Online Event
Personlig kommunikation – forstå, træn og få større gennemslagskraft med AI - webinar
Bliver dine røde knapper trykket på? Lær at styre dine reaktioner, kommunikere stærkere og bruge AI som din personlige træningspartner.
Webinar
Thursday, 27 May 2027
17:00 - 18:30
DKK 0.00
Danish
Kender du det? Nogen trykker på din røde knap, og du reagerer, før du når at tænke. Du går i forsvar, argumenterer hårdere eller får sagt noget, du egentlig ikke havde tænkt dig. Bagefter tænker du: Hvad skete der lige dér?
Nogle gange er den største udfordring i vores kommunikation vores egne forhastede reaktioner. Og her giver AI os nye muligheder for både at forstå og træne vores kommunikation.
Målet med webinaret
Målet er, at du bliver bedre til at forstå dine egne og andres reaktioner, skabe kontakt og kommunikere med større gennemslagskraft – og at du får inspiration til at bruge AI som sparrings- og træningspartner.
Vi arbejder blandt andet med:
- Dine røde knapper – hvad får dig til at reagere på autopilot?
- Kort over verden – hvorfor du og den anden kan opleve den samme situation helt forskelligt
- Match–Rapport–Lead – hvordan du skaber kontakt, før du forsøger at påvirke
- Standpunkter, interesser og behov – hvordan du ser bag om det, der bliver sagt
- Spørgsmål frem for flere argumenter – hvordan du kan åbne en samtale, der er ved at låse sig fast.
AI som sparrings- og træningspartner
Undervejs arbejder vi med forskellige prompts, der kan hjælpe dig med at se en situation fra flere vinkler, udfordre dine egne antagelser og træne din kommunikation. Du ser eksempler på, hvordan AI kan bruges både før en vigtig samtale og som træningspartner, så du kan eksperimentere med forskellige måder at reagere og kommunikere på. Du får prompts og idéer med dig, som du efterfølgende kan tilpasse til dine egne situationer.
Webinaret er for dig, der gerne vil kommunikere bedre, når du skal samarbejde, påvirke, håndtere uenighed, forhandle eller tage en vigtig samtale. Du kan ikke styre, hvad andre siger. Men du kan træne, hvordan du reagerer.
Undervisere
Kirsten Andersen er selvstændig konsulent, forfatter og erfaren underviser med speciale i blandt andet kommunikation og forhandlingsteknik. Hun har gennem mange år undervist medarbejdere og ledere i at forstå andre, skabe kontakt og få større gennemslagskraft. Hun er forfatter til en lang række fagbøger og arbejder aktivt med at integrere AI som sparrings- og træningspartner i sin undervisning. Se mere på www.mnemosyne.dk og www.mnemosyne-forlag.dk
Kristin Blach Petersen er selvstændig konsulent, underviser og medforfatter til flere fagbøger. Hun arbejder blandt andet med kommunikation, formidling og med, hvordan AI kan bruges konkret som sparringspartner i arbejdslivet. Sammen med Kirsten udvikler og underviser hun i nye metoder, hvor klassiske kommunikationsgreb kombineres med de muligheder, AI giver for analyse, perspektivskifte og træning. Se mere på www.kristinblach.dk
Webinaret optages og link til optagelsen sendes til alle tilmeldte 3-4 arbejdsdage efter afholdelsen. Det er ikke tilladt at dele hverken zoomlinket eller link til video med andre, eller at optage lyd og billeder af webinaret.
--------------------
Tilmeldingsprocedure:
Når du har tilmeldt dig, får du en bekræftelsesmail herpå. Nederst i denne mail finder du et link til webinaret.
Du logger på via dette link og kommer videre til sitet, hvor webinaret vises.
Har du problemer med at logge på, er du velkommen til at kontakte os på: webinarsupport@ida.dk
Tjek også vores FAQ site hvor du kan få svar på de oftest stillede spørgsmål i forbindelse med webinarer: FAQ om IDA webinarer
Info om personlige oplysninger: Hvis du gerne vil deltage anonymt, anbefaler vi, at du tilmelder dig en browser i stedet for at bruge Zoom-softwareklienten eller appen, og når Zoom beder dig om at angive dit navn, kan du indtaste "Anon" eller et andet pseudonym. Zoom behandler personlige oplysninger i globale datacentre inklusive USA og behandlingen udføres i henhold til EU Kommissionens standardbestemmelser om databeskyttelse. Beskyttelse af personlige oplysninger. For yderligere detaljer henviser vi til Zoom-privatlivspolitikken tilgængelig her: https://zoom.us/privacy
Det er ikke tilladt at dele hverken zoomlinket eller link til video med andre, eller at optage lyd og billeder af webinaret.
Tilmelding: Er du ikke medlem af IDA? For at kunne tilmelde dig, skal du oprette en brugerprofil. Bemærk, ved oprettelse af en brugerprofil får du adgang til IDA's online tjenester - du bliver ikke medlem af IDA.
Vigtig oplysning vedr. persondata på deltagerlister: Dit navn, titel og firma vil optræde på deltagerlisten til dette arrangement, hvis du tidligere har givet samtykke eller har givet samtykke til dette i forbindelse med tilmeldingen. Deltagerlisten er tilgængelig for arrangøren og de øvrige deltagere på selve arrangementet i form af en online deltagerliste. Hvis du afmelder dig arrangementet, vil dine oplysninger ikke længere fremgå af deltagerlisten.
Du kan læse mere om samtykke under profil, https://profil.ida.dk/samtykker.
Prices
Member | 0 kr. |
Student member | 0 kr. |
Participant, not a member of IDA | 0 kr. |
Unemployed IDA member | 0 kr. |
Practical Information
Where
Deltag via pc, tablet, smartphone
When
17:00 - 18:30
Registration deadline
Latest cancellation
Event language
Total seats
Available seats
Organizer
Co-organizer
Kurser for studerende