Arrangement

Julekemishow - oplev kemiens fantastiske verden

Ta' hele familien med, når Kemi og Bioteknologisk Udvalg inviterer til Julekemishow på Aarhus Universitet.

Tirsdag d. 10. december 2013

Kl. 19:30 - 21:00

Fra 50 kr.

 

Beskrivelse

Kemi- og Bioteknologisk Udvalg inviterer alle IDA medlemmer og deres familier til julekemishow i Aarhus. Showet er en glimrende chance for at blive underholdt, og måske blive lidt klogere på kemiens verden.

Kemishow er røg, damp, farvet og en (kontrolleret) eksplosion eller 3. Vi garanterer, at det ikke går stille for sig! Kemishow Aarhus bruger hverdagens kemikalier til at lave spændende og spektakulære eksperimenter. Du vil blive overrasket over, hvad man også kan bruge mælk, gær, lever, æg, shampoo og rengøringsmidler til! Der vil naturligvis også være forklaringer på de fantastiske reaktioner, der sker.

Kom og oplev kemien fra dens sjoveste side, når Kemishow Aarhus slår sig løs med farver, brag og masser af gas! Læs mere om Kemishow Aarhus her.

Børn gratis (ingen grænse). Der vil være en lille slikpose til hvert barn. Indgang v. hoveddøren på Institut for Kemi (Langelandsgade 140 - link til kort, indgang ved stjernen) – dørene er åbne fra 19.00-19.30.

 

Praktisk Info

Hvor

Institut for kemi, Aarhus universitet

Langelandsgade 140

ved hovedindgangen, Auditorium I


Hvornår

Tirsdag d. 10. december 2013

Kl. 19:30 - 21:00


Pris

Studiemedlem

50 kr.

Firmamedlem

100 kr.

Ledig

100 kr.

Medlem

100 kr.

Seniormedlem

100 kr.

Tilmeldingsfrist

09. december 2013 - kl. 00:00


Antal pladser

196


Ledige pladser

92


Tilvalg

Børn

0 kr.

Ledsager

100 kr.

Arrangementsnr.

308905


Arrangør

Kemi- og Bioteknologisk Udvalg, IDA Østjylland