og levende.
  • Anvende et fleksibelt system, der sikrer at strukturen i både faglige og inspirerende præsentationer fanger, fastholder og forandrer publikum 
  • Tale til både hjernen og hjertet for at maksimere den positive påvirkning på dit publikum.

Målgruppe

Kurset er for alle, der ønsker at blive bedre til at formidle mundtligt. Den uerfarne vil efterfølgende kunne styre udenom de værste faldgruber, mens den mere erfarne vil få inspiration til at gøre kommende præsentationer endnu bedre. Kurset er ideelt for dem, der ønsker formidle fagligt tungt indhold og dem, der vil ramme bredere med deres budskab. 

Udpluk af kommentarer fra tidligere deltagere på IDA workshops: 

  • “Det var virkelig givende!! Hold kæft jeg er helt høj på den her workshop.”
  • “Anderledes. En positiv overraskelse. "Meget anvendeligt, både når man skal præsentere for en forsamling og helt ned til 1 person.”
  • Meget entusiastisk underviser. Gode øvelser. Mulighed for at prøve det af på sig selv. Enkelthed. Små skridt gav en lang rejse. 

Kursusindhold

  • Introduktion til præsentationsstrukturen ”The 5S Speech Structure", som er et konkret værktøj til at opbygge og strukturere præsentationer, uanset om de er fagligt tunge eller bredt appellerende.
  • Introduktion til adskillige virkemidler der typisk er til stede i virkningsfulde præsentationer 
  • Forståelse af hvordan hjernen gerne vil modtage information og hvorfor mange præsentationer i erhvervslivet bliver glemt før de er færdige.
  • Øvelser, så teorien lettere kan omsættes til praktiske kundskaber og dybere læring.

Dit udbytte af kurset

På workshoppen får du værktøjer til at:

  • Kende strukturen der fanger og fastholder interessen fra publikum.
  • Forstå de forskellige faser i en virkningsfuld præsentation. 
  • Anvende personlige erfaringer og historier.
  • Udvælge indhold, der sikrer at præsentationen bliver hørt, husket og forstået.
  • Sikre effektfuld kommunikation gennem en forståelse af hjernen    
  • Opnå praktisk erfaring med teknikkerne gennem øvelser.

Format

Workshoppen afholdes online og er praksisnær med høj deltagerinvolvering. Undervisningen veksler mellem korte oplæg, dialog, refleksion, spørgsmål samt øvelser i breakout rooms.

Kursusforløbet består af i alt tre workshops. Du kan med fordel deltage i alle tre for at opnå det fulde udbytte, men det er også muligt at tilmelde sig én eller to workshops. Hver workshop kan tages selvstændigt og giver et solidt udbytte i sig selv.

Workshops i kursusserien

Workshop 1: Fra viden til virkning – inspirerende formidling af din viden

Tirsdag d. 10. marts kl. 18.00–20.00 - Tilmeld dig her

Workshop 2: Strukturér din faglige præsentation og øg din gennemslagskraft

Tirsdag d. 24. marts kl. 18.00–20.00

Workshop 3: Bliv en overbevisende formidler med passion og engagement

Tirsdag d. 7. april kl. 18.00–20.00 - Tilmeld dig her

Underviser

Workshoppen faciliteres af Asger Lindholdt, en erfaren underviser, der i flere år har holdt kurser hos IDA med positive deltagerevalueringer. 

For yderligere information om Asger Lindholdt, besøg:

- LinkedIn: www.linkedin.com/in/asgerlindholdt/

Har du spørgsmål om kursets indhold

Asger Lindholdt

Asgerlindholdt@gmail.com eller tlf.: 61670741

Alle øvrige spørgsmål rettes til

Louise-Günes Bilgin

Louisebilgin@gmail.com

--------------------

Tilmeldingsprocedure:
Når du har tilmeldt dig, får du en bekræftelsesmail herpå. Nederst i denne mail finder du et link til webinaret.
Du logger på via dette link og kommer videre til sitet, hvor webinaret vises.

Har du problemer med at logge på, er du velkommen til at kontakte os på: webinarsupport@ida.dk
Tjek også vores FAQ site hvor du kan få svar på de oftest stillede spørgsmål i forbindelse med webinarer: FAQ om IDA webinarer

Info om personlige oplysninger: Hvis du gerne vil deltage anonymt, anbefaler vi, at du tilmelder dig en browser i stedet for at bruge Zoom-softwareklienten eller appen, og når Zoom beder dig om at angive dit navn, kan du indtaste "Anon" eller et andet pseudonym. Zoom behandler personlige oplysninger i globale datacentre inklusive USA og behandlingen udføres i henhold til EU Kommissionens standardbestemmelser om databeskyttelse. Beskyttelse af personlige oplysninger. For yderligere detaljer henviser vi til Zoom-privatlivspolitikken tilgængelig her: https://zoom.us/privacy

Det er ikke tilladt at dele hverken zoomlinket eller link til video med andre, eller at optage lyd og billeder af webinaret.

Tilmelding: Er du ikke medlem af IDA? For at kunne tilmelde dig, skal du oprette en brugerprofil. Bemærk, ved oprettelse af en brugerprofil får du adgang til IDA's online tjenester - du bliver ikke medlem af IDA.

Vigtig oplysning vedr. persondata på deltagerlister: Dit navn, titel og firma vil optræde på deltagerlisten til dette arrangement, hvis du tidligere har givet samtykke eller har givet samtykke til dette i forbindelse med tilmeldingen. Deltagerlisten er tilgængelig for arrangøren og de øvrige deltagere på selve arrangementet i form af en online deltagerliste. Ved nogle arrangementer udleveres desuden navneskilt, hvor dit navn, titel og firma fremgår. Hvis du afmelder dig arrangementet, vil dine oplysninger ikke længere fremgå af deltagerlisten.

Du kan læse mere om samtykke under profil, https://profil.ida.dk/samtykker.


Priser

Medlem

0 kr.

Seniormedlem

0 kr.

Studiemedlem

0 kr.

Deltager, ikke medlem af IDA

100 kr.

Firmamedlem

0 kr.

Medlem af arrangør

0 kr.

Ledigt IDA-medlem

0 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

Webinar
Deltag via pc, tablet, smartphone

Hvornår

Tirsdag den 24. marts 2026
kl. 18.00 - 20.00

Tilmeldingsfrist

Mandag den 23. marts 2026 kl. 23.59

Afmeldingsfrist

Lørdag den 21. marts 2026 kl. 23.59

Arrangementssprog

Dansk

Antal pladser

50

Ledige pladser

31

Arrangør

IDA Proces

Arrangementsnr.

365302
Login og se tilknyttede filer