To course overview
E-LEARNING
E-learning: Hold balancen i dit arbejdsliv
Kurset giver dig konkrete værktøjer til at forebygge og håndtere stress i hverdagen.
Hold balancen i dit arbejdsliv
Dette kursus giver dig indsigt i stress og stressens påvirkning i arbejdslivet samt konkrete redskaber til at forebygge og håndtere stress. Kurset tager udgangspunkt i en forståelse af stress som en proces og hjælper dig med at handle på din aktuelle situation.
Kursets indhold
På kurset arbejder du blandt andet med:
- Gennemgang af Stresstrappen – en model, der viser udviklingen fra trivsel til alvorlig stress
- Afklaring af, hvilken fase du befinder dig i, gennem introducerende materiale til Stresstrappen
- Fordybende film og redskaber målrettet hver fase af Stresstrappen
- Konkrete råd og værktøjer, der tager udgangspunkt i din aktuelle situation
Dit udbytte
Efter kurset vil du kunne:
- Identificere og italesætte stress og trivsel
- Arbejde aktivt med din egen balance i arbejdslivet
- Anvende konkrete strategier og værktøjer tilpasset dit stressniveau
Hvem er kurset for?
Kurset henvender sig til medarbejdere og teams, der ønsker en dybere forståelse af stress og trivsel samt redskaber til aktivt at arbejde med forebyggelse af stress i arbejdsmiljøet.
Gennemførelse
Kurset kan gennemføres i eget tempo og kombinerer viden med praksisnære værktøjer, der kan anvendes direkte i hverdagen.