E-LEARNING
E-learning: Stresshåndtering for ledere
Kurset giver dig viden og konkrete redskaber til at arbejde systematisk med trivsel i arbejdslivet.
Stresshåndtering for ledere
Dette kursus giver dig indsigt i stress i det moderne arbejdsliv og konkrete værktøjer til at håndtere og forebygge stress blandt medarbejdere. Du arbejder med forståelsen af stress som en proces og får redskaber til at reagere tidligt og målrettet.
Kurset tager udgangspunkt i Stresstrappen, en model der beskriver udviklingen fra trivsel til alvorlig stress i fem faser. Gennem film og interaktive værktøjer lærer du at identificere stresssymptomer og handle hensigtsmæssigt som leder.
Kursets indhold
I løbet af kurset får du viden og redskaber til at:
- Forstå stress og trivsel i arbejdsmiljøet
- Genkende tegn på stress hos medarbejdere
- Forventningsafstemme og prioritere opgaver for at reducere belastning
- Tage hånd om stress, når den opstår
- Arbejde systematisk med stressforebyggelse i hverdagen
Hvem er kurset for?
Kurset henvender sig til både nye og erfarne ledere, der ønsker at styrke deres kompetencer inden for stresshåndtering og trivsel. Det er også relevant for medarbejdere og teams, der arbejder aktivt med forebyggelse af stress og forbedring af arbejdsmiljøet.
Dit udbytte
Efter kurset vil du kunne reflektere over, tale om og handle på stress og trivsel på arbejdspladsen. Du får konkrete værktøjer, der kan anvendes direkte i din rolle som leder.