Event
Psykisk Sjov: Stand-up show på Bremen Teater
Psykisk Sjov er årets velgørende stand-up show til fordel for Psykiatrifonden. De, som laver vittighederne, har personlig erfaring med emnerne, de gør grin med – vi griner med hinanden. DIMA vil gerne sætte fokus på et vigtigt emne og inklusion af alle.
Bremen Teater, København V
Thursday 19 June 2025
18:15 - 21:30
DKK 150.00
Danish
DIMA inviterer til en aften med netværk og humor.
Psykisk sjov er årets velgørende stand-up show til fordel for Psykiatrifonden.
Program:
Kl. 18:15 Drink og Netværk (sodavand eller fadøl)
Kl. 19:00 Show
Stand-up comedy kom til Oliver Ljunggren lettere tilfældigt på et tidspunkt, hvor han havde det allersværest og kæmpede med sit psykiske helbred. I en periode med mani fik han den idé at tilmelde sig et open mic-arrangement. Det var en succesoplevelse, og siden har det kun taget fart. Oliver blev som 16-årig diagnosticeret med Aspergers syndrom og senere hen bipolar lidelse og har periodevist lidt af depressioner. Han er også kronisk syg og har haft flere blodpropper gennem livet.
Humor skaber opmærksomhed
Selvom det er hårde og alvorlige livsvilkår, mener Oliver, at det er vigtigt at kunne grine af det og tilføjer: ”Comedy er en god måde til at sige nogle ting på en lidt ukonventionel måde og bryde tabuer.” Humor og stand-up har givet ham en retning i livet og en større omgangskreds.
Det vigtigste for Oliver er at bekæmpe de fordomme, der er forbundet med psykisk sygdom, og åbne op for samtaler: ”Hvis der ikke er en eksisterende interesse, så er det nemmere at skabe kontakt, hvis man bruger humor.”
Og som Oliver også understreger, så gør det en verden til forskel, at dem, som laver vittighederne, har personlig erfaring med emnerne, de gør grin med – vi griner med hinanden.
Kunsten at gøre den maniske energi konstruktiv
Idéen og konceptet bag ”Psykisk Sjov” slog rødder i en periode, hvor Oliver havde det særligt dårligt. Han fik lyst til at gøre de øjeblikke af manisk energi, som følger med en bipolar lidelse, mere produktive og målrettede: ”Når jeg er manisk, så må der gerne ske større ting, og jeg tænkte, at jeg lige så godt kunne gøre de maniske trip relevante.”
Man taler både om mani og hypomani, som er en lettere form for mani. Der er sandsynligvis en under- eller fejldiagnosticering af den sidste type, hvor flere kun blive behandlet for depression.
I samme periode modtog Oliver også kontanthjælp og var på vej i flexjob. Så Oliver fik et styrket ønske om at bidrage til samfundet på sin egen måde. Og med sin baggrund taget i betragtning var Psykiatrifondens sag oplagt at støtte.
”Det er et relaterbart emne for mange, men der er også en pokkers masse misinformation i befolkningen. Det er fint at komme ud og få snakket højt om det, og jeg syntes, Psykiatrifonden var et genialt sted at starte.”
I juni går det løs igen, når 14 fantastiske komikere, der alle har sagt ja til at være med helt gratis, står på Bremen Teater. Som altid kan man forvente en forrygende aften med mange grin.
Til Psykisk Sjov 2025 kan du få fornøjelsen af at opleve:
Anne Bakland, Mikkel Klint Thorius, Dan Andersen, Omar Marzouk, Audrey Castañeda, Anders Fjelsted, Brian Mørk, Sebastian Dorset, Nikolaj Wulff, Jakob Svendsen, Louise Brink, Peter Werner, Victor Hvid & comedy surprises | Vært: Oliver Ljunggren.
Alt billetoverskud går til Psykiatrifonden.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Juliane Marie Neiiendam på jmn@m.ida.dk
Prices
Unemployed IDA member | 150 kr. |
Senior member | 150 kr. |
Student member | 150 kr. |
Member | 150 kr. |
Options
Ledsager | 200 kr. |
Practical Information
Where
Nyrupsgade 39
1602 København V
Vi mødes i lobbyen
When
18:15 - 21:30