Sct. Mariæ Kirke & Karmeliterklostret

Vor Frue karmeliterkloster med Sct. Mariæ Kirke er et af de bedst bevarede middelalderlige klosteranlæg i Nordeuropa.

I 1430 gav Erik af Pommern karmelitermunke lov til at opføre en kirke og et kloster i byen. Det første byggeri brændte dog ned i 1450, og det nuværende klosterkompleks stod færdigt i ca. år 1500. I dag, godt 500 år senere, er Karmeliterklosteret - eller Vor Frue Kloster, som det også hedder, åbent for alle der har lyst til at besøge et at Nordeuropas bedst bevarede klostre.

Oplev de stemningsfyldte fratergange og den smukke fratergåde og se Lazarussalen i nordfløjen. Denne sal var oprindelig var refektoriet, munkenes spisesal. Dens nuværende navn skyldes fem senmiddelalderlige kalkmalerier fra omkr. 1520, der viser fortællingen om den rige mand og Lazarus. Den er i dag lidt mindre end oprindeligt, fordi en del ved restaureringen i 1901 til 1907 blev inddraget til publikumstoiletter. 

Besøg også Laxmandsalen, der ligger i klosterets østfløj. Betegnelsen Laxmandsalen er nyere, egentlig er det oprindelig kapitelsalen, hvor munkene samledes med jævne mellemrum for at få genopfrisket deres ordensregler. Kapitlet er "de forsamlede munke". 

Salen er et meget smukt senmiddelalderligt rum med en helt egen stemning. Her ses i de fire hjørner de groteske vrængemasker af sandsten med spor af bemaling. De forestiller henholdsvis en lille mandsling, der er tolket som en tyv, der triumferende viser sit bytte frem i højre hånd, medens han hånligt klapper sig bagi med venstre hånd. På den modsatte ende af salen ses en vrængemaske, der rækker tunge og tydes som symbol på drukkenskab. Iden anden ende af salen ses endnu to vrængemasker tolket som en fråser og et dødningehoved med en slange, der snor sig om hovedet og grimme tudser og en indskrift på latin: "Memento Mori", der betyder: ”Husk, at du skal dø”.

Karmeliterordnen var tiggermunke, som havde givet afkald på fast ejendom og indtægter. Deres økonomi var baseret på munkenes arbejde og almisser udefra. Fra 1200-tallet blev der i de fleste større danske byer anlagt egentlige tiggermunkeklostre, der fungerede som fattighjem (Helligåndshuse), hvor de syge og fattige kunne hente hjælp og omsorg. Heriblandt var karmeliterklosteret i Helsingør, der egentlig ikke var en hospitalsorden, og derfor normalt ikke tog af syge og fattige. De påtog sig dog opgaven til gavn for byen og søfolkene.

Fattigdom og tiggeri var et almindeligt fænomen i Danmarks middelalder, og ramte især de syge, forældreløse, enker og gamle særligt hårdt, da fattigdom blev opfattet som et slægtsanliggende.

De fleste klostre i middelalderen havde folk tilknyttet, der vidste noget om sygdomspleje. Som regel var plejen imidlertid rettet mod klosterets egne beboere, men nogle få klostre tog også imod syge udefra.

Rundvisningen starter kl. 11.00 og varer ca. 1 time. 

Efter rundvisningen skal vi spise frokost kl. 12.30 på Borgerkrogen, Strandgade 75, hvor vi skal spise 3 stk. uspec. smørrebrød pr. person.

Prisen er incl. 1 øl/vand eller 1 gl. vin.

Vi gør opmærksom på, at rundvisningen ikke er velegnet for gangbesværede og kørestolsbrugere.

Da en del af rundvisningen foregår udendørs, bør påklædning være i overensstemmelse med årstid og vejrlig.

Arrangør: Stig Skødt - 2242 78 43

Hvert medlem har mulighed for at tilmelde 1 ledsager.