Arrangement

Er Telemedicin en sundhedsdrøm, der går i opfyldelse?

Spot på telemedicin, er dette fremtiden?

Roskilde

Torsdag d. 13. november 2014

Kl. 15:30 - 17:30

Fra 0 kr.

 

Beskrivelse

Mødet er i samarbejde med Center for sundhedsfremmeforskning fra RUC og IDA Sundhedshedsteknologi.

Telemedicin er digitalt understøttede sundhedsfaglige ydelser over afstand, ofte hvor en skærm bruges i kommunikation mellem den sundhedsprofessionelle og borgeren. Der er store forventninger til indførelse af sundhedsteknologier, og ikke mindst telemedicin, både blandt politikere og i sundhedssektoren. Og en del projekter afprøver behandling af patienter med kroniske sygdomme gennem brug af telemedicin. Men hvad gør de nye telemedicinske løsninger egentlig ved vores muligheder for sundhedsfremme? Hvordan har f.eks. nye telemedicinske løsninger betydning for borgere og sundhedsprofessionelle, der skal bruge dem.

Hvad betyder det for de involverede borgere og professionelle, når nye sundhedsteknologiske opfindelser i de kommende år i stigende grad bliver en del af deres hverdag, installeres i deres hjem og på deres arbejdspladser? Hvilken læring kræves for at bruge dem? Hvordan påvirkes relationerne mellem borgere og sundhedspersonale? Og hvordan ændrer de på samarbejdet mellem forskellige faggrupper i sundhedssektoren?

Teknologi har altid konsekvenser for de mennesker, der bruger dem. Det er dog svært at forudse helt hvilke. Til denne fagcafé vil en repræsentant fra et større udviklingsprojekt vedrørende telemedicin og en forsker fra Center for Sundhedsfremmeforskning på RUC samtale om nogle af de nye landvindinger, man gør på det teknologiske sundhedsområde. Det konkrete fokus vil være på telemedicin. Vi vil vise eksempler på konkrete projekter, hvor telemedicin bruges og diskutere, hvordan samspillet mellem mennesker og teknologi kan ses fra forskellige vinkler.

Fagcaféen bliver holdt med to oplæg med efterfølgende spørgsmål og diskussion med deltagerne.

Der serveres lidt at drikke.

Oplæg ved: Katia Dupret, Center for Sundhedsfremmeforskning, RUC og Tina Archard Heide, TeleCare Nord, Region Nord.

TeleCare Nord er et storskalaprojekt inden for telemedicin målrettet alle KOL-patienter i et tværsektorielt samarbejde mellem de nordjyske kommuner, almen praksis, Aalborg Universitet og Region Nordjylland, der forventes at indføres i hele Danmark i 2015.

Kort over bygningen, arrangementet foregår i bygning 30.

Der er kun plads til 50 deltagere, så vær' hurtig. Arrangementet er åbent for alle interesserede, dog skal tilmeldingen ske via IDAs hjemmeside.

Bemærk - dette er et gratis arrangement, med "No Show Fee" på 200 kr. ved udeblivelse uden afbud.

Bliv medlem af IDA-Sundhedsteknologi, hvis du vil modtage vores nyhedsmail, deltage billigere samt have andre fordele.

 

 

Praktisk Info

Hvor

Roskilde Universitet

Universitetsvej 1 auditoriet i bygning 30M.1-16

4000 Roskilde

Bygning 30


Hvornår

Torsdag d. 13. november 2014

Kl. 15:30 - 17:30


Pris

Deltager, ikke medlem af IDA

0 kr.

Studerende, ikke medlem af IDA

0 kr.

Firmamedlem

0 kr.

Medlem af arrangør

0 kr.

Ledig

0 kr.

Medlem

0 kr.

IDA Engineering Club

0 kr.

Seniormedlem

0 kr.

Studiemedlem

0 kr.

Ingeniør, ej medl. IDA

2.000 kr.

Tilmeldingsfrist

18. november 2014 - kl. 15:30


Antal pladser

50


Ledige pladser

28


Arrangementsnr.

312226


Arrangør

IDA Sundhedsteknologi