Arrangement

Introduktion til QGIS

I løbet af dette arrangement vil du få en kort introduktion til programmet QGIS, herunder interface, nyttige plugins samt indledende dataarbejde og layout muligheder.

Onsdag d. 06. juni 2018

Kl. 17:00 - 21:00

Fra 70 kr.

 

Beskrivelse

QGIS et gratis, opensource program som kan anvendes til at analysere eller foretage ændringer i spatielle data.

Måske sidder du i en virksomhed som overvejer alternativer til de kommercielle GIS programmer? Måske er du studerende og vil gerne i gang med at producere egne kort til diverse projekter? Eller måske er du bare interesseret i at tilføje et nyt værktøj til CV’et? Uanset hvad, så har du her muligheden for at komme i gang med at bruge QGIS.

I løbet af dette arrangement vil du få en kort introduktion til programmet, herunder interface, nyttige plugins samt indledende dataarbejde og layout muligheder. Fokus vil være på hands-on øvelser, hvor du får lov at prøve kræfter med programmets muligheder på egen computer. Der vil også blive givet eksempler til hvor du selv kan hente mere viden og inspiration.

Forudsætninger
Du behøver ingen erfaring med QGIS for at kunne deltage, men det er en fordel hvis du tidligere har arbejdet med spatielle data i lignende programmer, fx ArcGIS, Mapinfo eller CAD, og dermed har en grundlæggende forståelse for hvad den slags programmer kan, og hvor de finder anvendelse.

Forud for arrangementet
Du må meget gerne sørge for at installere QGIS version 2.18 på forhånd.

Underviser
Michael Riis Trampedach fra COWI

Forplejning
Der vil blive serveret the, kaffe, frugt og sandwiches undervejs.

Har du spørgsmål til arrangementet?
Kontakt da Ditte Reinholdt Jensen på dittemrj@gmail.com

 

Praktisk Info

Hvor


Hvornår

Onsdag d. 06. juni 2018

Kl. 17:00 - 21:00


Pris

Ledig

70 kr.

Studiemedlem

70 kr.

Medlem af arrangør

100 kr.

Firmamedlem

200 kr.

Medlem

200 kr.

Studerende, ikke medlem af IDA

250 kr.

Deltager, ikke medlem af IDA

500 kr.

Tilmeldingsfrist

04. juni 2018 - kl. 23:55


Antal pladser

30


Ledige pladser

0


Arrangementsnr.

326803


Arrangør

IDA Young Professionals


Medarrangører

IDA Miljø