Event
SIGNE SVENDSEN DUO i Galaksen i Værløse
Traditionen tro markerer Galaksen Kvindernes Internationale Kampdag med en stærk kvindelig kunstner på scenen, og det er en kæmpe fornøjelse, at kunne præsentere Signe Svendsen i 2027. Vi spiser sammen inden koncerten kl 18:30
Kulturhuset Galaksen, Værløse
Monday, 8 March 2027
18:30 - 21:45
DKK 330.00
Danish
SIGNE SVENDSEN DUO - 8. marts 2027 20:00
Traditionen tro markerer Galaksen Kvindernes Internationale Kampdag med en stærk kvindelig kunstner på scenen, og det er en kæmpe fornøjelse, at kunne præsentere Signe Svendsen i 2027.
ALT DET VI GØR FOR IKKE AT DØ
DUOKONCERT MED LARS SKJÆRBÆK
ALT DET VI GØR FOR IKKE AT DØ udkom i 2026 til femstjernede anmeldelser og en førsteplads på vinyllisten. GAFFA kalder det “Signe Svendsens hidtil bedste album” og musikmediet All That kvitterer med et “himmelråbende smukt”.
Den følgende turné høster også femstjernede anmeldelser og viser med al tydelighed at Signe Svendsen er en sangskriver med en vis tyngde, “hvor det hun siger og synger har betydning”.
Efter et år med bandturnéer tager Signe Svendsen på turné i et intimt duoformat med Lars Skjærbæk, hendes mangeårige samarbejdspartner og producer. Sammen udgør de den helt hårde kerne i hendes musikalske produktion og giver publikum en aften, hvor fortællingerne får plads og sangene bliver fremkaldt i nye ekstraordinære versioner.
ALT DET VI GØR FOR IKKE AT DØ er et album, der betegnes som en samling sange, der er sprunget ud af en eksistentiel tanke om, hvad det er, der holder os i live som mennesker. Vores relationer, bekymringer, anstrengelser i en verden, som er mere urolig end de fleste har oplevet før, får et poetisk og nært sprog i Signes sange, som rammer det ligefremme og det ubegribelige med en mærkbar lethed. Eller som Politiken skriver “verdenshistorien holder mildest talt ikke hvid januar, så vi må søge roen andetsteds”. Klip til Signe Svendsen, der synger: “Og mens jorden roterer/ Løber jeg tør for ideer / Og står tilbage som et forsøg / På alt det vi gør for ikke at dø”.
Så publikum kan virkelig se frem til en aften, hvor Signe Svendsen med sin stærke stemme, store indlevelse og sine overraskende historiefortællinger, præsenterer ikke bare kendinge fra bagkataloget, men også helt nye, smukke og vægtige sange.
_______________________________________
IDA Ansvarlige: Marie Louise Esbech
Vi spiser sammen kl 18:30 som er inklusiv i prisen
Koncerten starter kl. 20:00 og varer indtil ca. 21:45 med en lille pause undervejs.
Pladserne er unummererede
Jeg skriver en email ud et par dage før arrangementet
Prices
Student member | 330 kr. |
Unemployed IDA member | 330 kr. |
Member | 330 kr. |
Senior member | 330 kr. |
Options
Ledsager | 400 kr. |
Practical Information
Where
Bymidten 48
3500 Værløse
When
18:30 - 21:45