Event
På rejse gennem vikingetiden
Tag med arkæolog og museumsinspektør på Nationalmuseet, Jeanette Varberg, gennem Danmarkshistoriens mest fascinerende periode - Vikingetiden
Restaurant Sanya, Aalborg
Tuesday, 26 January 2027
17:00 - 21:00
DKK 300.00 - 625.00
Danish
Du kan se frem til fascinerende historiefortælling om plyndringer, magtkampe, vikingetidens kønsroller, blodige krigere og meget mere – alt sammen i selskab med Danmarks måske allerbedste formidler af emnet.
Fra Romerrigets fald til det første korstog
Vi skal bl.a. forbi datidens slagmarker, plyndringer og magtkampe, og vi skal stifte bekendtskab med de store konger, der grundlagde det Danmark, vi kender i dag. Jeanette giver også svar på, hvilken rolle kvinderne spiller i historien og hvad de blodige krigere lavede, når ikke de plyndrede og myrdede.
Historien står aldrig stille
Videnskaben, arkæologien og vores historie står aldrig stille, og nye fund bringer hele tiden nye detaljerer til billedet af vikingernes verden. Du får i foredraget seneste nyt fra nutidens arkæologiske udgravninger, og hvad de har tilføjet historien om vores eventyrlystne forfædre.
Jeanette Varberg er arkæolog og museumsinspektør på Nationalmuseet samt forfatter til flere bøger om vores forhistorie. I 2019 modtog Varberg Weekendavisens Litteraturpris for storværket Viking og har tidligere modtaget DRs store Rosenkjærpris for sin unikke evne til at formidle.
Foredraget er kl. 19.00 i intimsalen i Musikkens Hus, hvor vi har A-pladser.
Før foredraget mødes vi til spisning på Restaurant Sanya, som ligger lige ved siden af Musikkens Hus. Her skal vi nyde deres store buffet, der bl.a. består af supper, sushi, varme retter, salat, frugt samt kaffe/te/kakao ad libitum. Billetter udleveres under spisning.
Arrangementet er for IDA-medlemmer med max én ledsager. Ikke medlemmer kan dog deltage til forhøjet pris.
Prisen er 300 kr. pr person for IDA-medlemmer, 450 kr for ledsagere og firmamedlemmer samt 625 kr for øvrige. Prisen inkluderer billet, buffet samt en øl/vand eller et glas husets vin.
Arrangør kan kontaktes på anbli.ida@gmail.com, men forvent ikke hurtigt svar.
OBS. Hvis der er udsolgt, så sæt dig på venteliste, så prøver vi at skaffe flere billetter.
Prices
Participant, not a member of IDA | 625 kr. |
Company member | 450 kr. |
Unemployed IDA member | 300 kr. |
Member | 300 kr. |
Senior member | 300 kr. |
Student member | 300 kr. |
Options
Ledsager | 450 kr. |
Practical Information
Where
Rendsburggade 18
9000 Aalborg
When
17:00 - 21:00